+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Hvorfor valgte du dit ur? (/showthread.php?tid=65729)
Sider:
1
2
Hvorfor valgte du dit ur? - Brucin - 09-09-2006
Hvorfor valgte du netop dét ur der blev din store kærlighed?
Jeg kan jo selv lægge ud.
Da jeg (for nylig) begyndte at interessere mig for ure, syntes jeg først at det ene, og så det andet var det rigtige.
Jeg endte derfor med at opskrive en liste over de ting, der var vigtigt for mig i et ur. De er:
- Absolut vandtæthed, også til dyk.
- Dato
- GMT-funktion
- Chronometer-funktion
- Gerne en historie
Efter at have grublet over dette i noget tid faldt mit valg på et sort Omega Seamaster GMT.
Hvad er din historie?
- barker - 09-09-2006
Jeg gik efter følgende:
Et ur der ikke går af mode (Klassisk)
Vandtæt til dykning
Holdbart
God investering
Historie
Kvalitet
Resultat: Rolex Submariner 16610
Det første valg... - baun - 09-09-2006
Jo, jeg drog til hovedstaden for at købe et klassisk vintage Omega.
Jeg havde kigget på nettet en tid - 6 mdr. til et år - mit Seiko quarts fra 1981 var gået i stykker og jeg havde ledt efter en erstatning. Jeg brugte kun ur på arbejde og ville gerne have noget lidt klassisk. Min svigerfar havde et Omega guld Seamaster og jeg var lidt hooked på at finde et i stål (det havde nok også lidt med økonome at gøre).
Jeg havde 4K på lommen og mente det var nok til en klassisk, automatisk Seamaster i perferkt stand. Det var det vel også, men hos Mads Lair faldt jeg over et Omega Seamaster 120 fra 1999 - det stod som nyt og jeg var solgt. Jeg gav betydelig mere end de 4K jeg havde tænkt - men det var ikke det værste - siden har jeg måttet købe både en klassisk Seamester i stål, en i guld, en Geneve, en De Ville, en Dynamic, en SpeedMaster, en (nej 3) Constellation ...... og det får ingen ende jeg finder stadig Omega jeg må eje.
Nu er det herlige ved Omega at man faktisk kan købe dem for fra 1K og opefter og altid få et skønt ur med noget godt indeni (især hvis det er de gamle før ca 1970) og med fin historie og smukt design.
Nu om dage bruger jeg ur hele tiden og skifter efter situationen - et til arbejde - et til jagt - et til have arbejde - et til hundetræning - et til middage om aftenen - et til koncerter - et til en køretur ud i det blå - et til ture i sommerhuset...... heller ikke det får ende. Og hvad skal man så finde på til næste urdag i Horsens - Jeg er sikker på at det bliver et Constellation - men hvilket? med lidt held kan jeg vel også nå et købe et par stykker til den lejlighed inden det bliver en realitet. Og så lurer jeg jo også på et Rolex - altså bare for at prøve det - ikke fordi de er bedre end Omega!
vh Baun
vh Baun
- Mads Gjødesen - 11-09-2006
Det er med ure som med kvinder. Det kan være pokkers svært at holde sig til en
Derfor syntes jeg godt man kan vælge flere ure, til hver af de kategorier man prioritere højt. Der findes ikke ét ur, som kan tilfredsstille alle behov i mine øjne. Jeg har valgt således:
Vandtæt og holdbart: Rolex Seadweller 16660 (mat skive)
Klassisk/dress: Audemars Piguet Jumbo ref. 5402
God investering: Panerai PAM 06 Mare Nostrum
Historie: Omega Speedmaster pre-moon cal. 321
Allrounder: Zenith El Primero Deluca
Mads Gjødesen
- mortenef - 12-09-2006
Jeg har fulgt denne tråd med interesse, og overvejede selv at skrive grunden til jeg valgte mine ure (Omega Seamaster og Rolex GMT II G/S), men indså at det nok bare ville være en gentagelse af jer andre. I.e. kvalitet, vandtæthed, historie, elegance, kan bruges til dress osv...Jeg tænkte, det ville svare til at spørge : hvorfor har du valgt en Tysk bil? Her kommer jeg lige Morgan iforkøbet : fordi vi bor i et land, hvor der saltes om vinteren
Ja hvorfor? - Parup - 12-09-2006
Inden jeg rigtig begyndte at spekulere nærmere over det med ure, gik jeg stort set med alt hvad der bare tikkede. Jeg skulle jo bare se hvad klokken var, så jeg ikke kom for sent i skole eller på arbejde.
Men så i 80'erne skete der noget. Folk i reklamebranchen SKULLE gå med Rolex. Og hvis man var kreativ, viste man det ved at gå med stål. Guldmodellerne var for kontaktfolk og direktører. Kombinationen guld/stål var for wannabies!
Så det blev til et stål rolex Oyster Datejust.
Og det gik jeg lykkeligt rundt med, indtil jeg skulle have læsebriller på, for at se hvad klokken var på en lys skive med lyse visere.
Så var det - at jeg via min store interesse for fly (især fra WWII) faldt over de tyske luftwaffe ure og de amerikanske A11 Hackwatches. Og de havde jo en skive, hvor man også tydeligt kunne se hvad klokken var!!!
Mit store ønske om at eje et ægte Waltham A11 Hackwatch fra 1943 blev opfyldt, da min søde kone købte et til mig i USA i julegave.
Godt nok var det lille - i forhold til vore dages ure - men det havde HISTORIE!!!!
Og den blev ikke mindre af, at jeg endda fik sent et org. buet glas i en lille fin blikæske helt ude fra et nedlagt lager for den slags i New Mexico, da min søn - ved et uheld - var kommet til at slå hul på glasset.
Men med sådan et flyverur på armen, steg interesse jo for de andre - dyre - mærker.
Og via et par lookalike Hanhart endte jeg, der hvor jeg er nu - med et IWC Fliegerchronograf. Spitfire (selvfølgelig) fra den første produktion: Altså med sort skive - så jeg stadig kan se hvad klokken er. Uden briller.
Som det sikker kan aflæses af denne lille beretning, går jeg absolut efter historien. Dernæst funktion - og så kommer alt det andet (blæreeffekt, vandtæt, stødsikkert etc.) i een skøn pærevælling bagefter.
Herregud - der er jo ingen af os flyverur-afficionados der flyver.
Som John Malkowitch siger i IWC filmen Pilots: "There are no real pilots anymore. Only people in nifty uniforms, flying computers. Who has never touched an engine, heard the sound of a spitfire or taken the aeroplane out of a spin under 1000 ft. Real pilots lived in the old days!"
- mortenef - 12-09-2006
Hej Parup. Rart at se, der også er Luftwaffe-interesserede her på forum. Især Erich Hartmann, der skød 352 fly ned på Østfronten, aftvinger stor respekt, fra mig ihvertfald. Men at købe og bære et Hanhardt uhr, hensætter ikke mig, ned i et snævert Messerschmidt-cockpit, med hænderne hårdt knuget omkring styrepinden og begge tommelfingre tænderskærende og adrenalinpumpende klar til at skyde bolsjevikker ud af himlen. Der må jeg sige, det er mere spændende at læse om, end at tro man bliver jagerpilot, bare fordi man har et bestemt ur på armen....
- bjorn_e58 - 13-09-2006
Jeg blev konfirmeret kort før quartz-revolutionen og havde ønsket mig et dykkerur, som jeg fik af alle onkler og tanter. Det var i praksis ikke rigtig vandtæt. Dvs, det var det måske, fordi duggen inde i uret kom aldrig ud. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Det holdt kun nogle få år, og jeg fik et af de første Certina quartz ure da jeg blev 18 (det går iøvrigt endnu og er vel vintage?) Men allerede dengang tror jeg, at det var et Rolex, jeg egentlig havde i tankerne.
Først mange år senere, hvor jeg bl.a. havde lært om forskellen på ure til dykning, og ure som kan blive på hånden når man tager en svømmetur, blev tanken og ønskerne mere præciseret. Det skulle være Rolex (fordi det skulle det, basta!), og det skulle passe med mit nogen gange flyvske arbejdsliv i skiftende tidszoner. Og det skulle ikke lægges i skoen, når jeg gik i vandet. Derfor blev det alså en GMT-II.
/Bjørn.
- perdylmer - 13-09-2006
Mine urvalg er ikke hverken særlig teknisk eller faktuelt baserede, ligesom min interesse for ure startede ved en tilfældighed, som jeg dog ikke skal trætte jer med detaljerne om ved denne lejlighed.
Jeg har to ret forskellige ure: Et LeCoultre Memovox og et Panerai, som er mit daglige ur. Begge blev købt med hjertet.
Hvis de to ure har en fællesnævner, så er det, at de er usædvanlige. Panerai er nok blevet mindre usædvanligt det seneste par år, men det er stadig ikke et metervare-ur.
Memovox'en var et rent impulskøb, fordi der er charmerende, usædvanligt og engagerende. Det engagerende består primært i, at vække-funktionen skal holdes trukket op, hvis ikke skal "hammeren" klikke løst frem og tilbage, hver gang jeg bevæger hånden. Og glemmer jeg, hvornår vækkeren er stillet til, går alarmen igang til stor undren for dem, der er inden for hørevidde. Både kasse, skive og visere kunne godt trænge til en renovering, men det er en del af charmen. Samtidig er uret lidt af en ulv i fåreklæder - kvaliteten af et JLC værk fejler jo ikke noget.
Panerai blev købt på grund af urets pondus og STIL og i et vist omfang også fordi, jeg aldrig havde set nogen gå med det mærke. Første gang jeg så et billedet af et Panerai, tænkte jeg "hvad f..... er det for noget?", men vendte tilbage til mærket flere gange og kunne efterhånden godt se, der var noget særligt ved det. Sad nogle måneder senere hos Klarlund med en SD i den ene hånd og Pam'en i den anden hånd, og det blev Pam'en, der kom med hjem.
Ikke et ondt ord om Rolex! Jeg har en lumsk mistanke om, at jeg kommer til at købe et en dag. Det kunne fx være en GMT fra '68, hvor jeg blev født. Der skulle så sættes en rem på i stedet for lænken for at holde stilen med det lidt usædvanlige...
mvh
Per
Re: Hvorfor valgte du dit ur? - Stefan Garvig - 14-09-2006
Mit første ur var et Rolex Date S/G med Jubilee-lænke. Aldrig har jeg været så stolt! Mit første Rolex! Og min drøm gik i opfyldelse: At pryde mit håndled med et Rolex.
IWC Ingenieur 3521 i stål blev det næste ur. Et elegant og top-class ur.
En IWC Automatic med 8521 i meget fin stand, en IWC Automatic med 8541 også i meget fin stand - ihh, jeg var i den syvende himmel!!
Omega'er kom til, en Speedmaster og en Constellation 1960'erne.
Et Geneve Universal anno 1940 med dato, måned og månekalender i prima stand: Wildt!
To Bulova Astronaut (stemmegaffelur), en med original stållænke, sgu!
Sidst: Mit kæreste eje p.t.: En spritny Seadweller! Kors, hvor jeg elsker dwelleren!
Hvorfor har jeg købt mine ure? Tjahh, jeg elsker dem, holder af dem, og navnlig frydes ved dem, når jeg har dem i mine hænder og på mit håndled.
Min favorit? I øjeblikket er det Seadwelleren! Den vil jeg gå med resten af mit liv!!
Men det sagde jeg også om min første Rolex Date S/G med Jubilee-lænke, mit første IWC - og alle de andre ure, som jeg har erhvervet mig i tidens løb.
Men man har jo kun to håndled - desværre
)Jeg elsker alle mine ure - og jeg er glad for, at jeg har købt dem.
Sælge? Ikke på vilkår!
Ure køber man. Sælger dem gør man (jeg) ikke.
Bedste hilsner fra
Stefan Garvig