Urdebatten / Urforum
På urjagt efter mit første ur. Hvor i København? - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: På urjagt efter mit første ur. Hvor i København? (/showthread.php?tid=65872)

Sider: 1 2


På urjagt efter mit første ur. Hvor i København? - mhca - 17-10-2006

Nu har jeg så fået efterårsferie, og har afsat en del af dagen i morgen til at give mig selv et indtryk af, hvilket ur, der skal være mit næste.

Jeg har prøvet både Tag Heuer Aquaracer og Omega Planet Ocean i min lokale urhandler. Jeg har også kort tid prøvet min kammerats Rolex Submariner, dog har jeg ikke haft planer om et Rolex.

Det er første gang jeg skal have mig et lækkert ur, og selvom jeg er rimelig vild med Omega Planet Ocean (42 mm modellen med sort krans og hvide tal), så er jeg ikke helt sikker på at det skal være dette endnu.

Som nogen også skrev i tråden om ur-størrelse, så kan det være ærgeligt at urene er så store og høje. Så vidt jeg har fundet frem til måler Omegaet 42 mm og 14 mm. Tag Heuer Aquaracer og Rolex Submariner er en anelse mindre. Tråden om ur-størrelse fik mig til at bekymre mig lidt om størrelsen, særligt højden på Planet Ocean, da jeg håber at kunne bruge dette ur i mange mange år, også som et pænt ur. Umiddelbart er det dog dykkerure, der tiltaler mig.

Jeg er blevet foreslået at kigge rundt i København, fx. hos:
Woollhead, Mads Laier, Krognos, Mølbak, Klarlund, Hvelplund, Gullacksen, Ole Matthiesen

Umiddelbart annoncerer Krognos ikke med ure i min stil. Hvad med de andre forhandlere. Er det mere klassiske ure de ligger inde med eller er nogle af dem rigtig gode steder at besøge i min jagt på et flot semi-dress/dykkerur?

Jeg har planer om at tage bil ind til København og smide cyklen bagi og så cykle rundt omkring. Men hvis ellers de fleste kan koncentreres omkring Strøget, så vil det også gøre det nemmere. Har I nogen gode forslag til hvilke butikker jeg bør besøge?

Mvh. Martin


- barker - 17-10-2006

Klarlund, Ole Mathisen og Woollhead ligger tæt på hinanden i den indre by, og har alle et godt udbud af dykkerure. Du kan se det meste af hvad Woollhead har at tilbyde her: [url]"http://www.woollhead.dk/">http://www.woollhead.dk/[/url]

Hvis det er et brugt ur du er interesseret i, så gør dig selv den tjeneste også at besøge Mølbak. Han har altid nogle spændende ure, og en god snak om ure at tilbyde. Det tager ca. 5-10 minutter i bil fra centrum og ud til ham.

God tur!


- barker - 17-10-2006

Der er et nyt Planet Ocean til salg her på siden: [url]"http://www.vintageure.dk/desktopdefault.aspx?tabindex=8&tabid=78">http://www.vintageure.dk/desktopdefault ... 8&tabid=78[/url]


- mhca - 18-10-2006

barker Skrev:Der er et nyt Planet Ocean til salg her på siden: [url]"http://www.vintageure.dk/desktopdefault.aspx?tabindex=8&tabid=78">http://www.vintageure.dk/desktopdefault ... 8&tabid=78[/url]

Ja, tak for tippet. Men jeg har dog allerede skrevet sammen med Henrik Icon_smil
Jeg har dog behov for at komme ud og prøve nogle ure på min arm. Har kun prøvet PO én gang, to Tag Heuers og et Rolex.

Mvh. Martin


- mhca - 18-10-2006

Puha. Det er en mærkelig følelse, jeg har i kroppen efter en tur rundt i København. Det er ikke altid lige behageligt at gå indenfor i en butik og få hevet 3-4-5 ure frem samtidig med at give udtryk for at man ikke regner med at købe et ur samme dag. De er formentlig vant til det, men det er stadig mærkeligt.

Jeg havde i mit hastværk bare slået Bo Mølbak op via Google og havde fået slået hans hjemmeadresse op ved en fejl. Så jeg fik hilst på Bo og hans kone Icon_e_smile Han holder efterårsferie, så den forretning fik jeg ikke set.

Det samme gør Woollhead, de har også efterårsferie pånær tirsdag og fredag.

Jeg fik besøgt 3x Hvelplund, hvor jeg alle tre steder endte med at blive betjent, nok mest fordi jeg syntes om forretningerne og de store udvalg og de venlige ekspeditricer. Blev desuden og ekspederet i Gullacksen.

Jeg blev dog ikke meget klogere, men fik da set mere på Omega Planet Ocean, som er tæt på at være lige det største til mit tynde håndled. Det går dog an, men det skulle ikke have været meget større. Det har gjort mig lidt bekymret. Det samme har højden, der også er tæt på at være max størrelse jeg kan gå med til på min arm.

Den unge pige i Hvelplund ved Tivoli hev et IWC Spitfire Mark XVI frem, da jeg sagde at jeg var lidt bekymret for at få et for stort og højt ur til mit tynde håndled og også hvis uret skal kunne gå sammen med et småstramt skjorteærme.
https://www.iwc.ch/collection/collection_detail.asp?l=en&mid=907#
Det er også et utroligt flot ur, men meget anderledes i stil end de dykkerure jeg har kigget på.


- KlausM - 18-10-2006

Hej Martin.
Det er ganske interessant læsning at følge dit første køb. Skriv endelig videre. Et enkelt hurtigt råd: Det er dig der bestemmer tempo. Med andre ord lad dig ikke påvirke eller presse af hurtige eller mukne sælgere der vil have en handle i hus her og nu (ikke at alle sælgere nødvendigvis er det). Du skal heller ikke gå på kompromis med ur valget. Så hellere vent, surf lidt på nettet og evt. starte forfra. Oplevelsen af at have købt det helt rigtige er meget værd og god at tænke tilbage på. Du skal også ind forbi de nævnte urmagere der pt. holder ferie.
Mvh
Klaus


- mhca - 18-10-2006

KlausM Skrev:Hej Martin.
Det er ganske interessant læsning at følge dit første køb. Skriv endelig videre. Et enkelt hurtigt råd: Det er dig der bestemmer tempo. Med andre ord lad dig ikke påvirke eller presse af hurtige eller mukne sælgere der vil have en handle i hus her og nu (ikke at alle sælgere nødvendigvis er det). Du skal heller ikke gå på kompromis med ur valget. Så hellere vent, surf lidt på nettet og evt. starte forfra. Oplevelsen af at have købt det helt rigtige er meget værd og god at tænke tilbage på. Du skal også ind forbi de nævnte urmagere der pt. holder ferie.
Mvh
Klaus

Icon_e_biggrin Rart at høre, at der faktisk er nogen der gider læse alt mit vrøvl om mine problemer med at vælge nyt ur.

Ja, det er noget forfærdeligt noget, for jeg vil virkeligt gerne vælge det helt rigtige.
Ja, Bo Mølbak virkede som en hyggelig fyr. Var lidt komisk at jeg stod hjemme hos ham. Icon_e_smile Woollhead ville jeg også gerne have været inde i. Men min fritid er bare begrænset.
Det var rigtig behageligt at være på besøg i de enkelte Hvelplund forretninger, og der var ikke rigtig andre mennesker, så følte ikke at jeg tog ekspedienternes tid fra andre kunder, så det var rart. Alle virkede meget forståelige for at jeg ikke havde planer om at gå hjem med et ur idag. De forsøger jo blot at give så god en service og vejledning, at man vælger at komme tilbage til dem, og jeg har da utroligt meget lyst til at komme tilbage flere af stederne og købe der.

Det er meget mærkeligt for mig, at jeg nu også er blevet lidt lun på det der IWC. Jeg prøvede det med den lyse læderrem som i linket. Jeg prøvede også den gamle Pilot med lænken, men ved ikke helt om jeg synes om lænken. Jeg synes at lænken gør at man lægger mindre mærke til selve uret.

En ting der dog stresser mig lidt er de stigninger jeg ser i priserne på blandt andet Rolex og Omega. Ser ud til at det er en generel tendens.

Mvh. Martin


- Larsb - 18-10-2006

Hej Martin,

Alting stiger. Hvis man skulle lade sig stresse af det, fik man sgu aldrig tænkt sig om, før man køber. Tænk hellere på, at det er lettere at få rabat, hvis du har vist dig nogle gange i forretningen.

Min personlige holdning er, at man skal give sig god tid, så man er sikker på, at det ur man køber, er det ur man gerne vil have. Min holdning er meget farvet af, at jeg har frygtelig svært ved at skille mig af med noget igen.

Jeg venter spændt på fortsættelsen.

Med venlig hilsen


en lille ting - baun - 19-10-2006

Det er langt lettere at se om uret er pænt på dig hvis du kigger på dig selv i et spejl. Du kan faktisk kun se om uret er pænt, når du kigger direkte på det på håndledet - om det passer til hele ekvipagen ser du i et spejl!

Jeg har en del Omegaer som jeg alle bruger. Flest klassiske Dressure, Seamaster, Constellations og Geneve. Også en Speedmaster Prof. en Dynamic Chronograf og en moderne Seamaster 120. Jeg har afleveret dem alle i denne tid til en urmager, som laver lidt arbejde for mig og giver en vurdering af urene (aht. forsikring) - Men....

Det betyder at jeg i denne uge bruger min søns Omega Seamaster 300 Chrono. Det er større og tungere end jeg normalt bruger. 200 gram og temmelig højt 1.5 cm vil jeg tro. Man vænner sig til det og det kan lige være under skjorteærmet. Noget som generer mig lidt er at det er meget synligt sammenlignet med mine andre ure. Det er meget blankt og meget skindene sammenlignet med Speedmasteren og min Dynamic Chronograf. Jeg tænker: "Alle må da kunne se at jeg går med det ur for at blære mig"! Nå men det vænner man sig vel også til. Faktum er at flere har spurgt til uret, så det bliver bemærket!

Det er flot. Jeg nyder at se på det, men jeg glæder mig til at få en lille Pie Pan Constellation med læderrem på igen! Eller en klassisk Seamaster 30 - helt enkelt og utroligt smukt!

vh Baun


- mhca - 19-10-2006

LarsB Skrev:Min personlige holdning er, at man skal give sig god tid, så man er sikker på, at det ur man køber, er det ur man gerne vil have. Min holdning er meget farvet af, at jeg har frygtelig svært ved at skille mig af med noget igen.

Jeg venter spændt på fortsættelsen.

Hej Lars.

Jeg må se hvor meget jeg får besøgt forretninger i den nærmere tid. Så du skal have en del tålmodighed, hvis du skal vente på at få resultatet på min urjagt Icon_smil
Jeg har det på samme måde som dig... Jeg har utroligt svært ved at skille mig af med ting Icon_smil

Mvh. Martin


Baun Skrev:Det er langt lettere at se om uret er pænt på dig hvis du kigger på dig selv i et spejl. Du kan faktisk kun se om uret er pænt, når du kigger direkte på det på håndledet - om det passer til hele ekvipagen ser du i et spejl!

Ja, det har du nok ret i. Der var den lille niche jeg sad i inde i Hvelplund på Østergade rigtig dejlig, da man sad lidt isoleret fra de andre kunder og der var et spejl på væggen samt et lille spejl på bordet.
Jeg ville ønske jeg kunne få urene med hjem og prøve dem. 5-10 min og så i det samme sæt tøj er sq ikke meget tid til at bedømme uret. Problemet med urene med lænke er at lænkerne er alt for lange og jeg kan derfor ikke se hvordan de præcist ser ud. Hvis jeg først har besluttet mig vil jeg dog selvfølgelig lige for en sikkerheds skyld bede om at få justeret lænken og sikre mig at jeg stadig synes om det.
Altså hvis jeg ender med at købe i en forretning. For jeg har været fristet af den store besparelse der kan opnås ved at købe af andre veje.


Mvh. Martin