Urdebatten / Urforum
Skibsur? - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Vintageure (+25år) (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=98)
+--- Tråd: Skibsur? (/showthread.php?tid=79523)

Sider: 1 2 3


Skibsur? - Jette - 13-11-2014

Forsøger lige, om sideekspertisen også dækker dette område.
Jeg mangler et ældre (renoveret) skibsur i god stand; skal selvølgelig være mekanisk og slå korrekte glas (enkelt- og dobbeltslag). Vi har et fint, russisk skibsur i forvejen, men det er lavet til U-både og har derfor ikke slagværk.
Oprindelsesland er uden betydning, men det er sælger/forretning ikke.
Har googlet og er ikke blevet klogere.
Hvorhen skal jeg rette blikket?


Re: Skibsur? - Bjørn H._phpbb3_import15705 - 13-11-2014

"mekanisk" - det ka' blive svært - -man kan fodre svin med quartzure af den slags ( messingramme, som regel parret med et barometer på en meget maritim mahogniplade)
men mekanisk og glas-slag ?- - Iver C. Weilbach? eller et par af de "gammel lort købes / finere antikviteter sælges" bikse der ligger i nyhavn (tæt på Iver C.W.)


Re: Skibsur? - Per Nielsen - 13-11-2014

Det burde ikke være så svært at finde et SCHATZ mekanisk skibsur med slag. Man skal nok regne med en hovedreparetion hvis man finder et brugt på loppemarked eller antikvitetshandler.


Re: Skibsur? - Per Nielsen - 13-11-2014

Søg GOOGLE - SCHATZ skibsur, der er et sæt på auktion til en tudse, et nyt Schatz Royal Mariner med slag koster ca. 7000,-


Re: Skibsur? - Jette - 14-11-2014

Takker for bud - ICW sælger kun nye ure, og dem kan jeg finde flere steder. Schatz er ikke en option, de antikvariske får man smidt i nakken for max 800 kr., og det er de ikke værd. Pga. deres opbygning tåler de ikke så godt en renovering (har selv haft et fra nyt og i 25 år, til det fik en vandskade (skibsurdød pga. vandskade!); urmageren tilbød at isætte et batteriværk.

Næe - jeg søger et ældre og renoveret ur i god stand, men google er ingen hjælp, så jeg håbede lidt på, at én herinde kendte et OK sted at kigge.


Re: Skibsur? - TioMalo - 14-11-2014

Citat:Schatz er ikke en option, de antikvariske får man smidt i nakken for max 800 kr., og det er de ikke værd. Pga. deres opbygning tåler de ikke så godt en renovering (har selv haft et fra nyt og i 25 år, til det fik en vandskade (skibsurdød pga. vandskade!); urmageren tilbød at isætte et batteriværk.
Hej Jette - Schatz er nu ikke hellere så spændende men du kan tro at urværket i den mekanisk udgave godt "tåler" at blive efterset / renoveret.
Det at urmageren tilbyder at erstatte det mekaniske urværk med et quartz er pga. at et standard quartzværk fra grossisten koster kr. 10 - 20 kr. + moms og at skifte det kræver en lille skruetrækker og 15 minutter arbejdstid og så kan han præsentere en regning på kr. 800 - 1.200 til dig. Icon_e_confused
Overskud er lidt større der end når han skal efterse et mekanisk urværk og skrive en regning på kr. 1.600...
En ny urmagere / 2nd opinion fra en anden ?

PS. Stedet for at finde et ældre skibsur vil være dødsboauktionerne (= hos alle de mindre spændende små lokale auktionshuse) og bare med en smule held kan du finde et superb eksemplar - skibsure er ikke det mest eftertragtede pt.

God weekend - John


Re: Skibsur? - Jette - 14-11-2014

Uret var skam hos 2 urmagere - først hos én med speciale i gamle ure, og han ville godt udføre reparationen, men uden garanti.
Dernæst hos min vanlige urmager, som nægtede at reparere Schatz pga. deres opbygning. Kan ikke længere huske forklaringen, men det var noget med et skævt træk.
Jeg tjekker dødsboauktioner, tak for det.


Re: Skibsur? - Per Nielsen - 14-11-2014

Du har besøgt forkerte urmagere Jette, jeg har renoveret masser af Schatz skibsure og har selv et på væggen der nu er mere end 40 år gammelt. Icon_e_biggrin


Re: Skibsur? - PHO - 14-11-2014

Jeg har en Schatz hængende på vægen, 40 år gammel og aldrig serviceret. Den tikker fortsat lystigt når jeg ellers husker at trække den op. De var vældig populære den gang i halvfjerdserne, og kan huske jeg hørte at der var så meget gang i salget, så det kneb med at producere værker nok, og derfor gik over til en nyt værk, som ikke havde samme kvalitet som de første årgange. Samtidig med begyndte de også at kunne levere dem med batterier, ak ja.
Uret hænger selvfølgelig sammen barometret på den originale træplade, det var et must i halvfjerdserne.


Re: Skibsur? - Jette - 15-11-2014

Mit - nu afdøde - Schatz var fra en produktlinie i 70'erne, hvor fabrikken åbenbart havde sjusket lidt med værkfæstningen.
Der skulle nyt indmad i, og prisen var ligegyldig. Begge urmagere kom med samme forklaring, som er borgået fra min hukommelse - men som nævnt, ville ham med ekspertisen i de gamle ure godt sætte nyt værk i, men uden garanti. Min vanligt brugte urmager (som desværre nu har lukket pga. alder, suk) nægtede at reparere på uret, fordi hun kendte til problemet. Det var sidstnævnte, der via sine kontakter i urverdenen fik opklaret, at isætning af et batteriværk var en løsning, idet dette grundet en lettere vægt ikke ville lave samme træk i konstruktionen; dog ville hun ikke lave det.