+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! (/showthread.php?tid=76339)
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - Speedy - 25-09-2011
Lidt flere;
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - Speedy - 25-09-2011
Og flere;
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 26-09-2011
Hej Speedy
Tusind tak for billeder! Det er vildt spændende
De fortæller godt nok en helt del selvom jeg nu havde ønsker kvaliteten var lidt bedre <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->
Det viser jo tydeligt, at der er tale om udvikling af produktet! Men mystisk de valgte at beholde modelbetegnelsen på den med CMOS :S
Den med bukket plade (som min, bare med batterimåler). Ser ud til at være magen til pånær en ukompliceret batterimåler (kan være så simpel som et viserinstrument, en kontakt og én eller to modstande). Og så lige nogle transistorer. På min er der nogle i keramisk hus, din kammerats ser udelukkende ud til at have metalhus-transistorer. Det betyder ingenting for konstruktionen, det kan være rene tilfældigheder, hvad for transistorer der lå på lager, de fik tilbud om osv. Som sagt så er ikke alle i min BC betegnelser, men ser dog heller ikke ud til at være loddet om og så vidt jeg husker da jeg kiggede på dem fandt jeg fine BC ekvivalenter. Det er sådan, at til sådan digital-teknik er det ikke så kritisk hvad transistor man bruger forstærkningsmæssigt og her er frekvensen ovenikøbet lav nok til at den behøver man heller ikke bekymre sig om, så bare den er rigtig type og kan klare strøm/spænding er den fin.
Hvad er de to-tre første cifre i serienummeret? Kunne ligne lidt der står 72, men er ikke sikker da billedet er noget (meget) gnidret.
Den anden derimod, den med lige plade inden i, er ret tydeligt en 74’er - i mere end én forstand! CMOS logik var nemlig meget almindelig i midten af 70'erne. Forsvandt lidt hen mod slutningen, stadig meget anvendt, men dog ikke så bredt som i midten da microcontrollere blev mere udbredte.
Væk er også det kæmpe krystal, erstattet af en mere normal i metalhus. Formentlig også syntetisk som man ville lave dem i dag. Men de krystaller i glasrøret kan være begge dele, det er ikke til at sige med sikkerhed uden at vide det. Før i tiden brugte man nemlig naturlige kvarts-krystaller - krystallinsk siliciumdioxid - også kaldet bjergkrystal, præcis sådanne man kan købe i forretninger, der handler med sten og krystaller - som man så skar stykker ud af.
Så alt i alt så om ikke bekræfter, så peger kraftigt i retning af min hypotese nok ikke er gal - nemlig de to første cifre giver fremstillingsåret!
Når jeg skrev jeg synes det er mystisk de valgte at beholde modelbetegnelsen så er det fordi jeg snildt kunne forestille mig at der er en ikke helt uvæsentlig forskel præcisionen på de to og i hvert fald en kæmpe forskel i strømforbruget. En batterimåler til eller fra gør ingen forskel andet end et for praktiske formål ubetydeligt revisionsnummer, men et helt andet kredsløb er altså et helt andet chronometer også selvom det udvendigt ser end ud!
Den gamle med glasrøret er ret forslugen i kraft af den benytter bipolare transistorer og formentlig så får krystallet også lidt mere saft end de små, selvom klart det største spild er pga. de bipolare.
Den nyere med CMOS er derimod mindre forslugen da CMOS kredse er bygget med FET transistorer og der derved kun en strøm når de skifter tilstand selvom man jo nok også har oppet frekvensen lidt, så kan jeg ikke forestille mig at vi når helt op på niveau med de tidlige.
Så er der præcisionen, den er lidt mere broget. De kan begge uden tvivl justeres meget præcist ved konstant temperatur, men det er jo tilfældet med praktisk talt alle ure <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Hvad der taler imod den gamle er at den måske bruger naturligt kvartskrystal og det er ikke så rent som dem dyrket i laboratorier, der er extrem fri for forurening. Omvendt, så kan den måske være en anden ikke så temperaturfølsom skæring som den nye med CMOS. Men det afhænger af hvad skæring den med CMOS benytter. Er det 32 khz er det uden tvivl stemmegaffel og dermed ret følsom. Er det derimod noget MHz så kan det godt være AT. Den gamle med glasrøret er i hvert fald ikke stemmegaffel, det kan man se (især da jeg havde printet oppe af min) - det er bare en rektangulær "pind", men den kan jo skæres på et utal af måder.
Btw. Sjovt der på 74'eren står "CM2" som modelbetegnelse. På min står der "CM 2".
Endnu engang tusind tak for de rigtig gode bidrag til tråden her!
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - Speedy - 26-09-2011
Glemte lige et enkelt billede, det skal du ikke snydes for
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 26-09-2011
Speedy, alle tiders!
Så stemmer alt jo perfekt. Så må den gamle af dine kammerats nok være fra 1971.
Det stemmer jo fint med teorien om at ikke alle har haft batterimålere fra start af. Det er først lidt senere man er kommet i tanke om at komme en sådan i, da den trods alt er meget rar.
Selvom for et skibschronometer i brug - altså som det er tiltænkt og ikke bare på hylden hos os forsnobbede samlere - er det nok ikke af den helt store praktiske betydning. Der vil man sørge for at skifte batterier så tit at de ikke kommer i nærheden af at løbe tør. Dvs. hvis man ved at et sæt kvalitetsbatterier holder ca. 1 år, så skifter man dem hellere efter 1/2 - og naturligvis noterer tidspunkt for skift samt næste planlagte skift.
Husk på, at det her er jo før GPS eller anden bekvem navigation, så et fungerende skibschronometer var helt vitalt selv i dagligdagen - i dag er det jo kun i tilfælde af GPS svigt eller nedlukning (som f.eks. under 9/11 hvor der blev slukket for det) og naturligvis til træning at navigation efter ur kommer på tale. Og så er et sæt batterier altså et meget dårligt sted at spare når man navigerer en kostbar skude
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 24-10-2011
Så kan både søulke og sølle søpølser godt begynde at glæde sig - og forhåbentlig også kaptajnen på denne tråd, der håber han gør fin handel. Desværre lidt langvejs fra så det skal lige sejle lidt rundt i et transportsystem først. Naturligvis havde det været en fordel hvis man kunne se det i virkeligheden først, men det går nok, i det mindste er der returret
Der er nemlig noget "nyt" og spændende vej!
Egentlig havde jeg regnet med at spare sammen til et sprit nyt Wempe eller Glashütte. Disse to har jeg sagt til mig selv jeg bør have i samlingen inden de skulle forsvinde ud af produktion for altid, men omvendt så lige sådan pt. så haster det jo ikke, da ingen af dem lader til at udgå sådan lige rundt om hjørnet og når noget man ikke har mulighed for at købe hver dag dukker op så gælder det jo om at gribe chancen mens den er der og udskyde hvad der også kan købes i morgen.
Ellers kan jeg fortælle at jeg er ved at justere både det gamle Glashütte og Golay'en.
Jeg er spændt på hvordan og hvorledes med Glashütten, for den er _giga_ svær at justere selvom jeg bruger nogle af mine små tricks til at justere trimmeren meget lidt. Drej den så det kan ses og den konverteres til en flux capacitor der kan rejse i tiden(!) Men nogle gange frem og tilbage, så med lidt held så rammer man pludselig en værdi man er tilfreds med <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Golay'en derimod er også "svær" forstået på den måde, at dens trimmer har jeg også drejet på et hav af gange på, men det fordi den kun ændrer meget lidt. Var på et tidspunkt nervøs for om det var muligt at justere den i negativ uden at skifte de faste kondensatorer, men det ser umiddelbart heldigvis ikke ud til at være tilfældet, hvilket vil sige at ser vi bort fra en ukendt temperaturfølsomhed så kan den justeres mega præcist på trods af sine kun 12 KHz. Jeg undrer mig om det er fordi den er ældet eller fordi man dengang havde for vane at justere dem positivt at jeg skal dreje så relativt meget. Til en start var afvigelsen da også "kun" i størrelsesordnen 40 sek/år eller noget i den stil, men som sagt skulle trimmeren have en ordentlig tur til minus før jeg kunne måle nogen betydelig forskel. Så vil jeg håbe temperaturfølsomheden er tilpas lav til at matche den meget fine justering, der åbenbart er muligt. Og i hvert fald så vidner det jo om at Golay'en virkeligt var/er kram. Ikke bare materialerne, men også det tekniske design - intet var der gået på kompromis med. Man gjorde sig den ulejlighed at sidde og eksperimentere med faste kondensatorer så man kunne sætte en meget lille trimmer i og dermed gøre den nem at justere. Som det ses sidder der to kondensatorer på et par loddepinde/flige ved siden af trimmeren.
Der er Glashütten lidt mere ordinær i det - nok bygget til at holde, men det holder ikke helt samme niveau både hvad angår materialer og design - og vælge nogle faste kondensatorer til at give en fin justering på trimmeren orkede man heller ikke. Bare i med en trimmer med så kæmpe spænd at justering positivt var muligt på begge sider af 0 s/d. Havde jeg designet den ville jeg have sat to trimmere i hvis det var for stor omkostning at finde faste kondensatorer med passende værdier - en grov og en fin og så kun lade den fine være umiddelbar tilgængelig.
Inden jeg udtaler mig mere om den pt. opnåede/foreløblige præcision på de to vil jeg lige lade der gå endnu nogle dage. Så hvis ellers det jeg har på vej er sendt med speedbåd, så kan det formentlig blive samtidigt
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - hannover_dk - 25-10-2011
Vist er det nørded, og jeg er lykkeligt hurtigt gennem det hele med at skimme - men for pokker - det er da herligt at få den lille indsigt man kan få her- Tak gutter
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 26-10-2011
hannover_dk Skrev:Vist er det nørded, og jeg er lykkeligt hurtigt gennem det hele med at skimme - men for pokker - det er da herligt at få den lille indsigt man kan få her- Tak gutterTakker!
Ja, denne tråd er vist "lidt" tungere teknisk end gennemsnittet. Og det er helt med vilje. Dels fordi jeg _elsker_ teknik om den er ny eller gammel. Og så har vi jo her at gøre med ure, der har en størrelse hvor det ikke kræver lang oplæring at tage et kig i dem uden lang uddannelse - blot det rigtige værktøj (primært alm. skruetrækkere, og husk nu at bruge rigtig skruetrækker til kærven så kærven ikke tager skade!) og lidt forsigtighed <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->
Jeg har fået lavet lidt målinger på både den gamle Glashütte og Golay'en. Desværre er jeg ikke kommet ordenligt igang med videomålinger endnu, har problemer med at finde et godt program, så de er timet på stopur, gennemsnit af 10 målinger på nominelt 10 sekunders varighed.
Sidst jeg målte urene var 18 okt., dvs. 8 dage siden.
Glashütten er acceptabel. Den har vundet 0,18 sekunder svarende til 8,2 sek/år. Jeg ville egenligt gerne have den ned på omkring det halve, men spørgsmålet er om jeg har tålmodighed til det, for når man når ned under 0,1 sek/dag så er det held om man rammer den ønskede værdi. Men må bare prøve sig frem og tilbage til den til sidst er i vater.
Golayen derimod ser det noget bedre ud for (underdrivelse). Den har vundet 0.054 sek svarende til 2,5 sek/år - ganske flot klaret af et stykke teknik der er over 40 år gammel og formentlig har været i drift størstedelen af tiden; jeg er da vild imponeret!
OK, der er naturligvis en hvis usikkerhed, men tror ikke den er så stor igen. Synes faktisk godt jeg med det blotte øje kan se Golay'en har vundet ganske mikroskopisk siden sidste uge. Og hvis ellers den ikke er så temperaturfølsom så er jeg overbevist om at den kan blive endnu bedre. Finjusteringen er som sagt dejlig nem, faktisk måske for ufølsom. Jeg skulle dreje den et pænt stykke bare for at få den fra ca. 40 sek/år til de nu cirkus 2,5.
Måske jeg skulle sende ETA en mail og spørge til krystallet. Hvad cut det er, om det er naturligt eller kunstigt fremstillet, "sweept" eller ej og hvad de mener temperaturfølsomheden er på en sådan sag.
Og nå ja, vi må vist hellere have lidt tålmodighed med den "ny" anskaffelse. E.A. (estimeret ankomst) er næste weekend, dvs. kommer mig i hænde næste fredag eftermiddag. De har åbenbart valgt at sende den med en enlig indianer i kano <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 29-10-2011
Ohøj Speedy Gonzales! - skal vi ikke lige have et nærbillede af computeren i en årgang '74?
Der er 4 stk. klassiske CMOS kredse (er det ikke bare herligt?
). 1 x 4013, 1 x 4020 og 2 x 4007.Derudover 4 stk. klassiske bipolare transistorer. 1 x BC109C og 3 x BC307B
Krystallet kender jeg ikke frekvensen på, da der ikke er nævnt noget på den. Så det kan jo være 8, 16 eller 32 KHz som det mest sandsynlige. Derimod anser jeg ikke 12 KHz som særlig sandsynligt, men dog en mulighed. Kunne være jeg skulle prøve at følge signalvejen og efter et par delinger så prøve at inspille en stump lyd derfra på computeren (med passende kondensator/modstande i mellem) og så derved kunne regne frekvensen ud. Det må blive en dag jeg keder mig
Den kvikke læser vil bemærke at datomærkningen på den ene tantal-kondensator er en '75'er og det passer jo ikke med at chronometret skulle være fra '74. Det kunne godt se ud som om den og evt. også BC109'eren har været skiftet - og så er det jo ikke til at vide om det skal være en BC109, men det betyder intet. Den sidder et sted hvor dens parametre på ingen måde er kritiske og man kan komme næsten hvad som helst i som erstatning.
Det er ikke utænkeligt at engang for længe siden at den tantal er stået af, evt. revet en transistor med sig og det måtte jo så skiftes. Den tantal bliver formentlig udsat for konstant op og afladning og det har så taget livet af den oprindelige som ikke lige blev fanget i kvalitetskontrollen på fabrikken.
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 29-10-2011
Hvad var nu meningen med dette spørger I sikkert? Hvad har den gode kaptajn mon drukket?
♪♫ På et sted nær Tappernøje...
... der skød jeg en papegøje...
Yo ho ho og halv flaske rom!
♪♫♪ ♫♪♫
Min tegnebog var næsten fuld...
... men heldigvis den ej blev tom...
Yo ho ho og halv flaske rom! ♪♫
Ja, det er præcis hvad det ligner <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Hermed har jeg nu også en årgang '74. Serienummer 74237 og således rigtig godt i tråd med min teori om at de to første cifre er fremstillingsåret.
Her ses den ved siden af sin storesøster fra '70. Den gamle fra '70 til venstre og den nyere fra '74 til højre.
På trods af de er tænkt til at være meget ens så er de også vidt forskellige. Om jeg begriber hvorfor de har bibeholdt modelnummeret. Ud over de synlige forskelle er der også en række mindre som man ikke lige ser ved første øjekast:
- Ingen afskærmning af elektronikken i den nyere.
- I den nyere der skal knappen skydes mod venstre for at åbne.
- Det mekaniske værk er ikke helt så lækkert som i den gamle og langt mere højlydt.
- Teksten på forpladen ser på den nye ud til at være malet på efter pladen er anodisseret. På den gamle ser det med lup ud som om den er malet før den er anodisseret eller noget i den retning. I hvert fald er den gamle tekst noget mere slidstærk end den nye.
- Udskæringerne i den nye kasse til samlingerne er noget grovere end den gamle.
- Sidst men ikke mindst en kæmpe forskel i elektronikken og dermed også i forventelig præcision og temperaturfølsomhed. Så hvis ikke de andre forskelle skulle udløse en ny modelbetegnelse så ville jeg mene at elektronikken 100% berettiger til/kræver det.
Værket i den nye er lidt henaf samme princip som den gamle. Ligeledes med drejespole, men hvor den gamle der sidder spolen direkte på "ankeret" (eller hvad det nu hedder), så er det ikke tilfældet på den nye. Der sidder spolen for sig selv og det er lavet sådan et den skal bevæge sig et godt stykke før den "slår" til ankeret - altså "tilløb" om man vil. Resultatet er hvor den gamle tikker sagte derudaf, så nærmest råber den nye og er langt mere højlydt end selv Glashütten, der ellers imho er rigeligt højlydt - og allerede den overnatter på sofaen under en kasse og med pude over <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Jeg har indspillet en lille video af det nye værk i funktion. Optaget med proppen taget af bagsiden:
http://www.youtube.com/watch?v=FYJQIf09sHw
Men det var nu egenligt slet ikke det jeg har stillet Jer i udsigt at få set. Det har i stadig til gode. Denne her kom rimeligt uventet i farvandet og så gælder det jo om at gribe fiskegrejet og få krabaten halet indenbords mens man har chancen