|
Omega med høj lyd - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: Omega med høj lyd (/showthread.php?tid=81396) |
RE: Omega med høj lyd - Lars - 03-08-2016 John kære ven... Du har selvfølgelig ret, men gør det noget at man så prøver på bare at holde en lille smule fast i lidt dansk. Og jeg kom ganske bevist ikke med et dansk navn på spiralen, da det havde Per jo allerede gjort til UG kryds og slange.... Men jeg vil da gerne så komme med det danske navn: Spiral, en afart er jo så Brequet-spiral, på engelsk: Hairspring, afarten: Brequet spring, på tysk: Flachspirale, afarten: Brequetspirale, på fransk: Spiral plat, afarten: Spiral Brequet. Og det er så bare lige spiralen, der er jo så andre former for spiralen, så som cylinder-spiral, som bruges i mange af skibskronometerne med kronometergang. De udenlandske navne er sakset i Flume service K3 på side 26, så har vi også kilde angivelsen med, så nu tror jeg ikke der er nogen der kan komme alt for meget efter mig..... Men jo, alt kan lade sig gøre på forum..... Mvh Lars John, vi kan jo komme ud i en vældig diskussion om hvad tingene hedder. Tag nu bare Storebundhjul, det kan også hedde, minuthjul og centrumshjul, men hvad så når det ikke sidder i centrum??? Derfor bruger jeg det gamle navn, storebundhjul. Det er samme navn uanset hvor det sidder. Når jeg går i gang med at lave den fortegnelse over danske navne, vil jeg bestræbe mig på at få alle afarter af navne på de forskellige dele med, men der kan jo være nogle navne jeg ikke kender. Mvh Lars RE: Omega med høj lyd - Geodoc - 03-08-2016 Min humanistiske ur-fælle på dette forum "TioMalo" skriver: OT, men dog: Verden er blevet lidt større end den var for fx. 50 år siden og det gælder frem for alt sprogligt. Grænsebomme og at kalde computer for "datamat" hjælper ikke Icon_blink Citatet nødvendiggør (for mig) følgende replik: Jeg er vidende om, at "TioMalo" er abbonent på Weekendavisen, og skal følgelig anføre: På side 14 i Weekendavisen #30, 29. juli 2016 - kan man læse artikelen: "Ingen mure ingen civilisation". Artiklen er en gennemgang af diverse historiske grænsemure, deres funktion, nytte og funktionstid. Konklusionen på denne gennemgang er, at grænsemure fungerer (i deres funktionstid), indtil de væltes af "noget større", der ofte har været barbari. TioMalo må have sprunget denne artikel over, da den muligvis ville have generet hans globaliserede grænseløse verdensanskuelse. Lad mig fremhæve, at Den Tyske Demokratiske Republiks, "Antifascistiske Beskyttelsesvold", fungerede upåklageligt fra 1961-1989. Ikke een eneste fordømt fascist slap over volden. Jeg vil også henvise til Kristeligt Dagblad, 3. august 2016 - Artiklen: "Uffe Østergård er historikeren, der blev indhentet af virkeligheden". I KD's artikel citeres Uffe Østergård, således: "Jeg har ikke mistet troen på EU eller på Europa. Men jeg er bekymret. Og hvis vi ikke beskytter vores ydre grænser, så kan det fælles Europa eller EU ikke overleve" Artiklen er en opfølger på Uffe Østergårds opsigtsvækkende udtalelse (også) i Weekendavisen, om: - At EU skal beskytte sin ydre grænse med 4 rækker pigtrådshegn, lyskastere, vagttårne, bevæbnede vagter og masser af Frontex skibe, der kan ledsage grænseoverløbere tilbage til udgangspunktet. Med de gode erfaringer fra Den Antifascistiske Beskyttelsesvold, kan man spørge sig selv, "Hvad venter vi på?" Hvad angår "Datamaten", er det jo egentligt forunderligt, at uddannelsen som tekniker, der kan vedligeholde disse maskiner hedder: Datamatiker. Tilsvarende hedder den teoretiske uddannelse om disse maskiner: Datalog. Hvad angår vor ur-interesses navnemiskmask, må man udvise en vis overhøjde overfor et fags traditioner, bl.a. om fagets navnelære. Den danske Urmagerskole kalder konsekvent "dimsen, der forårsager balancens returnering efter en ankerimpuls", for: Spiralen. Personligt synes jeg at balancefjeder er bedre, da denne benævnelse er funktionsbeskrivende. Spiralen kunne jo også være en IUP (Inter Uterin Prævention). Netop i denne sammenhæng er "Spiralen" absolut ikke spiralformet. Snarere sagt har "netop denne dims" enhver anden form end spiralformet. Det kan være "T-formet" eller pentagonformet; men absolut ikke spiralformet. Den angelsaksiske sprogpåvirkning er massiv. Langt den største del af informationerne, som dette forums medlemmer søger på nettet, er - ja netop på engelsk. Når man beretter om sine opdagelser på dette danske forum, sker det naturligvis (foreløbigt) på dansk. Det vil sige, man oversætter kun delvist, og lader engelske termer slippe igennem, fordi man ikke gider sætte sig ind i den korrekte oversættelse. Termen Bezel er fantastisk. Enhver med en IQ lidt over sinkestadiet ved, at det hedder lynette, og alligevel skal vi trækkes med den akavede engelske term. En "behjertet" amatøragtig(?) - oversættelse er "krans", der lader læseren tilbage i tvivl om det nu er en torne, laurbær-eller vanillekrans. Mærkværdigvis lader man upåtalt automekanikerens benævnelse "fælg" passere, uden radbrækkende oversættelser. Enhver idiot ved jo udmærket, at der er tale om en dækholder - hvorfor så "fælg"? Termer fra bilverdenen er OK; men i urenes verden hersker den største foragt, forhånelse og latterliggørelse af fagets vedtagne termer. (Underligt) Dersom nogen(?) udarbejder en navnelære, eller opslagsliste - er nedenstående et godt sted at begynde. link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 4) Mekaniske lomme-og armbåndsure link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 5) Mekaniske småure, Værkpladen link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 6) Mekaniske småure, Schweizisk nummersystem link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 7) Mekaniske småure, Skivesiden link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 8) Mekaniske småure, Brosiden link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 9) Mekaniske småure, Tiretten link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 10) Mekaniske småure, Echappementet link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 11) Mekaniske småure, Fjederhuset link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 12) Mekaniske småure, Spiralen link: Den danske Urmagerskole, navnelære: 62) Mekaniske småure, Automatik Med venlig hilsen - Geodoc RE: Omega med høj lyd - P.N. - 03-08-2016 Dette billede kunne være er god begyndelse ![]() P.N. RE: Omega med høj lyd - Lars - 03-08-2016 Jamen, det var jo nemt. Jeg går i hi igen.... Det bliver sjovt når folk nu begynder at kalde en balanceaksel for uroaksel..... Jo, jo, jeg går i hi igen. Godnat og sov godt... Mvh Lars RE: Omega med høj lyd - maclerche - 03-08-2016 (03-08-2016, 07:34 AM)Lars Skrev: Jeg ved ikke hvad vi skal gøre ved folks navnelære, de kan jo kun engelsk nu om stunder. Det er jeg sikker på at folk gider. Jeg tænker den skal være på Dansk, engelsk tysk og evt. fransk hvis den skal være brugbar … Jeg vil gerne være med til at lave en sådan liste. Jeg har flere domæner hvor de evt. kan smides på. Her på forum er også fint ... RE: Omega med høj lyd - TioMalo - 03-08-2016 Lidt mere OT før vi finder tilbage til Omegas og alle de andres lyd... Sørgeligt hvis virkeligheden er presset mellem DDR´s "Antifascistiske beskyttelsesvold" og fra den anden side et dagblade som med hård hånd styres af den fundamentalistiske kristen højrefløj... Hverken kosmisk eller den kristen næstekærlighed i søgen af dimser, kranser, bezels eller datamater. "Ingen mure, ingen civilisation" og la´ os huske at krig er altid gavnligt for nationens moralsk habitus - hvis jeg ikke har misforstået broder Geodoc´s bundholdning. Er det alt for humanist-hippie agtigt hvis jeg ønsker noget mere nuanceret, når hverken de sorte præsters politiske helvedes prædiken eller Volkesarmee DDR´s tvang rammer mine mentale smagsløg ? Mvh. John RE: Omega med høj lyd - P.N. - 03-08-2016 (03-08-2016, 03:03 PM)Lars Skrev: Jamen, det var jo nemt. Inden du går i hi så se lige efter om du har den rotor til ETA 9183 P.N. RE: Omega med høj lyd - Lars - 04-08-2016 Øhhhh, mangler du da sådan en? For ja sådan en har jeg, men da den sidder i et funktionsdueligt ur vil jeg da faktisk være ked af at ophugge det. Du Kan jo bare rundere den øverste tap, og husk den skal smøres med noget special olie. Kan ikke huske om jeg har noget af den endnu, og hvis. Så er den ihvertfald for gammel, men lur mig om du ikke kan smøre den med grafit i stedet. Det skal ihvertfald være en olie der har en utrolig høj viskositet, ellers trykker tappen den igennem og borer hul i dækstenen, det har jeg set flere af dem gøre, og så er tappen altid slidt flad, den skal være rund som en "uroaksel" du ved den jeg kalder en balanceaksel... Mvh Lars RE: Omega med høj lyd - P.N. - 04-08-2016 (04-08-2016, 12:03 AM)Lars Skrev: Øhhhh, mangler du da sådan en? Jeg har et nyt ur hvor en gal mand har hugget roteren. Jeg havde en svend ansat nogle få måneder indtil jeg opdagede hans måde at sløre egne fejl. Han tog ganske simpelt et ur i forretningen og lånte reservedelen hvorefter det nye ur havnede i hans eget depot Per RE: Omega med høj lyd - P.N. - 05-08-2016 Et bidrag på engelsk til ordlisten: ![]() Listen bliver lang hvis der tilføjes begreber fra ure med mange komplikationer P.N. |