|
ORIS værk - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: ORIS værk (/showthread.php?tid=70384) |
- Peter - 21-11-2008 Hej Oris laver selv deres Regulateur ombygning af værkerne, og så maler de også rotoren rød. MVH Peter - Mads Gjødesen - 21-11-2008 John jeg er enig i at ETA 2892 er meget robust og i en forbedret Omega (med co-axial) eller IWC udgave på højde med Rolex når vi taler driftssikkerhed. Jeg holdt snakken på Rolex og JLC i denne tråd for ikke at gøre forvirringen total Der findes flere simple værker i den billige ende som i robusthed og servicevenlighed slår de fleste dyre/fine værker. Igen er en direkte sammenligning med bilverden det bedste eksempel. En billig mellem-klasse bil (ETA) er lettere og billigere at skrue i, end en dyr luksus bil (JLC, PP, AP). Desuden kan mekanikken ofte holde til mere og der er jo heller ikke så meget der kan gå i stykker. Vi kan passende sammenligne en 1,6 l 4 cyl. med en 5 l V8 motor. Så det er jo ganske logisk at et Certina dykker ur med et simpelt ETA 2824 datoværk er mere robust, billigere og lettere at servicere end et JLC perpetual calendar. Jeg tror egentlig vi i bund og grund alle er enige. Jeg kunne nu godt tænke mig at høre urmagernes mening mht. robustheden på Rolex vs. ETA (2892/2824) med udgangspunkt i deres praktiske erfaringer. - Hvad holder bedst uden service? - Hvad er lettest at servicere? - Hvad er lettest at trimme ind, så det går perfekt? - Hvilke ser I flest mekaniske defekter på (ej standard service men deciderede defekter) /Mads - Peter - 22-11-2008 Hej Jeg mener at Eta 2824 er et af de meste robuste automatik værker overhovedet og den af de tre der kan køre længst uden service, men både 2892 og Rolex kan køre meget langt imellem service, som regel minimum 10 år, Rolex skal gerne have skiftet rotorakslen ved service begge Eta har kuglelejerotor, men tre værker der er langt mere robust end JLC værker, de er så fint lavet at de skal have mere service end de andre, og går der noget istykker på et JLC værk koster det bare kassen, det gør det ikke ved de andre tre, så derfor behøver man ikke at være nær så påpasselig med service af dem, men det er jo bilerne om igen en Rolls Royce skal have mere service end en VW Golf. MVH Peter - jacob jensen - 22-11-2008 Så er spørgsmålet om man skal køre med 5 års service interval på sit JLC eller køre efter aint broken dont fix intervalet - Mads Gjødesen - 23-11-2008 Jeg vil nok lade mine servicere hvert 7-10 år, men umuligt at sige generelt. Jeg har feks et AP med et temmelig fint værk, som blev serviceret for tre ur siden. Jeg bruger vel uret 2-3 dage om måneden. Resten af tiden ligger der stille. Derfor er der ikke meget slitage og olien tører ikke ind da det trods alt er igang nu og da. Jeg tror godt uret kan holde mindst 10 år sådan uden service. Bruger du derimod uret dagligt som every-day-beater ville jeg nok lige sende det forbi en urmager efter 6-7 år. Et hurtigt kig og en amplitude måling kan let afgøre om det trænger. Her er Jørgen, Bo og Peter måske de bedste til at gøre dette. De aut. forhandlere har måske en tendens til bare at servicere for at være på den sikre side. /Mads - hannover_dk - 23-11-2008 Ja jeg tror nok, at hvis man går ind med sin JLC sag og siger det er 6 år siden den fik service - hos OM eller anden fin forhandler så kan man være ret sikker på at uret bliver serviceret og pungen tømt - så det er et godt råd med folk vi har helt tillid til, når det drejer sig om en seriøs bedømmelse inden en service Peter eller hans far giver uden tvivl gerne en seriøs bedømmelse selv om jeg som Københavner jo mest kender Jørgen og Bo. Der ved jeg jeg har haft ure som jeg mener har været uden service i mange år med ind - når jeg skulle noget andet, og spurgt om det ikke lige skulle ha en rensning også. Ved afhentning af det andet ur har beskeden været, at det kan godt være det ikke har fået service i mange år, men det går alt for pænt til at der skal skrues på det. SÅDAN skal det være, men det forudsætter man har fuld tillid til forretningen. Der er sikkert mange andre der gør det ligeså godt. Skønnest er det jo at de ofte bare lige tager bagsiden af - et blik med luppen - på tidsvægten med det, og så har man svaret med det samme. vh - Mads Gjødesen - 23-11-2008 Kunne ikke have beskrevet det bedre end John. Sådan skal urmager service være... En prof. realistisk vurdering kan spare en for mange kr. i længden hvis man har 20 ure i samlingen. Jeg kan desuden påpege at de bedre urmagere godt kan servicere de fine værker omend det nok koster er anelse mere end et mere simpelt værk. Jeg ved dog at når vi taler rattrapanter, evighedskalendre, repeaters, og til dels også kalender- og alarm ure, kan de i visse tilfælde komme til kort. Jeg ved Peter feks. helst ikke vil skrue i JLC værker med mere end dato funktion. Her anbefaler han et fabriksservice da det tit vil koste det samme for dem at servicere som fabrikken. /Mads - Geodoc - 23-11-2008 hannover_dk Skrev:Ja jeg tror nok, at hvis man går ind med sin JLC sag og siger det er 6 år siden den fik service - hos OM eller anden fin forhandler så kan man være ret sikker på at uret bliver serviceret og pungen tømt - så det er et godt råd med folk vi har helt tillid til, når det drejer sig om en seriøs bedømmelse inden en serviceHelt enig med Hannover. .... Og så indrømmer jeg blankt: Jeg er fuldstændig "freaked" med præcision og urets performance. I længden syntes jeg, at det blev for meget rend og at trække for store veksler på Peter Halse's udstrakte service. Nu overvåger jeg selv "De kære små" (nidkært), og resultaterne af helbreds tjekket bliver ført i urets log-file. Seamaster Chronostop, 145.007, årg. 1986 ![]() Den gamle 'dame' gik for lud og koldt vand uden service i 38 år. Hun påkaldte sig aldrig opmærksomhed på grund af manglende præcision. Efter sin første service (marts 2006) svingede hun 260°, og noget tilsvarende i dag. Selvom hun går en anelse for stærkt, holder hun fremragende tid på håndleddet, og lever fortsat fortjenstfuldt op til sit kælenavn "Unbreakable". Flightmaster 145.013, årg. 1969 ![]() Serviceret oktober 2006 og svinger støt og konstant ca. 290° - Af Peter Halse beskrevet som en af de bedst gående Flightmasters han har haft i hænderne. Min interesse for den tekniske performance viser sig klart på urenes udseende. De er ikke kønne; men de har en god historie i Ω-sagaen. Dersom de giver sig til at "skrante", kommer de omgående til service. Med venlig hilsen - Geodoc - makita - 23-11-2008 ved ikke helt om jeg er enig i jeres betragtninger. Et ur skal efter min mening serviceres før det begynder at gå sagte eller har forkortet gangreserve osv. Specielt hvis det er JLC, AP, VC og PP. Det er umuligt at skaffe dele til disse ur medmindre man er autoriseret forhandler, og det må nærmest være logisk at en af ovenstående symptomer betyder øget friktion, og øget friktion slitage. Det ville nærmest også være tåbeligt først at begynde at tænke på olieskift til sin ferrari når motoren VAR i gang med at brænde sammen. Jeg tror at ukomplicerede mekaniske(ej automatik) værker fra disse manufakturer, vel kan serviceres for under en tusse, såfremt ingen af delene skal udskiftes(hvilket netop opnås ved korrekt serviceringsinterval), men netop ved behov af udskiftning er det at prisen ryger i top, og det gør den fordi at kun autoriserede kan skaffe de nødvendige dele. de sender så typisk uret til reparation hos fabrikken, og man være sikker på at eksempelvis AP næppe nøjes med at smide en klat olie i her og der og ellers udskifte den nedslidte del(p.g.a. anviste serviceintervaller ikke overholdes). Værket gennemgås fra A til Z med de strenge kvalitetskontroller det indebærer. Er der antydninger til krakeleringer i SAMTLIGE juveler, er der den mindste tendens til "slup" ved SAMTLIGE tandhjul osv, osv. Det er min påstand at enkeltedele i et high end værk undergår en langt strengere kvalitetskontrol, end ditto eta værker, også tests af materialekomposition o.a. Derfor er det også min formodning at der sjældnere forekommer fabrikationsfejl hos high end producenterne, men når man krymper tæer ved hellere at smide en tusse for ofte end for sjældent, jamen så er klart at high end værkerne vil forekomme mere skrøbelige. mit skud ville være at det nok skal koste min. 5-10 k at få repareret et high end værk, når først dele er nedslidte/defekte. Samme penge ville række til regelmæssig service (altså totaladskillelse af værk, rensning og oliering for friktionsfri gang) i så mange år som kommer til at eje uret, og tror jeg næppe at der ville forekomme defekter. Og står uret fra nyt i +100 k er det vel heller ikke meget at betale. Et eta 2824 værk kan typisk erhverves for 70-100$ på amerikansk ebay altså 600-700 kr. med moms betalt. Servicering af automatikværk i den kaliber koster vel 1500,- så det kan næsten bedre svare sig slet ikke at service værket, køre idet i sænk 10-20 år?, pille rotorbladet med tag heuer logoet på af (eksempel, ved at eksempelvis Omega gør mere ud af finisheringen på værket), og montere det spritnye med den originale rotor. Det ville vel koste samme 1500,-, hvorimod 3 gange service i samme periode ville koste 4500,- just a thought. Men high end værkerne og eta værkerne kan ikke sammenlignes - hannover_dk - 23-11-2008 makita Skrev:ved ikke helt om jeg er enig i jeres betragtninger. Et ur skal efter min mening serviceres før det begynder at gå sagte eller har forkortet gangreserve osv. Specielt hvis det er JLC, AP, VC og PP. Det er umuligt at skaffe dele til disse ur medmindre man er autoriseret forhandler, og det må nærmest være logisk at en af ovenstående symptomer betyder øget friktion, og øget friktion slitage.Jeg forstår sagtens hvad du mener, og du KAN ha ret - men jeg vil nu mene at hvis uret ikke viser afvigende gang (går for langsomt) eller taber gangreserve - så holder delene ret pænt. At de fine mærker givet skifter lystigt ud i juveler/lejer/ ja sågar i skiver og viser man måske ikke vi ha skiftet - er helt klart, og i forhold til at uret holder helt OK, men ofte ikke nødvendigt. Har man et UR - et PP til 200.000 så skal man da bare servicere og ikke bekymre sig, men har man 50-100 ure - så går det ikke økonomisk op. Med et gangmønster hvor hvert ur er på armen i sving nogle dage om måneden eller en uge hvert 3 måned, holdes olien igang, og sliddet er minimalt i forhold til dagligt brug - og så mener jeg at selv JLC osv kan vente til de viser svaghedstegn. Men jeg forstår dig - vist er der forskel på værdien af det enkelte ur. Omvendt - jeg har super ure med Valjoux 22 uden stødsikring i, som jeg ikke har sendt til service i mange år - og går det flot - vil jeg ikke have det skilt ad helt enkelt. Jeg har - selv med dygtige urmagere - oplevet at så gamle værker får svagheder efter en service - returnerer stop uret il 1 sek over 0 osv. vh |