+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! (/showthread.php?tid=76339)
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 08-11-2011
Ship o'høj - det var dejlig hurtig der kom grej frem
Således - det stakkels chronometer har nu fået sin sjæl tilbage i hel tilstand.
Som det ses har jeg valgt at montere erstatningsbackup-kondensatoren på et print for sig. Den kunne godt være placeret på det oprindelige print, men benafstanden var ikke helt den samme og så er ideen også at når den engang står af, så kan den erstattes uden at risikere at ødelægge det oprindelige print med gentagne lodninger samt naturligvis så det heller ikke risikerer at ødelægge noget hvis den skulle finde på at lække. Endvidere har man af uransagelige årsager behov for at afbryde strømmen er det jo nu meget nemt.
Den nye backup er 0,47 Farad mod den gamle der var 0,22 Farad, begge rated til 5,5 V - den gamle er med på billedet til sammenligning. Den nye ser ud til at være væsentlig større rumfangsmæssigt end kapacitetsforskellen berettiger til, så jeg håber den nye lever væsentlig længere end de max 15 - nok nærmere 5-8 år den forrige blev før den forlod sin sidste hundevagt.
Således ser det ud når det er monteret. Der er kommer printspyd på den oprindelige printplade. Nogle længere skruer til dem der holder strøm"stikket" og der er møtrikker og fjederskiver på bagsiden til at holde backup-printet. For ikke at risikere galvanisk tæring er der lige et klistermærke på backup-printet så dets baner ikke rører beslaget hvor det er monteret.
Hvis det chronometer oprindeligt havde samme backup-tid som Mühle's nyeste, så kunne det på sunde 0,22 F køre videre i 5 minutter (og måske lidt lavt sat for at ingen skal klage, kondensatorer varierer meget i værdi uden de er defekte eller udenfor specifikationer). Nu med over dobbelt kapacitet er det sikker ikke urealistisk med en 10-15 minutter. Så nu kan man nå til købmanden og tilbage igen selvom man tager batterierne med <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Slutteligt, alt fik naturligvis en gang loddelak inden det blev samlet. Det originale print dog kun dér hvor jeg har loddet og renset væk og dermed fjernet den gamle lak. Egenligt ikke strengt nødvendigt, da det nok er tvivlsom om dette chronometer nogensinde kommer til at hjemsøge verdenshavene (igen?), men nu er det i hvert fald gjort så det uden problemer kan hvis det skal - og det er jo sådan det skal være!
Og så er der bare tilbage at hygge sig med lidt justering. Dels kan det have trængt til det før jeg fik det i hænde og dels kan jeg have kommet til at røre trimmeren under håndteringen. Men det er jo en lille hyggeopgave og ikke en egentlig defekt
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 12-11-2011
Nå, det vist tid til en lille briefing på broen
Jeg er jo som sagt ved at justere den gamle Golay og DDR Glashütten.
Resultatet er som følger:
Golay fra 1970: 3,0 sek/år siden 18. oktober.
Glashütte fra 1979: 7,9 sek/år siden 12. oktober.
Begge siden de sidst blev justeret, dvs. sidste gang trimmerne blev rørt var 12. hhv. 18. oktober.
Glashütten er da såmænd fin nok, men ville da klart ønske den var bedre. Det er dog også et spørgsmål om min tålmodighed da den trimmer er extrem følsom så det er langt hen af vejen held der afgør hvor tæt man rammer eller skyder over målet.
Golay'en derimod er jeg vild imponeret over dog med det forbehold jeg ikke kender temperaturfølsomheden. Jeg er overbevist om at jeg nemt kan justere den endnu bedre(!). Kvartz er vel det eneste den har tilfældes med et moderne chronometer - så godt som alt der kan være anderledes er anderledes. Diskret bipolar (idag CMOS (=FETs) IC), formentlig naturlig krystal (idag kunstig dyrket), kæmpe stor krystal med meget lav frekvens (i dag små og højere frekvens). Jeg har på fornemmelsen at den Golay i sin tid blev bygget for at vise det bedste man kunne lave. Ikke bare lave noget middelmådigt der opfyldte kravene, men simpelthen lave noget kunne sparke numse. Lige bortset fra jeg som sagt ikke kender temperaturfølsomheden så finder du ikke mange chronometre i dag der holder samme præcision og slet ingen der er lige så nemme at justere med mindre man selv har bygget elektronikken - rette trimmere så kan de nemlig laves rimeligt nemme at justere.
Et par ord om Mühle Glashutte fra midt 90'erne
Jeg har været så heldig at falde over en brochure af præcis det chronometer - min er kun ganske lidt nyere end det i brochuren som det ses af serienummeret. Så den har jeg da naturligvis scannet, så vi alle kan få glade af den:
http://peecee.dk/upload/download/336024
Og hvis første link ikke virker:
http://peecee.dk/uploads/112011/M%C3%BChle_Glash%C3%BCtte_MC_brochure_1995.pdf
(ved ikke hvor længe de gemmer filen, så gem den på din harddisk inden den forsvinder!)
Så fik jeg også besvaret et par spørgsmål. Mit gæt på 5 minutters backuptid oprindeligt bekræftet. Undrede mig også over den gruppe af 6 SMD transistorer på bagsiden af printet der går til ubrugte pinde på connectoren. Tilsyneladende kunne man bestille chronometret med udtag til impulser til sekunder, minutter og timer! Den gamle DDR Glashütte har kun mekanisk aktueret minut-udtag (og måske den også kan klare sekund, det kunne godt tyde på det uden jeg har undersøgt det nøje).
Og et par ord om DDR Glashütten
Tilsyneladende, så er min udgave slet ikke den første revision (med det nummer skulle det også være mærkeligt). Men den første er alligevel ret langt fra min. 32 KHz kæmpe krystal i metalindkapsling. Og sekundviser med 2 steps pr. sekund og et værk der er noget flottere finisheret (hvis man da kan påstå værket i min fra 79 er finisheret <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->). Mine Glashütter, både den fra DDR og Mühle har sekundvisere med 1 step pr. sekund.
Interesserede kan se nærmere på det jeg gætter er første revision her:
http://www.glashuetteuhren.de/kaliberuebersichten-modelle/glashuetter-uhrenbetriebe/quarz-marinechronometer/
PDF med nærmere beskrivelse samt billeder af værket er ca. 3/4 dele nede af siden let genkendt på PDF logoet.
En spændende detalje ved det gamle værk - tilsyneladende har det to trimmere! Noget som jeg har undret mig over at man ikke har proppet i min revision af Glashütten når nu trimmeren er så hysterisk sensitiv. Man vil kunne få en meget nem justering hvis man beholdte den følsomme til grov-justering (den behøver ikke have hul udefra) og så en noget finere med hul til justering udefra. Så kunne den have været lige så nem at justere som Golay'en. Dybest set er alt hvad det kræver én sølle komponent ekstra og den opnåelige præcision ville blive langt nemmere at opnå konsistent.
Men sådan er det åbenbart i dag - og det startede åbenbart så småt allerede dengang i slutningen af 70'erne. Selvom man kunne forbedre en ting temmelig meget med en meget lille indsats så vurderer man det åbenbart ikke vigtigt. Ikke mærkeligt at man ofte får fornemmelsen af at alt var meget bedre i gamle dage. Ikke fordi de komponenterne til rådighed var bedre (det er vist kun meget få undtagelser), men fordi man gjorde sig den ulejlighed at spare de rigtige steder samt tænkte sig om hvordan man optimerede performance til det yderste med de ting man havde til rådighed og ikke bare ville lave noget som opfyldte visse krav men helst ikke for meget mere end det og så sælge det i en flot indpakning. Dengang var det mindst i lige så høj grad det, der var inden i indpakningen der talte.
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 12-11-2011
McAllan Skrev:IMHO lidt overkill med en sådan kraftig "computer" til en så simpel opgave.
McAllan Skrev:Et par ord om Mühle Glashutte fra midt 90'erneDet slog mig lige...
Jeg har været så heldig at falde over en brochure af præcis det chronometer - min er kun ganske lidt nyere end det i brochuren som det ses af serienummeret. Så den har jeg da naturligvis scannet, så vi alle kan få glade af den:
http://peecee.dk/upload/download/336024
Og hvis første link ikke virker:
http://peecee.dk/uploads/112011/M%C3%BChle_Glash%C3%BCtte_MC_brochure_1995.pdf
(ved ikke hvor længe de gemmer filen, så gem den på din harddisk inden den forsvinder!)
Så fik jeg også besvaret et par spørgsmål. Mit gæt på 5 minutters backuptid oprindeligt bekræftet. Undrede mig også over den gruppe af 6 SMD transistorer på bagsiden af printet der går til ubrugte pinde på connectoren. Tilsyneladende kunne man bestille chronometret med udtag til impulser til sekunder, minutter og timer!
Der har vi jo svaret på hvorfor det skulle være "nødvendigt" med en sådan Cray til at drive noget så simpelt Sekundimpulserne har man jo til motoren, men at udlede minut og time-impulserne vil kræve lidt flere componenter med CMOS logik. Fint lade-sig-gørligt, men ikke desto mindre ville det kræve en håndfuld IC'er mere.
Så er det lige hvad de har været /bliver brugt til de impulser. Den gamle Glashütte kunne klare minut-impulser. Måske til at fungere som en del af noget centralurs-system ombord på større fartøjer?
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - olof - 13-11-2011
Fed tråd, det her!
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 27-11-2011
Ohøj det er vist ved at være tid til en lille briefing fra broen.
I går fik jeg målt målt afvigelsen på Golay 1970 og Glashutte 1979. Resultatet var som følger:
Glashütte fra 1979
På sin vis tilfreds med performance, men dog ikke super imponeret. Siden sidste måling d. 11. nov. har afvigelsen været 10,75 sek/år og gennemsnit siden jeg sidst pillede ved justeringsskruen d. 12. okt. har afvigelsen været 8,84 sek/år.
Jeg er lidt i vildrede om hvor meget jeg gider pille mere ved justeringen, for den er super følsom. Bare en flue basker på den kan man risikere at den er -20 sek/år i stedet for. Hvis ikke det var fordi det er et gammelt chronometer kunne jeg godt have fundet på at skifte trimmeren til 2 moderne - en grov og en fin.
Den relativt store forskel kan selvfølgelig skyldes målemetoden, men jeg tror nu også en stor del af den skyldes temperaturen. Den er faldet mærkbart her den sidste måned. Nok er krystallet 4.19 MHz AT cut, men et 4.19 MHz AT cut er ikke bare et 4.19 MHz AT cut. De findes i mange forskellige kvaliteter. Et tilfældigt "computer-grade" fra den lokale elektronikhandler er typisk kun lidt bedre end et nøgent 32 KHz stemmegaffel (dog med anderledes temperaturkurver). De bedste AT krystaller i dag holder så hut jeg visker en koefficiens på 2 ppm over et område der rimer på 0 - +40 °C hvis ikke det var -10 - +50.
Golay Marine fra 1970
Golay'en derimod fortsætter med at imponere mig. Siden sidste måling d. 11. nov. har afvigelsen været 2,98 sek/år og gennemsnittet siden jeg sidst pillede ved justeringsskruen d. 18. okt er 3,02 sek/år. Intet mindre end imponerende!. En performance man kun forventer af det bedste quartz-teknikken kan byde på i dag selvom uret har næsten 42 år på bagen og er fra silicium-teknikkens barndom. Jaja ok, vi har da atom-ure, men endnu ingen rigtigt transportable især grundet strømforbruget
Som sagt før så er den utrolig nem at justere og jeg spekulerer lidt på om jeg skal forsøge at gøre det endnu bedre. Det burde være muligt. Omvendt så er justeringen jo som den er nu selv efter moderne målestok helt på toppen af kransekagen. Jeg kan simpelthen ikke få armene ned!
Alle målinger er taget efter stopursmetoden, så de skal tages med et grand salt. Omvendt er tidshorizonterne efterhånden så store at man godt kan se den store trend uden alt for stor usikkerhed. Det skal siges at jeg har målt efter frisk synkronisseret radiostyret ur - og efter flere eksperimenter er jeg sikker på at det har samme afvigelse fra senderen fra gang til gang - eller i hvert fald er usikkerheden så lille at den ikke er til at regne med. Mener, hvis offset altid er 0,05 sek så betyder det jo ikke noget, bare afvigelsen er konsistent
Mühle Glashütte Quartz Marine Chronometer fra midt 1990'erne
Jeg er ikke begyndt at lave nærmere målinger på den endnu, da den stadig er i grovjusteringsfasen. Men det skal nu ikke undre mig om den allerede er tæt på COSC i justering. Den er ikke helt så fin i justeringen som Golay, men stadig langt fra den gamle Glashütte. Så mine forhåbninger til denne er at kunne få den indenfor +4 sek/år som det (næsten) er lovet i brochuren fra 95 (se tidligere post). Og som det også (næsten) loves for den nyeste inkarnation af Mühle kvartz skibschronometer.
En lille sjov detalje det slog mig at jeg ikke fik vist tydeligt nok:
Det er markeret at batterierne skal skiftes 30. juli (19)97. Så jeg spekulerer på om det sæt batterier jeg har i den kun er dens sæt nr. 2 den er på. Med en brochure fra '95 (godt nok ikke købt sammen med chronometret) og et sæt batterier med udløbsdato 99 da jeg købte den, så er det nok ikke umuligt at den oprindelige ejer satte det i drift i '96. Læg også mærke til skruerne. De fik som sagt nogle nye nylonskiver og med passende (finger)spændstyrke kan de nu alle sidde pænt med rette vinkler.
Golay Marine fra 1974
Befinder sig ligeledes i grovjusteringsfasen. Jeg har dog rimelige forventninger til den også - dog jeg heller ikke kender temperaturfølsomheden på denne. Så 0 - +10 sek/år ved stuetemperatur vurderer jeg umiddelbart som fint opnåeligt. Den føles kun en anelse mindre finkornet end den ældre Golay. Som det ses på billederne så har den også loddeflige til nem montering af faste kondensatorer så justeringen kan være finkornet.
Men nu må vi også se hvor længe jeg holder den kørende. Den kunne formentlig godt bruge en rensning og især smøring af den mekaniske del. Det har den positivt ikke set i >15 år. Med kraftig lup kan jeg se at der - helt som jeg forventede af en sådan opbygning - er smurt med fedt på de steder der glider mod hinanden. Tænker om man også bare kunne give den lidt super lube v.h.a. en nål. Det er i hvert fald godt fedt til rigtig mange formål og sikkert også bedre end det der oprindeligt blev brugt. Kunne selvfølgelig også sende den til urmager til komplet rensning/smøring, men må indrømme at efter sidste oplevelse så er jeg noget tøvende med valg af urmager. Det skal ikke være et billigt sted - jeg er næsten ligeglad med prisen, men under ingen omstændigheder med resultatet. Om jeg begriber hvorfor de gik væk fra den gamle konstruktion... Umiddelbart virker den gamle '70 noget mere high end og slidstærk i det. Alternativt kunne de vel også have brugt enpolet step-motor (ved dog ikke om de var opdaget i '74) - de er i hvert fald både robuste, langtidsholdbare og servicevenlige selvom de måske ikke er så spændende i konstruktionen.
Hold skruen i vandet. Der kommer helt sikkert mere i denne tråd. Dels skal mange af dem jo justeres stadigvæk og dels kunne jeg godt tænke mig at tilføje Glashüttes nyeste til samlingen. Den er dog udskudt lidt, da min store bærbare stod af, så der må ryge lidt slanter til en ny - men hvilken skal man vælge. Ak ja, der er nok at tage stilling til <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - hannover_dk - 27-11-2011
labber lykkeligt i mig. Godt speciale inden for vor lille verden
vh
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - Geodoc - 28-11-2011
Der ankom en pakke så stor så stor
– og hvad kunne indholdet være?
… og med en vægt godt på den anden side af 5 kg.
… med pakker indeni pakken??
… og man kamuflerer sig da gevaldigt
… en fin kasse, og hvad har vi så?
… og indeni den var der sandelig også en kasse.
Det minder lidt om en russisk ”Babushka” dukke, der er en dukke indeni en dukke, indeni osv. (Babushka = russ. ”bedstemor”)
… noget russisk var der godt nok om snakken. - Skiltets tekst er i hvert fald skrevet med kyrilliske bogstaver.
En nydelig kasse, også bagfra – med en masse hængsler.
Her er låget på det øverste hængsel åbnet, og gennem en glasrude ser vi min sandten et lille kronometer.
Med begge låg løftede, ses her det meget nøgternt udseende ansigt på ”kassens beboer”.
”Hun” hedder i øvrigt Kirova 6MX
– over centrum står: ” МЧЗ”. Det er (har jeg ladet mig fortælle) en forkortelse for: ”Moskva Ur Fabrik”.
Design og funktion
På skiven ses, timer og minutter samt perifer sekundviser ved kl. 6. Indikatoren ved kl. 12 er gangtidsindikator.
Den viser ikke antal timer tilbage til rådighed; men i stedet antal timer, som uret har gået af en fuldstændig optrækning.
Skalaen slutter ved 56 timer, der således er urets maksimale gangtid. – På ovenstående billede, har uret altså gået i 16 timer.
På nogle engelske marinekronometre er tallet 24 erstattet af teksten, ”WIND” som en påmindelse om et dagligt optræk.
Man bemærker det ringformede kardanske ophæng, der sikrer, at kronometeret også er horisontalt, når skibet girer i søen.
Håndtaget i nederste højre hjørne kan dreje en flig gennem to spalter i det kardanske ophæng, og derved fiksere kronometeret i vandret position.
Her er kronometer huset drejet (mere end) 90°. Dette er også position for optrækket, der foregår gennem bunden.
Den tilspidsede bund består af en tung plade, der foruden at virke som kontravægt, også fungerer som drejelåg for nøglens adgang til optræk.
Tages kronometeret ud af sit hus, og placeres ”på hovedet” som her – kan vi studere ”maskineriet”.
Det er iøjnefaldende, at alt er stort.
I sammenligning med engelske, amerikanske og schweiziske marinekronometre, har Kirova 6MX et værk i næsten samme diameter som urskiven.
Det fremgår ligeledes, at der ikke har været ”fedtet” med materiale dimensionerne.
Dette forhold er (søgt) illustreret i nedenstående fotomontage.
I øvrigt er alle skruer polerede. Værkpladerne er nydeligt dekoreret med parallel Geneve slibning, affasede kanter, og er 24 K forgyldt.
Man bemærker også adskillige lejesten, alle chatonerede og nogle er skruede.
Går man lidt nærmere på escapementet, konstaterer man, at dette ligeledes er stort.
Faktisk så stort, at det danske ord ”Hæmværk”, afledt fra det tyske: ”Hemwerk” rinder en i hu.
Escapement (hæmværk)
Escape betyder undslippe, og i ur sammenhæng har det betydningen, at portioner af fjederspændingen ”undslipper” i små kontrollerede og tids synkrone nøk.
Hæmværk giver en god forståelse af en mekanisme, der hæmmer og kontrollerer en indestængt kraft, der uden en sådan blot ville afvikle sig aldeles ukontrollabelt.
På hæmværket ses, at balance akslen står på en lejesten i en skruet chaton (i normal driftsposition).
Balancen er en todelt kompensations balance efter Guillaume system, med skruejustering og nogle alvorlige balance klodser.
Tilsvarende imposant er balancefjederen af palladium, der omfatter balanceakslen i en sirlig cylinder.
På billederne fra et reservedels katalog, ses de enkelte dele af balancen, hvor stenene i baggrunden på akslen, leder os til ”næste etage af maskinrummet”.
Her findes kronometerets ganghjul, der adskiller sig betydeligt fra ganghjulet i en schweizer gang.
På det foregående billede kunne man bagest på balanceakslen se impulsstenen. Det er denne, der modtager impulsen fra ganghjulets spidse fortanding.
I kronometergang er der faktisk mere tale om, at impulspaletten bliver ”prikket” af ganghjulet, oven i købet direkte – uden et mellemliggende anker.
Schweizergangens paletter bliver ikke ”prikket”; men har en glidende impulsafvikling på ganghjulets flade fortanding.
Til gengæld modtager schweizergangen 2 impulser pr. helsvingning, mens kronometergangen kun modtager 1. (enkeltimpuls escapement)
På grund af dette konstruktionsprincip, har kronometergangen et dødpunkt, og skal efter stilstand hjælpes i gang.
En schweizergang derimod, springer i gang af sig selv, blot den trækkes op.
Kronometergang er robust, pålidelig og smøringsfri, hvilket har haft betydning for dens anvendelse i skibskronometre.
Kronometeret har en karakteristisk asymmetrisk ganglyd, som fremgår af dette Youtube videoklip.. Det arbejdende ganghjuls bevægelse (og lyd) kan ses (og høres) her.
Man får umiddelbart en opfattelse af et beskedent og lavt svingningstal, hvilket er korrekt.
Kirova 6MX svinger 2 gange i sekundet, eller 7200 bph. Filosofien er ikke et højt svingningstal; men en stor svingende masse.
Hvor speciel og helt sin egen kronometergangen er, kan opleves i dette videoklip, der er en tredimensionel rejse ind i et arbejdende kronometer.
Blæs bare videoen op i fuld skærmstørrelse, læn dig tilbage og nyd den arbejdende mekaniske logik.
Fjederhus og fusee
Kræfterne til ”alle disse løjer” kommer fra fjederhuset; men også kraftkilden er speciel i et kronometer med fusee (kæde – snekketræk).
Her er et sideværts kig ind i ”maskinrummet”. Til højre i baggrunden ses fjederhuset med fuldt opviklet kæde.
Til venstre ses den koniske snekke.
På nedenstående (demo) billede ses fjederhuset kl. 2……
og snekken (med fuldt opviklet kæde) ses klokken 7.
Her er uret altså trukket helt op, og demonstreret i driftsklar optræks tilstand.
Efterhånden som fjederhuset trækker mere og mere kæde til sig, vil gearingen mellem snekke og fjederhus ændre sig.
Denne foranstaltning kompenserer for, at en fjeder trækker hårdest ved fuldt optræk, og mindre frem mod udløb.
Grafen viser sammenhængen mellem fjedertryk og antal optræks omgange.
Illustrationen er lånt fra Michael N. Petersens artikel: ” At undersøge og justere forspænding af fjederen på et ur med snekkehjul.
Artiklen kan varmt anbefales, såfremt man er lidt ”sulten” efter at vide, hvordan tingene fungerer og skal gøres. (afsæt dog lidt tid i fred og ro
)Lidt om anskaffelsen.
Af alle steder, er kronometeret ”hentet hjem” fra Odessa, Ukraine, via E-Bay.
Sælger havde 99,4 % positive tilkendegivelser på baggrund af 990 handler med varer i tilsvarende prisklasse.
Den tiltalende rating, var altså ikke opnået ved salg af 900 breve knappenåle til 1$.
Den eneste negative tilkendegivelse var fra en køber af en ”dims” til 9,90 $.
Samme køber - konstateredes, at være særdeles rundhåndet med negative feed-backs, navnlig hvis varen ikke ankom til det tidspunkt han havde forestillet sig.
Jeg så bort fra ”brokkehovedet”, skød hjertet op i livet og bød ind på kronometeret.
At varen solgtes i nærheden af en klassisk lokalitet for den sovjetrussiske flåde, var ikke uventet.
Flere af disse kronometre var til salg på tilsvarende lokaliteter, bl.a. Baltikum, Murmansk og st. Petersborg.
Koncentrationen af varen på disse lokaliteter kan ikke undre. At russerne har stjålet med arme og ben, ville være en alt for fordomsfuld holdning.
Man må indleve sig i den ynk, hvormed det store rige gik i opløsning, hvor flåde mandskab ikke fik løn i måneder eller halve år…
… så er det mere forståeligt, at antallet af flådens værdifulde instrumenter er blevet ”fortyndet”, i form af ”selvregulerende lønudbetaling”.
Ligeledes er det karakteristisk, at jo længere man kommer bort fra oprindelses stedet, jo højere er prisen.
Dersom nogle af disse kronometre har fundet vej til f.eks. Canada eller USA, er prisen ofte +35-50 %
Historien om – Første Moskva Urfabrik & Poljot.
I zartiden foregik urproduktion på mindre værksteder, og mest som samling af halvfabrikata af udenlandsk oprindelse.
Efter 1917 revolutionen foregik produktionen på nogenlunde samme måde; men i 1926 var mangelen på ure til hær, flåde, jernbaner og offentligheden blevet særdeles mærkbar.
USSR begyndte at købe ure og urdele i udlandet, mod betaling i guld. Dette var ikke holdbart i længden, og d. 20. december 1927 besluttede styret at reorganisere og etablere en egentlig urproduktion i landet.
På samme tidspunkt bød en nødlidende US urfabrik, ”Duber Hempton watch factories” - sig til rådighed for et opkøb. Den 26. april 1929 blev to kontrakter indgået.
Den første på 325.000 $ drejede sig om købet af urfabrikken, der på daværende tidspunkt havde en produktion på 200-250 tusinde enheder/år.
Den anden kontrakt var på 135.000 $ og omhandlede indkøb af reservedele og halvfærdige produkter.
Senere, ligeledes i april 1930 - lettede et dampskib anker i USA, for at transportere materiellet til USSR.
Materiellet fulgtes senere af 50 amerikanske urmagere, der skulle lede og instruere om fabrikkens genopstilling i Moskva, og være instruktører i den vordende urproduktion.
Samtidig foregik et hektisk byggearbejde på den tidligere grund for Krasnaja Zvevda (Røde Stjerne) Tobaks Fabrik på Voronczovskaja gaden i Moskva.
Udgravning til fundament for urfabrikkens hovedblok blev påbegyndt i februar 1930, og bygningen stod færdig i juni 1930.
(Utroligt som udsigten til at grave bly i Kolyma, kunne få folk til effektivt at grave jord i Moskva).
Installation af det væsentligste produktionsudstyr afsluttedes d. 15. september samme år.
Fabrikken blev navngivet ”Første Stats Ur Fabrik” eller 1st. SWF (1ый ГЧЗ). Senere blev den kaldt
”Første Moskva Ur Fabrik” eller 1st. MWF (1ый МЧЗ). – (benævnelsen: ” МЧЗ” ses også på skiven af denne artikels kronometer).
Selv med det nuværende navn Poljot, sælges visse ure under mærket 1st. MWF.
Det valgtes at producere en enkel kollektion af lommeure og armbåndsure, og allerede fra start, foregik der eksportsalg.
Selvom fabrikken i begyndelsen havde brug for udenlandsk ekspertise, fra Tyskland og USA…
- kunne man efter 2 års produktion løse de fleste tekniske problemer selv, og påbegyndte egen udvikling.
Dette skete bl.a. under påvirkning af luftfart administrationens krav om fly og cockpit ure.
I 1932 blev der truffet beslutning om at optage stopure i produktionen.
Samtidig foregik en opgradering af produktions faciliteterne.
I 1935-36 modtog fabrikken mere end 120 maskiner fra verdens førende værktøjsfirmaer, og man supplerede med eget udviklet materiel.
Maskinparken var i 1936 udvidet med 50 %.
Den 16. december 1935 besluttedes det ved resolution, at hædre Sergey Mironovich Kirov, ved at knytte hans navn til 1st. SWF.
I tidsrummet 1935 til 1941 producerede 1st. SWF Kirova 2,7 millioner af den første type lomme- og armbåndsure.
I dag sælges en linje af Aviator og Buran ure fortsat under mærket “1st. MWF Kirova”.
Navnet 1st. MWF er ubrydeligt knyttet til sovjetisk luftfart. Alle krigsfly var udrustet med ure produceret af 1st. MWF, ligesom piloterne anvendte mærkets armbåndsure, også senere under navnet Poljot.
Allerede før udbruddet af WWII, produceredes fly ure, stopure, navigations armbåndsure, mekaniske og elektriske ure til biler, skibskronometre, dækskronometre samt andre typer – til indenlands brug, og eksport til støtte for national økonomien.
Under WWII omstilledes fabrikken delvist til krigsproduktion, omfattende ammunition, fly cockpit glas, flåde- og luftvåbens kronometre.
Der produceredes også visse dele til de første Katyusha (lastvogns monteret salveskyts, med tilnavnet ”Stalin orgel”). - Denne produktion foregik dog ikke i Moskva.
Da de tyske styrker i 1941 stod 30 km udenfor Moskva, blev fabrikken i huj og hast flyttet om på den ”fredelige side” af Ural bjergene.
I 1943 flyttede fabrikken atter tilbage til egne faciliteter i Moskva.
Allerede i 1943 foregik en delvis omstilling til fredsproduktion med udvikling af nye maskiner og nye typer, kaminure, vægure etc.
I april 1945 standsede ammunitions produktionen, og forberedelserne til et nyt ur K26 Pobeda (Sejr) blev påbegyndt.
Kirova 6MX udviklet i 1947
I 1947 var K26 Pobeda færdigudviklet, og kom til salg. Ligeledes i 1947 kom Kirova 6MX, med et ledsagende dækskronometer.
Her ses det ledsagende dækskronometer, der ofte omtales med den tyske benævnelse ”Schiffschronometer, Beobachtungs uhr, eller B-Uhr”.
Det er meget efterspurgt – mere end 6MX, og koster ofte næsten det dobbelte. Værket ses nedenfor…..
… og det er jo også et ganske anstændigt forgyldt 22 lejestens ankergangs værk med svanehals finregulering.
Bidragende til populariteten, er måske også den større anvendelighed og håndterbarhed i det hele taget.
Årstallet 1947, hvor 6MX ”kommer til verden”, er et godt sted, at bryde af med den ellers spændende historie om 1st. MWF, senere navneændret til Poljot.
Kirova 6MX i rollen som centralur
Efter sin introduktion, gjorde 6MX udstrakt tjeneste i flåden og i luftvåbenet. Fra sidstnævnte, skal en specialitet lige omtales.
Der er tale om den særlige ”Aircraft model”. - Her er 6MX udstyret med sekund impulsgiver til elektriske slaveure:
Bemærk det isolerende underlag for den elektriske (sekund) impuls aftastning. Denne del kan købes som reservedel, og man kan altså ”elektrificere” 6MX.
Det ses, at delen er en (hjertegribende) enkel safir ”pick up”, der aftaster et – på sekundakselen ekstra monteret ulvetands hjul.
Konstruktionen må nok siges, at være quartz ure overlegent mht. følsomhed overfor gammastråling og EMP.
I sådant tilfælde ville det elektriske slaveur nok ”fise af”; men Kirova 6MX ville fortsætte.
Her ses hhv. det styrede instrument TV (slave) og det styrende instrument TH (master).
Billedet viser en demo af hele systemet.
Her ses det elektriske diagram. - 27 Volt og 3 Amperes sikring
– Det er jo klassen lige under brødrister, og at det kunne gå galt, ses af den manende advarsel mod forkert polarisation.
Når 6MX anvendtes i fly, blev det kardanske ophæng dæmpet med fjedre, og bunden sikret med ”slingre stropper”.
I dette tilfælde var det således mere stød- og vibrationsdæmpende end et egentligt kardansk ophæng.
Efterskrift.
Til trods for de mange år på bagen, er 6MX Kirova Marine Kronometer fortsat fabrikkens stolthed, og sælges stadig.
Et nyproduceret 6MX ser således ud, og er set til 4820 $.
6MX er ikke kronometrenes prismæssige ”højdespringer”. – E-Bay niveauet ligger omkring 1000$ for et (forholdsvis groft) ramponeret eksemplar uden certifikater.
Komplette og velholdte eksemplarer ligger omkring 1500-2000$.
Et Ulysse Nardin marine kronometer koster 10 gange så meget som et (ligeledes vintage) 6MX.
Selv de mest beskedne og hærgede engelske marine kronometre koster 3-5 gange så meget.
I denne omgang, blev der ikke råd til den store drøm: Ω VEGA Marine Kronometer kaliber 1525.
De mindst 26.000 kr. kunne ikke mobiliseres. For 20k mindre har ”Babushka” Kirova 6MX lagt til kaj, og hun er budt hjertelig velkommen.
Internationalt er ”hun” ganske vist ikke skyhøjt horologisk estimeret; men det mindsker ikke min glæde over det smukke håndværk.
For ikke at tale om fornøjelsen, ved den insisterende og karakteristiske ganglyd…. fra et, i enhver henseende - velbygget marine kronometer.
Med venlig hilsen – Geodoc
Litteraturliste:
Kirova 6MX handlet på Kaplans Auktioner d. 5. marts 2011
Michael N. Petersens artikel: ”At undersøge og justere forspænding af fjederen på et ur med snekkehjul.
Wapedia, Wiki: Poljot
1 MWF – History
Watches Poljot-International, History
History-links: The first watch factory in Moscow
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - TDN - 28-11-2011
Geodoc Skrev:Der ankom en pakke så stor så stor
– og hvad kunne indholdet være?
Tillykke med den lille ny, du forbløffer mig igen med din store viden, jeg var overbevist om det var en "ca. 1946 med kaliber 30T2 RG, enten med central eller decentral sekundviser." der var på vej
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - Geodoc - 28-11-2011
TDN Skrev:Tillykke med den lille ny, du forbløffer mig igen med din store viden, jeg var overbevist om det var en "ca. 1946 med kaliber 30T2 RG, enten med central eller decentral sekundviser." der var på vejTak skal du ha' Thomas.
Vi deler overbevisning om en "ca. 1946 med kaliber 30T2 RG, .... gerne med decentral sekundvisning"
... den skal bare vise sig, så er der handlet - og så bliver vi jo lidt i "kronometer afdelingen"
Med venlig hilsen - Geodoc
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - BobT - 28-11-2011
Geodoc Skrev:Der ankom en pakke så stor så stor
– og hvad kunne indholdet være?
… og med en vægt godt på den anden side af 5 kg.
Her må jeg simpelthen afbryde radiotavsheden for at udtrykke min umiddelbare forbløffelse samt tilkendegive mine lykønskninger om skibschronometeret.
Jeg var også som TDN sikker på at nu var en Omega med cal. 30T2 RG dog med central sekundviser på vej ind. Ved første billede i tråden troede jeg dog det var et Omega 1525 Marine Chronometer der var på vej ind... Men den er jo ikke kvadratisk.
Endnu en gang tak for et helt usædvanlig velskrevet og informativ indlæg i en tråd jeg har fulgt ihærdigt siden den blev startet...
Så er der Radiotavshed igen til specialet er afleveret...
De bedste hilsner
BobT