|
Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! (/showthread.php?tid=76339) |
Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - hannover_dk - 20-01-2012 McAllan Skrev:I stedet en langsomt drevet µC og en special IC til nedstepning af de 4,19 MHz fra hovedetkrystallet (i den er der nemlig to, men det er det på 4,19 MHz der bestemmer tiden). Men altså, CMOS i sin basale betydning er ikke ved at forsvinde. Så godt som alle kredse, i hvert fald databehandlende, bliver lavet med CMOS teknik. Men meget klassisk CMOS logik ala 4000 serien er der altså ikke over dem. Jaja, der er da også stadig IC'er med 100% bipolar teknik (altså som i gamle dage før CMOS) til specielle formål, ikke mindst sværger mange audiophile jo til bipolar teknik og "antikverede" kredse som NE5532AH sådan - nu forstod jeg endeligt tråden <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> fedt i forstår det - og sjov læsning stadigt vh Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - baun - 21-01-2012 hannover_dk Skrev:McAllan Skrev:I stedet en langsomt drevet µC og en special IC til nedstepning af de 4,19 MHz fra hovedetkrystallet (i den er der nemlig to, men det er det på 4,19 MHz der bestemmer tiden). Men altså, CMOS i sin basale betydning er ikke ved at forsvinde. Så godt som alle kredse, i hvert fald databehandlende, bliver lavet med CMOS teknik. Men meget klassisk CMOS logik ala 4000 serien er der altså ikke over dem. Jaja, der er da også stadig IC'er med 100% bipolar teknik (altså som i gamle dage før CMOS) til specielle formål, ikke mindst sværger mange audiophile jo til bipolar teknik og "antikverede" kredse som NE5532AH sådan - nu forstod jeg endeligt tråden <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Ja d-let vh baun Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 22-12-2012 Ohøj hva' så der?! Skal vi ikke lige se at få rusket lidt liv i tråden igen? Mener, nu gik da Jorden alligevel ikke gik under, så er der jo ingen vej udenom at det nok også bliver Jul i igen i år. Derfor.... Mühle Glashütte 1-03-00 fremstillet/testet d. 15. december 2010 ![]() Ret uventet. Faldt over den til kraftig nedsat pris(*) i en maritim shop der for et stykke tid siden besluttede ikke at sælge dem mere. De solgte simpelthen for få, da chronometer jo typisk følger med køb af både nu om dage og typisk bliver de jo alligevel ikke rigtigt brugt når nu der er en bekvem GPS i stedet. Da de så for nyligt rydtede op i kælderen stødte de så på denne som altså ikke var solgt og haps... (*) Har haft spurgt på denne hos både danske og tyske forhandlere og droppet den til den pris de har forlangt - ca. 15 K +/- et par håndører. Læg mærke til at frontpladen er i børstet finish. Alle andre jeg har set på nettet har været med "guld" metallak. ![]() Låget åbent. S/h for lidt retro-stemning. ![]() Bagved dækpladen. Trykknap til at stoppe chronometret så det kan synkroniseres - helt som forgængerne. De to store huller er til bananstik, så man har noget at måle på når chronometret skal justeres. Det lille hul er til selve trimmeren. ![]() Et kig på batterirummet. Ikke fordi det er så vild interessant. Nok er det nogle billige batteriholdere som de findes i enhver elektronik(komponent)-shop, men i det mindste så tillader de også brug af AA -> C adaptor. Og skulle jeg på et tidspunkt få lysten, så er der også plads til endnu flere celler så man kan udstyre den med en 3 volt spændingsregulator med lavt egetforbrug (f.eks. HT7130-1) - så kan spændingen holdes klippestabil. Som det er nu vil den uværgeligt falde i takt med tilbageværende kapacitet og det påvirker gangstabiliteten (men hvor meget må tiden visen). Jeg har også lidt billeder fra maskinrummet, de kommer senere når jeg har fået dem beskåret mv. Spændende at se hvilken præcision den lægger ud med. Jeg synes jeg var været meget forsigtig ikke at røre trimmeren da de indvendige billeder blev taget, men omvendt så har den jo været et godt stykke tid i en kælder hvor der potentielt er en smule fugtigt og det kan godt påvirke trimmeren selvom intet decideret har taget skade - og kasse mv. ser jo også helt perfekt og sprit nyt ud. Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - hannover_dk - 22-12-2012 skøøøøøønt ur og bestemt noget jeg også gerne var faldet over¨God Jul Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 22-12-2012 Så er det blevet tid at få set lidt til maskineriet... ![]() Ikke ligefrem fordi der er totalt proppet... ![]() Elektronikken set fra siden. Krystallet er som de fleste sikkert ville forvente - og dog ikke en selvfølge i disse tider - et 4.19 MHz AT cut krystal. Ikke at det er noget særligt i sig selv uden yderligere oplysninger. Faktisk koster et sådan vel ca. 4 kr. hos en elektronikpusher - men så er det også nogle ret elendige specs og ikke mindst temperaturkurver. Men De påstår jo det er et specielt "selected" og ældet... Men dets præcise specs må desværre stå hen i det uvisse med mindre nogen kan få noget fornuftigt ud af teksten på krystallet - for mig ligner det et batchnummer eller model og årtal/uge (og at søge på "tft" finder jo... oceaner af fladskærme). AT cut krystaller findes i mange kvaliteter og de bedste jeg har set kostede i omegnen af $100 stykket(!) - med den pris chronometret normalt forhandles til, så håber jeg dælme det er sådan et fint krystal de har valgt <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) --> Det var vel også hovedårsagen til Omega vandt den franske flåde - de havde ganske enkelt det bedste krystal (og bedst justering og bedste trimmer vel heller ikke helt uden betydning). For kigger man sådan lidt teknisk på det, så er der intet til hinder for at det i virkeligheden kunne have været Seiko QM-10, Mühle eller Wempe, der kunne have vundet (ved dog ikke om hvem der også var til test, men kan ikke forestille mig andet da det også blev fremstillet på det tidspunkt). ![]() Printet oppefra. How! Den IC har vi vist set før! Her gør den arbejdet selv med at drive motorene (ja, i flertal!). Jeg troede 2893 var uge og årstal. Men er ikke så sikkert længere selvom det da ikke er 100% utænkeligt Mühle har haft dem på lager meget længe med de relativt få styk der er produceret i årenes løb - komponenter er voldsomt meget billigere i store styktal fremfor bare en håndful hos pusheren. Omvendt, så på de fleste andre komponenter så er det årstal først og ugenummer bagefter. Væk er muligheden for at få sekund, minut og/eller time-impulser ud som på 90'er versionen. Omvendt, som tiden er gået så er der nok heller ingen der gjorde brug af muligheden - et levn fra brug på store skibe engang i 70'erne og evt. start 80'erne. Den lodrette "skive" ved +/- er backup superkondensatoren. Ikke stor, men fin til det den skal bruges til. ![]() Den mekaniske del. Ret spøjs konstruktion med to løbeværk - drevet parallelt. Det ene tager sig af sekundviseren, det andet af minut og timeviser. Ikke ligefrem smukt set med klassiske briller, men omvendt så fejler holdbarheden bestemt ikke noget. De skal uden problemer kunne køre konstant de næste par hundrede år <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) --> Enhederne er fremstillet i Tyskland af Hechinger. ![]() Jeg synes lige vi skulle have et shot af 2010 modellen samt den lidt ældre fra midt 90'erne. Synes ikke rigtigt det flotte ydre kom helt til sin ret på de andre billeder. Det er svært at fotografere ordenligt, men her er i hvert fald noget at sammenligne med. De andre Mühle jeg har set på nettet har haft samme guld-metallak finish som 90'er-modellen. Ja, de er ikke helt i sync. Det er som om der er et minor issue med 90'eren. Når den står med skiven lodret (på et par klodser med filt) så mister den en sjælden gang i mellem 2 sekunder. Jeg har haft kigger på mekanikken, men synes ikke der som sådan ser ud til at være noget i vejen med den. Jeg har en teori om det kan skyldes flere ting. Først og fremmest nok at metaltandhjulene i den model har en ret stor enerti og det er nok lige i overkanten af hvad stepmotoren (ligeledes Hechinger omend som modul og ikke komplet løbeværk) er designet til. Slack mellem stepmotor-modul og metaltandhjulene kan justeres, så det skal jeg lege lidt med og se om det løser problemet. Min teori er at slack og impulsstyrke i sjældne tilfælde før rotoren (magneten) til at falde til hvile for sent eller for tidligt og derfor ved næste impuls kun rykker sig minimalt (på plads hvor den burde have været) og derfor først på næste korrekte impuls igen vil foretage den krævede halve omgang. Måske jeg også prøver at sætte en modstand i serie med spolen. Impulsen er som sagt også ret kraftig så hvis både slack og impuls dæmpes så er min teori det vil køre glat som det burde. En sådan single coil konstruktion er lidt delicat med betingelserne. Det er prisen for at den er nem at lave driver-elektronik til <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) --> Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - olof - 25-12-2012 Fascinerende... God jul! Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - Henrik A - 25-12-2012 olof Skrev:Fascinerende... Lige mine ord.. Har lige ofret noget tid på denne tråd, ganske enkelt imponerende læsning!! Jeg syntes selv at jeg noglegange graver dybt i denne ur-verden, men må indrømme at det intet er i forhold til dig Mc-Allan.. Din viden er ifl mig imponerende, stor respekt Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 25-12-2012 Jeg siger tusind tak! Synes nu ikke de er fordi jeg ved /så/ meget igen. Mest er det om elektronikken. Jeg fik faktisk kigget lidt på midt 90'er Glashütten d. 23. Lad os se om ikke den opfører sig ordenligt nu. Efter lidt eksperimenteren gjorde jeg to ting. Polerne i motoren blev forskudt en anelse mere end de var. Det er et modul i plast og tolerancerne er ikke mindre end at de godt kunne forskydes 1/10 mm mere end den 1/10 de var og det holdt op med det pjat. For opdagede at da jeg tog modulet og vendte det mens det kørte, så i visse vinkler så lavede det de sjove numre med ikke altid at køre fremad. Samlede det hele og troede jeg havde fået bugt med problemet, men åbenbart ikke helt og var ved at rive håret af mig selv. Begyndte så at mistænke om der også kunne være noget når man strammede skruerne til den bagerste plade der holder metaltandhjulene på plads. I den sad der nemlig en fjeder-agtig skive for at sekundviseren ikke får noget spillerum langs med akslen. Ved ikke om den i visse tilfælde kunne rykke sig (meget lidt) så den spænder mere (eller i hvert fald giver mere rotationsmodstand) end andre gange. Den fik et ganske let buk på midt af den bue den var bukket i. Så lidt så sekundviseren stadig ikke har spillerum, men den spænder nu lidt mindre på sekundviseren og berøringsfladen med akslen er mere jævn. Chronometret er med mellemrum drejet i en ny position siden - og det har endnu ikke sprunget sekunder over - skønt! Og så kan jeg fortælle at jeg pønser lidt et lille projekt, dvs. det er så småt i opstartsfasen, men vil dog vente med at poste den her til projektet er lidt mere fremskreden og ved ikke om jeg skal fortsætte tråden her eller den skal have sin egen. Som de fleste læsere af tråden sikkert har opdaget, så er det jo sådan at jeg har 2 1/3 Golay. Det er nemlig rigtigt - det tal skulle gerne forøges lidt selvom det ikke kan blive bragt helt op på 3 med mindre jeg da støder på endnu et. Nu sidder I så sikkert og tænker - åh nej, nu monterer han vel ikke et køkkenur i kassen som det er set før når folk ikke har kompetence til at reparere et skibschronometer. Både ja og nej. Med mindre nogen lige giver mig en PM om at de har den mekaniske del til et Golay liggende jeg kan købe, så er sandsynligheden for at finde et sådan desværre nok i omegnen af at vinde i lotto. Mekanikken er uden for min rækkevidde at lave fra bunden... Men jeg har et par ideer til hvordan det nok skal blive lækkert og afstanden mellem skive og viserne indbyrdes bliver noget mindre end et typisk køkkenur. Derimod skal elektronikken IKKE bruges. Den skal laves selv med lidt CMOS logik - der er jo masser af plads i kassen til det - og forhåbentlig så bliver præcisionen et skibschronometer værdigt Selvfølgelig skal der stop-knap og catch-up så sekundviseren nemt og hurtigt kan synkroniseres. Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 29-01-2013 To Golay's ude på dybt vand Reparation af hannover_dk's Golay skibschronometre Således begynder fortællingen om de to Golay Marine CM2 skibschronometre, som forum-medlem hannover_dk købte af et andet forum-medlems, Speedy's, kammerat. Langt ude hva'? <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Grunden til at jeg vælger at fortsætte skibschronometer tråden i det her tilfælde er fordi her repareres originale chronometre - ikke en hjemmebygget konstruktion fra bunden (undtagen kassen) som mit hjemmebyggede. Således at det ligger i fin tråd med denne tråds tema - billeder, diskussion, reparation og vedligeholdelsestips af originale chronometre. Desværre, så var begge defekte, men stakkels Hannover havde fået helt kuller efter et Golay så han måtte bare have dem og tænkte at de måtte kunne ordnes - og elektronikken var sikkert en opgave for mig. Hannover's ældste fra '71 tabte 10 sekunder pr. døgn - hed det sig. Den nyeste fra '74 og så godt som identisk med min fra '74 havde et spøjst problem. Det gik dobbelt så hurtigt som det skulle ved normal og 4 gange så hurtigt som realtime ved double speed - og med 1/2 sekunders spring var der godt nok Speedy på Hannover spurgte mig om jeg ville tage et kig på elektronikken i dem - og selvfølgelig vil jeg da det! Desværre så skulle det vise sig, at elektronikken i 71'eren slet ikke var problemet - den har det aldeles glimrende på trods af sine over 40 år på bagen. Derimod, så er mekanikken i 71'eren extrem slidt. Den har desværre nok aldrig set et tiltrængt service... Og reservedele er desværre nok heller ikke at skaffe længere med mindre det da også er noget af Swatch-gruppen der står bag de værker (det er jo positivt Longines i mit fra '70). Så der skal nok laves noget specialarbejde. Ja, man kan ligefrem se når det går at hvert slag med sekundviseren ikke er lige langt - uhh det tegner ikke godt. Jeg drejede lidt på viserindstillingen og observerede så at ved forskellige tidpunkter kunne den finde på at springe slag over - av av heller ikke så godt. Så 71'eren, der fejler elektronikken ikke noget. Den må videre til en urmager for reparation af mekanikken. Dvs. det skal de nu begge, Hannover's 74'er skal også have et service i mekanikken hos en urmager, men elektronikken skulle lige ordnes først. 74'eren kom til at virke og med service af mekanikken kan det forhåbentlig se frem til mange års tro tjeneste som "kælder-chronometer" hjemme hos Hannover. Nu da jeg havde begge chronometre i min varetægt kunne jeg ikke dy mig for lige at tage nogle grundigere billeder af dem og sammenligne med mine egne. Lad os starte med at sammenligne Hannover's med mine Mine er altid til venstre og Hannover's altid til højre. ![]() Sjove forskelle. Kassen på Hannover's minder om min 70'er. Min 74'ers kasse er grovere i samlingen, har grøn filt på bunden i stedet for rød og låsemekanismen er lidt anderledes og åbner modsat af de 3 andre. ![]() Hannover's 71'er er med det grovere værk også kendt fra 74'erne. Min til venstre er med det finere og langt mere stilfærdige værk fra Longines. De grovere værk er ret så højlydte når de går. Læg også mærke til hængslet. Mit går ikke til kant og giver således en lidt lækrere fremtoning af kassen når den er lukket. Men ok, det er jo tidskrævende at lave, så det droppede de allerede mellem '70 og '71. Hannover efterlod dækpladen hjemme, så den har jeg desværre ikke billede af. Så den må vi bede Hannover om at fotografere så vi kan se forskellen til min 70'er. ![]() Elektronikken i Hannover's 71'er. ![]() Nærbillede så man kan læse hvad de har skrevet i Hannover's 71'er. Om den plade er original fra fabrikken eller en evt. leverandør/distributør har sat den i må stå hen i det uvisse. ![]() Her ses mn 74'er ved siden af Hannover's Meget mystisk ser det ud som om de har glemt(?) at anodisere ringen i Hannover's. I hvert fald fremstår den i rå aluminium - ikke engang naturanodiseret. Som med mine, så er teksten på 71'eren meget robust og går nærmest i ét med anodiseringen hvorimod på 74'eren er det som om det malet på efter pladen er anodiseret. Og resultatet ses jo tydeligt - 74'eren's tekst er langt mindre slidstærk. ![]() Lige for at sammenligne de to 74'ere. Umiddelbart ingen forskel ud over Hannover's har messingskiver. Om de er orignale ved jeg ikke. Havde den ikke messingskiver i bundpladen havde jeg givet den nogle nylonskiver som jeg gav min egen da der ingen var. ![]() Printpladens bagside i Hannover's 71'er. Chronométre Electronique "Marine" 060 C d ![]() Krystallet i Hannover's 71'er taget fra siden af printpladen. ![]() Krystallet i Hannover's 71'er. ![]() Et close-up af samme. Her ses tydeligt to af de i alt 4 (guld eller forgyldte?) tråde, der holder selve krystallet. Krystallet er skåret ikke som en stemmegaffel som i moderne ure, men som en "lille" pind. ![]() Dette er ikke Hannover's. Det er min 70'er. Lige for at vise endnu en forskel - min 70'er har jeg original kasse til. Dog har somaliske pirater hugget skumgummiet (blevet mørt med tiden). Har overvejet at komme noget frisk i, men pt nøjes jeg bare med nogle løse stykker til at holde styr på det - som da jeg købte det i sin tid. ![]() Kassen i lukket tilstand. Herfter kan vi så kaste os over reparationen af Hannover's 74'er ![]() Her ses printpladen i Hannover's 74'er. Det ses ret tydeligt nogen har haft fat i den efter den forlod fabrikken. De har tydeligvis troet problemet var en dårlig lodning. Så de har gen"opfrisket" de fleste af lodningerne. Hverken særlig pænt eller gjort sig nogen besværligheder for at fjerne flusmidlet eller give det ny lak. Der har vist været lige lovlig meget radiomekanikker over vedkommende og troet det var moster Inga's klock-radio han repararede og ikke et fint gammelt skibschronometer. Jeg kan godt se hvorfor vedkommen har troet at fejlen var en dårlig lodning, for jeg var også lidt mystificeret over hvad fejlen kunne være efter jeg havde målt diverse komponenter og fundet at de umiddelbart så ganske fine ud i værdierne. Men ved opvarmning af den ene 4000 serie CMOS kreds begyndte chronometre at gå korrekt - nej, stadig ikke lodningerne dem tjekkede jeg også. Men når den så kølede af fik den igen problemet. Guderne må vide om problemet skyldes en mindre fabrikationsfejl, en bruger der ved fejl vendt batterierne forkert eller statisk elektricitet. Umiddelbart kunne jeg godt hælde mest til det første. At én af de små guldtråde til benforbindelserne inde i IC'en har vristet sig løs fra selve chippen eller benet. Det kan godt ske med tiden hvis der er en lille fabrikationsfejl og der kommer fugt ind til kredsen. ![]() Hold da helt op, hva' behar'? Så er CD4007 kredsen nærmest krystallet skiftet, de grimme lodninger på printpladen gjort om. Flusmiddel fjernet og det har fået en ny gang loddelak. Sikke et smukt syn! Det er vigtigt at fjerne flusmidlet da det kan give krybestrømme med tiden - det kan være særlig kritisk nær krystallet da det jo kan påvirke stabilitet og præcision. Og lakken skal den selvfølgelige have både fordi at det har haft lak oprindeligt - og fordi skal det til søs så gør lakken at printpladen ikke får en fin pels af ir og whiskers i det hårde miljø. Altså, en reparation gjort med respekt for den måde det oprindeligt var lavet - mindre kan ikke gøre det. Igen er det jo ikke moster Inga's klock-radio, men et fint gammelt chronometer. ![]() Oversiden af printpladen. Den kreds der er skiftet er den nederst til venstre i billedet. Selvfølgelig har det også fået en frisk gang lak på oversiden - fordi sådan var det også originalt og den oprindelige forsvandt også i badet sammen med de rå mængder af flusmiddel forrige reparatør(?) efterlod. (Loddelak opløses nemt i alm. sprit.) Efter at have læst lidt i bogen "The Ship's Chronometer" af Marvin E. Whitney, de få sider der nu er om quartz - men der er nu faktisk et par interessante historiske detaljer i den selvom der mildest talt er mangel på beskrivelse af mange modeller. Men der er netop beskrevet krystallet for et andet chronometer også med et mindre krystal end de gamle fra '70 og '71. Det krystal er også 32 KHz, men ikke skåret som stemmegaffel som man ville gøre i dag, men som lille pind med tværsnit på ca. 1mm^2. Og det kunne jo godt passe med at det er sådan en lille pind, der ligger i 74'erne. I hvert fald så er krystalhuset jo lidt større end et nymodens stemmegaffel ville være. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på om snittet er mindre temperaturfølsomt end det (imho ret elendige i hvert fald hvis ukompenseret) stemmegaffelkrystal man ville bruge i dag. For som det ses, så er der ingenting der kan give temperaturkompensering i elektronikken. Men jeg vil næsten tro det, for jeg synes ikke forskellen i gangafvigelsen ved sommer hhv. vinter (ret mærkbar temperaturforskel) ved mine er så stor som den ville være ved et nymodens ukompenseret stemmegaffel. Øv, hvorfor bruger ingen så det snit i dag? - ej heller lige at finde hos elektronikpusherne. De har kun 32 KHz som dødsyg stemmegaffel. ![]() Således. Elektronikken i 74'eren nu reparet og igen monteret i sin kasse. Det ser jo smukt ud! - komponenterne glimter som små juveler med den friske lak. Så flot som den dag det forlod fabrikken i tidernedes morgen i de glade 70'ere! Således. 74'eren ordnet og afventer nu afhentning af Hannover. Hannover kan så aflevere den til urmager for en service, rensning og smøring, af mekanikken. Og han kan derefter gå og hygge sig med at få det finjusteret hjemme i kælderen (det er for højlydt til at det må være i stuen - ej stuerent <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->). Som sagt omkring min egen, finjusteringen i de Golay er extrem nem. Det burde være en smal sag med lidt tålmodighed at få den justeret komfortabelt indenfor en afvigelse af 5 sek/år. Det værste er ikke trimmerens følsomhed, men ventetiden for at se om man har justeret for meget eller for lidt. Tip: Brug stopursmetoden og et frisksynkroniseret radiostyret ur. Og vi krydser naturligvis fingre for 71'eren. Selvfølgelig kan det laves, men spørgsmålet er hvad det kræver. Jeg kunne godt forestille mig vi er ude i noget specialfremstilling af dele. Og selvfølgelig kan en rigtig urmager jo det! (/mager/ det ligger jo i ordet at lave fra bunden - ikke bare reparere ved at skifte dele) Spørgsmålet er bare hvor tidskrævende det vil være - og dermed prisen. Håber I har nydt læsningen og jeg håber at Hannover bliver super glad for sine chronometre. Ja, i hvert fal 74'eren bliver han stensikkert glad for, jeg er mere spændt på 71'eren. Jeg håber Hannover vil følge op her i tråden når han har haft dem til service og ligeledes lader høre fra sig ved den efterfølgende finjustering. Re: Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..! - McAllan - 29-01-2013 Tænkte det ville rart med en lille video der kan vise fejlen i Hannover's 71'er. http://www.youtube.com/watch?v=WSF7AFJzsDc Jeg håber det kan ses hvordan ganghjulet rokker fra side til side samtidig med at det drejer rundt. I HD opløsningen burde det kunne anes at der heller ingen tap er i hullet hvor akslen til ganghjulet (og dermed sekundviseren) er. Sammenlign med min tidligere video af værket i min egen 74'er: http://www.youtube.com/watch?v=FYJQIf09sHw OK, der vises ikke rigtig den del, men forhåbentlig kan det ses at ganghjulet sidder helt fast og kun drejer om sin akse i takt til slagene. |