+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Min vej ind i den fantastisk urverden. (/showthread.php?tid=58113)
Sider:
1
2
Min vej ind i den fantastisk urverden. - KimT - 27-08-2012
Inspireret af noget KlausM skrev i en anden tråd om baggrunden for folks urinteresse, tænkte jeg det kunne være sjovt med folks historier.
Vi har gjort det før, men denne gang vil jeg bruge lidt mere spalteplads på det, så hvis du ikke er til lange historier, skrevet af en der ikke skriver til daglig, skal du trykke tilbage i din browser nu.
Mange fortæller hvorledes de stod med en flad næse imod urmagerens rude allerede som børn, og husker også deres første ur, som de beskriver malende og spændende.
Det kan jeg desværre ikke - i mange mange år interesserede ure mig overhoved ikke.
Dog har jeg en svag erindring om et digital-ur med lommeregner engang i skoletiden, men det er nok hvad jeg kan prale af.
Nej, det hele begyndte først for mig, på min trediveårs fødselsdag.
Min hustru mente at det var på tide med et ordentligt ur (hvilket hun har fortrudt et par gange siden) og havde i anledningen købt et Seiko Arctura Kinetic Titanium til mig.
En super gave, som skulle få vidtrækkende – skal vi kalde det konsekvenser.
Med min nye kærlighed på armen satte jeg mig i sofaen og googlede ”armbåndsur”
HEY, hvad var det? En helt ny verden foldede sig langsomt ud, jo flere klik jeg foretog.
Rolex, Omega – jo, det havde jeg hørt før. Men hvad var nu Panerai, Breitling, Patek, Lange, VC osv. osv.
Jeg havde i tredive år levet i et parallel samfund, hvor et ur bare var et ur.
Men hold da op, hvor var jeg gal på den.
Det varede ikke længe før jeg begyndte at støde på onlinefora, hvilket på daværende tidspunkt også var noget helt nyt for mig.
Et digitalt ”mødested” hvor folk med samme interesser debatterede. Ahhr, tænkte jeg – det er sgu lige i overkanten, men det gik alligevel slag i slag.
I starten brugte jeg måske en halv time om ugen, bare lige for at se hvad der blev snakket om.
Det eskalerede dog hurtigt og blev nærmest til et afhængighedsforhold og jeg læste ALT hvad der blev skrevet på de fora, jeg var begyndt at følge.
Jeg sugede viden til mig og blev inspireret af alle de folk der bidrog med deres afsindige flotte og spændende ure.
Efter en rum tid samlede jeg mod til mig, oprettede en bruger og lavede min første post på Urforum, hvor det ene ord tog det andet, og den første post, blev hurtig til mange.
Langsomt men sikkert, blev der læst en masse, relationer blev skabt, alt imens der blev spinket og sparet til det ”rigtige” ur.
Tiden gik og pludselig gik alt op i en højere enhed, det rigtige ur kom til salg, der var penge på kontoen og hustruén sagde ja.
Aftalen blev lavet og kursen blev sat imod Horsens, hvor jeg skulle møde Bjarne fra MyWatch.
Efter et hyggeligt møde og en snak om ure m.m. satte jeg igen kursen østover, med én hånd på rattet og den anden rodende febrilsk rundt i papirer og kasse.
Uforsvarligt ja, men den euforiske stemning efter at have brugt over 10 tusind gode danske kroner overvandt fornuften.
Alle vinkler af uret (nå ja, det var foresten et Speedmaster Prof.) blev nøje studeret hen over Fyn.
Med hånden på ratten og solen reflekterende i uret var det svært at holde øjnene på vejen, men trods alle forhindringerne, nåede jeg sikkert hjem.
Nu var jeg sikker på at jeg havde fået uret, som skulle følge mig til mine dages ende – en KEEPER.......
Men jeg skulle blive klogere.
Der gik kun kort tid, før det næste ur lokkede, og hele turen med opsparing, informationssøgning osv. startede forfra, alt imens jeg blev mere og mere aktiv på onlinefora.
De følgende 4-5 år gik med en masse spændende ure, en masse online ur-hygge og en masse lærdom om ure, indtil en dag hvor jeg stødte på ordet GTG.
Jeg havde set det før, men ikke rigtig tænkt videre over det.
GTG (GetToGether) var noget jeg ikke engang havde overvejet før. At skulle mødes med folk fra forummet i virkeligheden var noget der lå lidt fjernt for mig.
Dagen hvor det skulle prøves oprandt dog alligevel og jeg satte kurs mod Fyn, hvor Claus Tukjær skulle besøges.
Det var en øjenåbner af karat. Disse urtosser, eller skal vi sige urinteresserede, var jo nogle fantastiske menneske som var super hyggelige at være sammen med.
Hermed var den første sten lagt til det, som senere skulle vise sig at ende med en masse GTG, messetur i Tyskland og en oplevelse som arrangør af et stort urmøde i Nyborg.
En møde som krævede MEGET arbejde, men ved hjælp af alletiders medarrangør lykkedes det og det løb af staben uden de store bump på vejen.
En masse mennesker, en masse ure, god mad og en nat der sluttede lidt for sent
Selve interessen for ure ændrede sig hele tiden - hvilken type ure jeg kunne lide, prisklasse og meget mere.
Jeg kom endda til et punkt, hvor jeg bildte mig selv ind at jeg i virkeligheden kunne nøjes med ET ur. Alt blev solgt og det eneste rigtige ur blev hentet hjem.
Endnu engang oplevede jeg denne fuldstændig euforiske følelse – en fantastisk dag og endnu engang kunne jeg ikke flytte synet fra dette vidunder af et ur. (ja, jeg ved godt at det kun er et ur)
Tanken om ét ur, det eneste ur, var nok en lidt romantisk tanke, som jeg efter nogen tid måtte erkende ikke fungerede.
Jeg måtte sande at en stor del af min interesse bestod (og består) af at prøve en masse forskellige ure, hvorfor ordet ”Keeper” ikke er noget jeg er så glad for at bruge længere.
Jeg ved jo godt at det ur som får mig helt ”op” i dag, måske skal videre i morgen, når noget nyt spændende dukker op.
Det sidste kapitel i min urinteresse har udmøntet sig i Urdebatten.dk.
Danmark havde (og har) jo et urforum i forvejen. Er der så plads til et mere – måske ikke, men det kunne nu være sjovt at prøve.
Der var ikke langt fra idé til handling og kort efter så Urdebatten.dk dagens lys.
Jeg er vild med ure - jeg skifter dog ikke så tit i dag, men jeg er også vild med de mennesker jeg har mødt igennem min hobby og jeg håber mange flere kommer til.
Urdebatten.dk drives udelukkede fordi jeg synes det er sjovt og det er min hobby.
Det kræver en masse tid og skaber også til tider en masse bump på min vej, som skal forceres.
Bump, som kræver at jeg til tider skal håndtere situationer, som jeg tidligere ville have undgået.
Men jeg lærer en masse og det er med til at udvikle mig som person, hvilket jeg virkelig nyder.
Tak til jer alle for at bidrage til den succes, som JEG synes at Urdebatten.dk er blevet på knap 8 måneder.
Jeg glæder mig til at se hvad den næste tid bringer, både på den private ur-front, men selvfølgelig også for Urdebatten.dk.
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - Avantismo - 27-08-2012
Utrolig velskrevet og fin historie Kim
Min ur historie startede da jeg fandt et defekt casio digital armbåndsur på en badebro i den svenske skærgård. Jeg var 7 år gammel.
Siden den dag har der siddet et ur på min arm.
Sjovt nok gik jeg med ur på højre arm, de første 10 år, indtil en "voksen" person sagde til mig at det var "normalt" at det sad på venstre.
I de seneste år er urboksen langsomt blevet fyldt med lidt dyrere ure. Dog stadigvæk baseret på en meget mindre budget end 98 % af brugerne herinde.
Den lille samling og også blevet mere nuanceret og overvejet.
Med tiden vil den udvikle sig
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - Claus Tukjær - 27-08-2012
(En del af min historie nupper jeg lige fra min hjemmeside....)
Min nuværende interesse for ure, startede sommeren 2006. På det tidspunkt arbejdede jeg som butikschef i expert i Fredericia. Min daværende chef, samlede på ure, og havde vel 15-20 forskellige, lige fra Tom K. til Breitling.
Sommerferien gik til Rhodos, og i Rhodos gamle by, er der MANGE urforretninger. Jeg faldt for et Festina Tour de France ur, med chronograf. Uret var vandtæt indtil 100 meter. Jeg var nødt til at have min hustru med på råd, da det var et meget dyrt ur. Det kostede hele 179 euro, og var mange penge for et ur. Men den ”grænse” ændrede sig kraftigt i løbet af de følgende 2 år. Jeg endte med at købe 3 quartz ure på turen til Rhodos. De 3 ure blev til 50 i løbet af 1 års tid, alle lidt billigere, quartz ure.
I februar 2008 faldt jeg over en hjemmside, hvor mange af Danmarks ur interesserede holder til. Siden er selvfølgelig urforum.dk. Her blev jeg kærligt belært om at ”et rigtigt ur, skal være automatisk”, og det blev begyndelsen til en større udskiftning. De fleste quartzure blev solgt, og et Omega Seamaster 2254.5000 blev købt hos Urmager Halse i Horsens. Nu var min lykke da gjort, jeg havde jo anskaffet mig det ultimative ur, troede jeg. Men nej, der blev lystigt indkøbt og byttet ure. Hvor mange ure det er blevet til siden, ved jeg ikke….. Men jeg har da ejet både Rolex, Panerai, IWC, Breitling og Omega ure. Når man først har ejet et kvalitetsur, er der ingen vej tilbage.
Min største fejltagelse var da jeg fik et spritnyt Rolex Submariner 14060 i 2008. Jeg gav kr. 22.500 for og solgte det 3 dage efter til Jan Kirk. Havde jeg beholdt det (og ikke brugt det), ville det vel være tæt på 40k værd i dag
I dag er min primære interesse for ure begrænset til dykkerure og gerne dem der er vandtæt til over 1000 meter.
Det allerførste GTG jeg afholdte, var engang i 2008 (husker ikke lige hvornår). Dette er blevet en tradition og afholdes ca. 2 gange om året. Dette efterår foregår det dog i et sommerhus på Sydals (der er stadig pladser). Jeg har mødt en masse dejlige mennesker og har også fået en del gode venner på denne måde. De fleste deltager også i GTG på Sydals.
I marts 2011 besluttede jeg at starte CT-Watches.dk, som fritidsjob. Fokus skulle være de lidt oversete ure under 10k. Udviklingen har så gjort at denne grænse er rykket lidt. Men jeg har fundet mit segment i markedet. I december 2010 valgte jeg at stoppe med mit fuldtidjob for at koncentrere mig 100 % om CT-Watches.dk. Det har jeg absolut ikke fortrudt. Jeg har i dag verdens bedste job, omend jeg ikke har tjent så lidt i løn de sidste 7 år <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Men det skal nok blive bedre.... Drømmen om at være selvstændig har altid været der, jeg havde bare forestillet mig at det blev indenfor Radio/TV branchen. At det blev ure, er perfekt, da jeg så kan kombinere hobby og arbejde <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - hr.holm - 27-08-2012
Mit indput
jeg begyndte i 2007 at kigge efter ure...bla efter en del omtal af woolhead som havde butik og røvere tit. Jeg har dog aldrig interesseret mig for vintage ure... I 2007 købte jeg mit første rigtige ur et omega seamaster quartz til 8000 kr. det var dyrt.. Efter noget tid opdagede jeg på nettet vintageure.dk.. efter lidt fandt jeg ud af at quartz ikk var det man brugte tid på. Efter følgende kom et planet ocean ind... og senere i en masse varinater... har nok haft 9-10 forskellige planet ocean ure... incl limiterede bond.
Har næsten altid haft omega.. planet ocean og alm seamaster. Dog har de sidste par år gået i retning af JLC som jeg har haft 3 stk af..
har været til nogle GTG og et enkelt års møde i nyborg...det har været hyggeligt at sætte ansigt på folk bag skærmen..
jeg er efter hånden faldet lidt til ro... med da kigge på ure... bruger ikke så meget tid mere og er ikke så aktiv på siderne som tidligere...
mvh hr.holm
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - Miwes - 27-08-2012
Det er ikke svært at drage paralleller til jeres historier og de mange Quartz ure er også min historie, men den rigtige ur-historie er alligevel ikke så gammel endda.
Jeg elsker ganske enkelt store mekaniske ure og på en messe ser jeg mærket U-boat og er sikker på at jeg skal have et af de ure med hjem, når messen er slut. Det bliver dog sådan, at jeg får kig på et kæmpe ur fra Zeno, og det er i den grad, grænseoverskridende at prøve dette 55mm store ur. Jeg prøver det flere gange, men synes det er i overkanten, hvad man kan gå med. Det ender med at jeg ikke får noget ur med hjem dette år.
Året efter er jeg atter på messe, og uret ligger stadig i sin montre, og trækker mig ind, hver gang jeg kommer forbi og om det er de mange forsøg der giver modet til at kaste sig ud i et ur af den størrelse, ved jeg ikke, men mange tusinde fattigere, slæber jeg mig lidt side tung hjem fra messen.
Uret er så min tro følgesvend i gemmen et par år og det er blevet til mange spydige bemærkninger omkring det store ur, fra mine kollegaer, men også et ur der har skabt en del snak om ure, sådan i almindelighed.
Senere kommer min jagt på drømmeuret, der skal være det eneste ene og nogle spændende måneder begynder, hvor jeg for alvor mærker glæden ved et ur-forum. Her kommer mange gode input og velmente råd, ikke mindst om at købe brugt, da det giver meget mere ur for pengene. Dette råd bruger jeg en del tid på og har i starten svært ved tanken om at gå med et "gammelt" ur, men fornuften sejre heldigvis og mange sider bliver gransket hver dag i flere timer, og for pokker hvor er den ur-jagt vanedannende....
En side jeg hele tiden vender tilbage til er ct-watches, hvor de mange gode billeder fanger mig ind og specielt et Pam 87 med blå rem, det ur jeg vender tilbage til gang på gang.
På et tidspunkt bliver jeg nødt til at skride til handling og få det lagt det til side, for det er mit ur og sådan bliver det.
Når først man får sådan et ur på håndledet så rammer det en, hvor mange penge man går med og hvor hurtigt den værdi kan forsvinde ved den daglige brug, og i nogle uger tænder lysten til at prøve flere ure ved at bytte sig lidt rundt, men her mister jeg simpelthen modet og slipper ud af min famlen og beholder mit elskede ur.
Nu har det som mange af jer ved, medført nogle helt andre vinkler på min hobby og det er rigtig hyggeligt.
Hvad jeg så vil i fremtidens ur-indkøb ved jeg ikke helt, men et er sikkert.....jagten starter igen.
Indtil da, æder dette forum råt, stort set hver eneste dag og det andet danske forum ligeså.
Har ikke så meget erfaring med de udenlandske, men så længe de to danske er her, er jeg såmænd også meget tilfreds.
Vh. Michael
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - baun - 28-08-2012
Jeg husker de ure jeg har ejet som barn og som ung. Hvert enkelt husker jeg ganske klart lige fra det første skoleur jeg fik som 7 årig. Det næste, som jeg selvkøbte som 11 årig og det smukke Certina jeg fik i konfirmationsgave af farmor og farfar og som jeg brugte som sej teenager. Disse var selvfølgelig alle mekaniske.
Som voksen købte jeg et Seiko ur i 1980. Jeg havde haft lidt overarbejde og ville endelig have et af disse quartsure, som bare altid "passede".
Jeg var glad for det ur og viste det ved en senere lejlighed til min svigerfar. Han beundrede det behørigt, men det undrede mig at han ikke kunne se det fantastiske i et quarts ur!
Han havde et Omega Automatic Calendar i guld - og det var han fint tilfreds med. Gammeldags med mekanik syntes jeg, men alligevel dragende.
På et senere tidspunkt, vel i 95, faldt han med uret på og det blev ridtet og glasset blev slået i stykker! Jeg tænkte: Nu køber han sig vel et moderne ur!
Det gjorde han ikke. Tværtimod kunne urmageren fortælle, at det var et fint og kostbart ur, som nemt kunne sættes i stand igen. Og det blev det selvfølgelig! Jeg tror det var ved denne lejlighed jeg begyndte at få øje på uret og ikke mindst respekt for uret.
Jeg anede intet om Omega, men svigerfar havde haft uret længe før jeg kom ind i billedet (1973) – og uret havde altid siddet på hans arm, undtagen når der blev arbejdet med bilen, olie og snavs. Men ellers – og urmageren sagde: Der er masser af år tilbage i det ur!
I 2003 var mit Seiko udtjent og der skulle noget nyt til. Jeg kiggede på nye Seiko, men da jeg faldt over hjemmesiden Vintageure.dk og begyndte at kigge på gamle Omegaer var jeg solgt. Sådan en måtte det blive.
Jeg kiggede længe og printede billeder ud som blev hængt på køleskabslågen. Conni blev mere eller mindre ufrivilligt involveret: Hvad er smukkest?
Jeg havde et budget på 4 K, hvilket i min optik var vanvittig meget for et ur. Fuldstændig tosset, men nu ville jeg altså have et Omega.
Jeg tog turen til Mads Lair (Kbh)… og kom hjem med dette:
Og det er altså ikke Vintage…. Men jeg faldt pladask for det og sprængte budgettet. Det kostede 7200,00 kr og det var alle pengene værd.
Det ur sad konstant på armen i 2003 og 2004, men jeg kunne ikke glemme de fine gamle Vintage Omegaer, så jeg måtte eje sådan et også….. og helst fra 1957…. Det blev dette:
Det blev solgt til mig som værende fra 1957, men det er det nu ikke, for der tikker et cal 590 i det og det kom først på markedet i 1960!
Nå men det var jo svigerfars guldur der havde startet miseren, så jeg måtte også have et i guld – dette blev købt af krognos:
….. Så havde jeg Seamaster og Genève – og jeg måtte have et Constellation – i stål og et i guld og…. Det blev ved – og det kører stadig.
Jeg kan faktisk rekonstruere hele rækkefølgen af hvornår hver enkelt Omega jeg har, er kommet ind i samlingen og jeg ved også hvorfor det har sin plads der. Det er længe siden jeg kun købte ure til at bruge på armen. Samlingen har fået helt andre dimensioner end blot et udvalg af ure til at bruge. Det er ønsket om at eje netop lige dette ur også, der trigger. Det er der vist mange som ikke kan forstå, men verden over er der rigtig, rigtig, rigtig mange der er inficeret af den samme Omega bacille, så helt alene er jeg ikke.
Her er svigerfars ur, som altså bærer et stort ansvar for alle de penge jeg bruger på ure. Det skaffede Conni mig efter lidt forhandling i familien og Peter Halse har hjulpet med at få det til at fremstå perfekt igen. Det er fra 1953 og har været brugt dagligt frem til svigerfars død i 1998… det har det da klaret ret pænt, ikke?
Nu bruges det til familie begivenheder, hvor jeg synes Leo (min svigerfar) skal være lidt med. Sidst da vi fejrede min yngste søns færdiguddannelse indenfor Finans sektoren.
Vh Baun
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - Stensbjerg - 28-08-2012
Min vej ind i denne verden starter da jeg som 15 årig køber et rigtig dykker ur fra Seiko
jeg har inden da længe været fan af rigtige dykkerure men aldrig ejet et rigtigt et,
uret følger mig i tykt og tyndt og bydes på ufattelige tæsk til jeg er 26.
Der beslutter jeg at jeg skal have et rigtigt luksus ur,så jeg købe et Omega Seamaster Quartz
(at betale ekstra for et mekanisk opfattede jeg som direkte dumt
)Det ur gør at jeg begynder at min interesse for ure tager fart og jeg læser en masse om dem på nette,
jeg finder derinde Urforum hvor jeg opretter mig som bruger der finder jeg ud af at jeg skal have et ekstremt dykkerur som er mekanisk,
derfor ryger Omegaet og et Oris Carlos Coste 2000m kommer ind.
Efter noget mere tid derinde begynder jeg at sætte focus på inhouse og de finere mærker,jeg kommer i snak med HG som præsenter
mig for JLC og det mærker bliver og er stadigvæk kongen i min urbog,derefter køber jeg et JLC Master Compressor Memovox
Tak for det HG og din altid venlig facon <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Det er også med HG og en anden JLC fan jeg holder mit første GTG
der møder jeg uret som er mit grail ur JLC Polaris endda i orginal udgaven
vi var tre gutter som ikke havde mødt hinanden før og det var bare så skide hyggeligt <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Alle disse inhouse tanker gjorde at jeg valgte at sælge mit Oris og anskaffe mig et Seiko Marinemaster 300m,
med disse 2 ure var jeg faktisk sikker på min urrejse var slut.
Men Rolexs diver design har jeg altid været fan af og jeg havde kigget på Rolex mange gange,men jeg fandt dem for små og
for dårligt lave på lænken og låsen.
Så kommer Rolex med en ekstrem diver der er i en for mig rigtig god størrelse og lænke/lås er klart forbedret,
og det ur blive ved med at poppe op i tankene og da jeg deltager i og afholder GTG får jeg mange muligheder for at prøve dette lækre ur.
Da jeg har et max beløb jeg til enhver tid vil have stående i ure og et DS købe vil kræve det hele vælger jeg at sælge mine ure og forfølge DSeren,
det gør at jeg får den nye Rolex Sub ind som det er meningen at jeg bare hurtig skal sælge videre,flere ting gør at jeg kommer mildest talt
uheldig af med det Rolex og i samme tidsrum og jeg får en trods fornemmelse med alt det med ure og miljøet omkring interessen i Danmark.
På samme tid har jeg en meget inspirerende samtale med Panerai (Torben) det gør mig i stand til at sætte fingerne på hvad det var jeg syntes der var
gået galt med min urinteresse,det får mig til at sadle helt om og jeg anskaffer mig et ur som jeg længe har haft et godt øje til nemlig Sinn U1
klart det billigste ur jeg har købt i min tosse tid,men helt sikkert et af dem jeg har været mest glad for,Tak skal du have Torben
<!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Der står jeg i dag min interesse ligge igen i dag mest ved dykkerurene jeg har et ur jeg er glad for
og en sjat penge på urkontoen men ikke noget der rigtig varmer (ud over DSeren selvfølgelig
) det har kostet lidt penge men pyt sådan er det med en hobby,de gode oplevelser er heldigvis i overtal og
jeg har mødt en masse rare menneske som jeg har haft mange gode timer sammen med
Det skal i sgu have tak for gutter
heldigvis kommer der hele tiden nye folk til herinde så jeg er sikker på der ligger en masse andre gode oplevelser og venter.
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - cfnissen - 30-08-2012
Hej Stenbjerg,
Ja, det var en rigtig god GTG vi tre havde for efterhånden en del år siden. Jeg har stadig Polarisen - faktisk har jeg den på lige nu :-)
Min vej ind i denne verden har også været en rejse fra batteri til mekanik, fra fokus på design og brand til lidt mere fokus på indmaden.
Jeg har altid gået med ur. Som barn og ung var det ure jeg fik i fødselsdagsgave o.l. Jeg var rundt om ure købt i supermarkedet, Seiko-ure som min far tog med hjem fra Japan, digitale ure (dengang tallene var røde og batteriet holdt i fem minutter), ure med indbyggede regnemaskiner osv. osv. Alt i alt en sund barndom
Engang imellem fik jeg lov til at låne et af min fars ure....det berømte Polaris.Til min 18 års fødselsdag fik jeg et Cartier Santos af mine bedsteforældre. Det bar jeg i mange år og syntes, at det bare var det bedste. Dengang var alternativet et Rolex Datejust - og det skulle jeg ikke have, for det havde min fætter fra Jylland...
Nogle år senere fik jeg via mit studenterjob mulighed for at arbejde under skattefrie vilkår i Danmark i en periode. Nogle af pengene blev omsat til mit første 'rigtige' ur. Et Hublot ur i guld/stål med den klassiske gummirem. Det var LÆNGE før Big Bank, King Aero Max og Jean-Claude Biver. Det der tiltrak mig var gummiremmen og det enkle design. At uret var et quartz-ur tænkte jeg egentlig ikke over.
Næste ur-køb var et Breitling Chronomat, som jeg var blevet forelsket i under en tur til La Santa....Jeg husker stadig købet inde hos Ole Mathiesen - og ikke mindst min kærestes vantro da hun fandt ud af hvor mange penge jeg havde brugt. Det skulle blive værre.
På en skitur var der ventetid i Geneve (eller Zurich) lufthavn. Jeg faldt over et ur, som jeg havde kigget på i mange år: Et Reverso Grande Taille - helt enkelt, blot med sekunder som komplikation. Designet, kassen der kan vendes og historien bag JLC rottede sig sammen og jeg købte uret på stedet.
Forskellige dødsfald i familien medførte, at jeg arvede et gammelt IWC fra min farfar samt to JLC memovox-modeller fra min far, den ene af dem den berømte Polaris fra 1968.
Derefter tog det fart - og primært med fokus på JLC. 8 år senere har jeg været til to MasterClass arrangementer med JLC, på besøg hos JLC udenfor Geneve samt til et par Lange- og Patek Philipe arrangementer. Fokus er klart blevet på indmad og finish i værker. Jeg har mødt nogle af de tunge drenge på watchpro.com's JLC forum og i det hele taget fået nogle fantastiske oplevelser gennem denne hobby. Og ja, det er da også blevet til en del ure til samlingen - primært JLC, men der har sneget sig et enkelt Lange 1815 ind i samlingen.
Sjov tråd - det er egentlig meget skægt at opsummere sin egen rejse og ikke mindst sammenligne den med andres. Ingen tvivl om, at det er en sygdom, der griber om sig, hvis man bliver bidt af den. Jeg har en del yngre kollege, der er begyndt at kigge på ure. De starter jo meget samme sted som jeg selv gjorde....og jeg har forsøgt at advare dem
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - Stensbjerg - 30-08-2012
Det var super hyggeligt jeg har set meget siden men intet der når op siden af det som du havde med den aften
den samling var bare for vild,og som urtosse sad man bare som en lille dreng sluppet løs i en JLC slikbutik
og nu læser jeg du har kommet lidt Lange krydderi i den
Kommer mulighed er jeg helt klart frisk på et mini GTG igen så kommer jeg altså til at fedte dit Polaris igen.
for mig bliver det ikke større end det ur og så med den historie du har på det.
<!-- s:admire: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_not.gif" alt=":admire:" title="Admire" /><!-- s:admire: -->
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - cfnissen - 30-08-2012
Det kunne vaere sjovt!
Jeg er dog lige flyttet til New York for nogle aar, saa det kommer nok til at tage lidt tid inden vi faar muligheden - med mindre du dropper forbi 'the Big Apple'
Mange hilsener,
Claus