|
Following the footsteps of the Explorers ! :-) - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Following the footsteps of the Explorers ! :-) (/showthread.php?tid=61800) |
Following the footsteps of the Explorers ! :-) - pbr - 05-09-2014 På denne dag, hvor jeg på én gang har taget afsked med min Red Sub, der nu formentlig er nået frem til sin fremtidige ejermand og tillige har taget imod et nyt ur, som skal være mit primære ur, vil jeg opfylde løftet om at bringe billeder af den nyankomne ! Der er tale om et spritnyt Rolex Explorer II ref. 216570 med sort skive, som jeg har købt af Mads Gjødesen fra Timetowatch.dk Men dette ur taler til mig og derfor syntes jeg også, at det kunne være fedt, igen at få et ur, hvor det er mig selv, der har pillet plastikken af og taget uret i brug !! Værket, der sidder i uret, er Rolex´s nyeste caliber 3187. Det er med dato, GMT viser og uafhængig indstillelig timeviser og er en videreudvikling af caliber 3186, der sidder i de nye GMT Master II. Forskellen består i, at foruden den nye Parachrome Blue balancefjeder, som begge urene deler, så har Exploreren tillige Rolex´s seneste inhouse stødsikring, som de kalder Paraflex. Man kan se værket og læse mere om det, på dette link ---> http://beckertime.com/blog/2012/rolex-3187-movement/ Jeg har før haft den "gamle" Explorer II ref. 16570, som jeg også synes er et dejligt ur. Men desværre synede det alt alt for lille på min arm - meget mindre end en Submariner på trods af, at de har samme dimensioner med 40mm kassediameter. Det nye Explorer har en kassediameter på 42mm og syner langt større på armen, både når vi snakker kasse og skivestørrelse. Samtidig har den nye Explorer fået endlinks på 21mm, så lænken er meget mere harmonisk med kassen, uden at virke voldsom, idet den bliver gradvist smallere mod låsen, hvilket gør at den sammen med de lidt mere diskret dimensionerede horn (i forhold til de nye Subs) ser meget mere harmonisk ud. Lænken er med massive led og endlinks og i den nye supergode Rolex kvalitet, hvilket også gælder låsen, der foruden det nye "Easylink" system, hvor man hurtigt kan øge længden med 5mm, også har 3 forskellige faste monteringer i låsen, der virker på samme måde som hullerne i de gamle låse. Urets øgede størrelse, sammen med den faste lynette, der skråner ned mod kassen og det forhold, at uret ikke sidder særligt højt på håndleddet, gør det meget behageligt at bære og velegnet til skjortemanchetter Alt i alt et super all round Rolex, der med sin GMT funktion passer supergodt til mine behov !! Jeg har aldrig været vild med de hvide skiver, hverken på de gamle modeller eller de nye - de virker imho meget "blege" og jeg bryder mig heller ikke om de sortlakerede visere og kanter på timemarkeringerne. Derimod synes jeg at den sorte satinfinisherede skive med hvidguldsvisere og timemarkeringer er spot on !!! Den store orange GMT viser er en direkte parallel til den første Explorer 1655 "Freccione" (italiensk for "pil") og bibringer på den måde også uret lidt af "historiens vingesus" ! Det er mine umiddelbare tanker om uret - jeg glæder mig til at suge flere indtryk af uret til mig, efterhånden som det får lov til at leve på mit håndled og jeg skal nok vende tilbage med mere skrift herom ! Her kommer så de første billeder af uret, som jeg skyndte mig at tage, før lyset forsvandt helt ............ der skal nok komme MANGE flere i dagene der kommer !! ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Og så lige for fuldstændighedens skyld igen det iPhone wristshot fra køreturen hjem fra Mads Gjødesen, som jeg allerede har vist tidligere
Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - Jens - 05-09-2014 Flotte billeder! Den orange farve er virkelig fin på de billeder. Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - KimT - 05-09-2014 Fedt Peter - godt interessant indlæg, gode billeder og den "store" størrelse ser ud til at passe dig super <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - KlausM - 05-09-2014 Ser godt ud... ![]() Mvh Klaus Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - Sociologen - 05-09-2014 Tillykke med uret. Intet som at pille plastikken af et jomfrueligt ur. Altid en fornøjelse at læse om tankerne bag dine nyerhvervelser. Du skrev vist på et tidspunkt, at vintage rolex var dig - og at du kun så din "red" blive skiftet ud, hvis det var for en "double red". Er der en speciel årsag til, at du er gået i den anden grøft og har købt et sprit nyt ur - eller er du blot som os andre, der har en mening, indtil man har en anden? Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - BadHamster - 05-09-2014 Er det bare mit syn eller er længden af "den sorte del" af viserne ikke lige lange på hhv. time, minut og GMT hånd? Ellers super fedt ur, i en rigtig god størrelse - tillykke med det <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - pbr - 06-09-2014 Tak skal I have !! @Kenn: Jeg er stadig glad for vintage og vil helt sikkert på et tidspunkt igen eje en vintage Rolex sportsmodel igen - forhåbentlig som supplement til Exploreren Men som med så mange andre ting, som man længe har gået og drømt om, så "fadede" magien rimelig hurtigt da den først var opfyldt. Det var og er et dejligt ur - men ganske langsomt gik jeg og begyndte at irritere mig over flere ting ved uret ............. at (næsten) hele mit urbudget hang på blot dette ur pga. 10 små røde bogstaver, den manglende lume, at plexi´en havde nemt til ridser osv osv osv ............ !! Jeg endte med at konkludere to ting: 1) at et "almindeligt" 1680 ville give mig (næsten) den samme glæde og 2) at jeg ikke skal have vintage som mit primære ur ! Derfor begyndte jeg at kigge efter nye Rolex og da jeg ikke er så vild med dimensionerne på de nye Sub´s + da den nye Sea-Dweller 4000 er for dyr til mig endnu + da den nye GMT ikke findes med PanAm lynette i den nye model, så var den nye Explorer II det naturlige valg i mine øjne. Og da jeg så begyndte at kigge på Exploreren for alvor, gik det op for mig, at det ur passede perfekt til mit brug ............. og det sortskivede er superflot og stadig lidt anderledes i forhold til "almindelige" Rolex sportsmodeller @Danny: Dit syn fejler ikke noget - det er en af de meget få uhensigtsmæssigheder i designet af denne model. Det er dog i det daglige uden betydning, idet det ikke springer i øjnene pga. den sorte skive (og på den hvidskivede findes problemet ikke, idet viserne er sortlakerede over det hele). Med mindre man kigger rigtig godt efter, så ser man det ikke og i stedet er indtrykket blot, at den blanke del af viserne "flyder" af sig selv på skiven, hvilket egentlig er meget fedt Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - pbr - 06-09-2014 Her kommer lige et "lume-shot" fra i går aftes !! Den blå farve i Cerachrome lumineringen er superflot og uret er meget let aflæseligt hele natten igennem !
Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - TimeToWatch.dk - 06-09-2014 Tillykke med uret og tak for handlen Peter! Altid fedt at få noget nyt på armen og det passede dig perfekt <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Som vi før har talt om er man i konstant bevægelse når det kommer til ur-drømme. Uanset om det er et Red Sub eller et PP 2499 tror jeg at ejerskabsglæden vil aftage over tid. Om det så tager 14 dage eller 10 år er nok meget individuelt fra person til person og fra ur til ur. Mange af os har prøvet at købe noget som virkelig fik os op at ring for så kort tid efter at blive flippet af for at få et nyt "rus" Mit bedste middel mod dette er at have en 2-delt samling. En permanent med det vi kan betragte som keepere (ure man ejer i flere år, uden nødvendigvis at være for evigt) og så nogle ure man løbende skifter ud mellem og godt ved allerede ved køb at de blot er på gennemrejse. Det er i hvertfald sådan jeg praktiserer det. Dermed skal man ikke "ofre" en af sine keepere for at få de der løbende ur-kicks. Det kræver så desværre at man placerer en pæn sjat $ i ure med mindre interessen ligger i det billige segment. /Mads Re: Following the footsteps of the Explorers ! :-) - arnbak - 06-09-2014 Tillykke med uret, det bliver du glad for. (Selvom din sub nu også var lækker) Jeg valgte samme model som mit første Rolex, er utrolig glad for det Handlede iøvrigt også hos Mads! |