Urdebatten / Urforum
De unge og ure (Omega) - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: De unge og ure (Omega) (/showthread.php?tid=62022)



De unge og ure (Omega) - KimT - 17-10-2014

Affødt af en anden tråd, hvor jeg kort var inde på min søns indstilling til ure, tænkte jeg at vi lige skulle have det her.

Han er 16 år på nuværende tidspunkt og har gennem mange år hørt på sin tossede far der altid snakkede (og stadig gør) om ure. Han har haft lidt forskellige ure i den billigere ende som jeg løbende har købt til ham, men i den seneste tid er han begyndt at vise lidt mere interesse for dem. Han er også begyndt at tale med sine kammarater om ure, hvilket betyder at interessen kun vokser yderligere, så måske er de unge alligevel ikke helt tabt ifht. armbåndsure Icon_e_wink

Det som jeg egentlig fandt mest interessant var at han , da vi talte om det, klart foretrak Omega ure fremfor andre mærker. Han har gennem tiden hørt om, og set en masse forskellige ure, så det er ikke umiddelbart fordi han ikke kender til andet, at han vælger et af de mest kendte mærker. Det som jeg så tænker er - de unge i dag - foretrækker de Omega og viser det lidt om at Omega har succes med deres marketingsstrategi, eller?


Re: De unge og ure (Omega) - Borgbjerg - 17-10-2014

99% af de unge kender slet ikke til mekaniske ure, er min vurdering (og for "voksne" er det nok 95%) Icon_e_biggrin1 Icon_rolleyes

Når det så er sagt, så har mekanikken (heldigvis) fået en renæssance og her er Omega i min optik gode til PR også sammenlignet med Rolex, m.fl.

Fra egen familie er billedet lidt anderledes da jeg jo nok snakker en del om ure Icon_cool Datteren på 17 vil gerne have Omega vintage (har dog kun no-name quartz nu), konen har Omega vintage og så er der sønnen på 22. Han fik et Police ur for ca. 5 år siden, det gik så i stykker. For 2 år siden fik han et Certina diver da det ligner lidt et Rolex sub, som han drømte om. Og så her for en måned siden købte han sit eget brugte Rolex sub. Han synes Omega er flotte, men det er jo ikke Rolex Icon_e_biggrin1 Så jo, Omega har nok tag i de få unge, der vil have mekanik, men ikke dem alle åbenbart Icon_e_wink


Re: De unge og ure (Omega) - TimeToWatch.dk - 17-10-2014

Jeg kan heller ikke se et tydeligt billede blandt de unge (under 25) der køber brugte ure. Som jeg ser det vælger flertallet Omega, men det bunder 100 % i, at de prismæssigt er meget mere overkommelige end et tilsvarende Rolex. Et brugt PO/SM/Speedy til 15-20 k er et super fedt ur, der giver masser af smæk for skillingerne, og skal de op at have tilsvarende Rolex hedder den små 40 k. Der står de fleste af økonomisk.

Set med vi andre "voksnes" øjne ville samme refleksion være: Foretrækker flertallet AP frem for PP? Umiddelbart ja... for der sælges langt flere brugt, men som jeg ser det er det økonomien der spiller ind. Man får næsten samme vare til 1/2 pris, så fornuften og økonomien afgør valget.

Når det så er sagt, er Omega da helt sikkert på vej frem som et af de foretrukne mærker blandt ungdommen. Men det tager tid at slippe ud af morfar-ur-skyggen, der lidt hænger over Omega bland mænd på min alder (30'erne).

/Mads


Re: De unge og ure (Omega) - TioMalo - 17-10-2014

Hej Kim
Jeg formoder at dine intentioner er at debattere "de unges" urvaner & smag ?
Kender en håndfuld af dem gennem familien og skolen.
Jeg har så nogle helt andre observationer ang. "de unge og ure".
Der er generelt ikke så mange urinteresserede. Det interessante er at interessen vokser parallelt med familiens statistisk indtægtskurve eller dannelseskurve (som ofte men ikke altid går hånd i hånd).
De 16 - 20 årlige siger synes jeg - dette er alligevel meget subjektiv - at Omega er lidt "morfar eller kikset 007 stas", den seje mærke er Breitling og har man knasterne og er sej, er det Rolex.
Patek, AD, JLC og alt det andet ved de ikke om.
Og hvor meget dette er farvet af mine egne holdninger ved jeg naturligvis ikke. Men for en god ordens skyld, Breitling fan er jeg selv ikke + synes at Omega er absolut OK Icon_e_wink

God weekend - John


Re: Sv: De unge og ure (Omega) - KimT - 17-10-2014

TioMalo Skrev:Hej Kim
Jeg formoder at dine intentioner er at debattere "de unges" urvaner & smag ?
Ja........Jeg må øve mig i at være mere klar i spyttet Icon_e_wink

Min søn går på efterskole i øjeblikket og der virker til at være en del helt unge som så småt har en begyndende interesse for ure Icon_e_smile


Re: De unge og ure (Omega) - TDN - 17-10-2014

Jeg oplever at sælge vintage Omega helt ned til 16 årige flaskedrenge der kommer med farmand og ellers er det primært de unge der køber vintage omega og så nogen der vil have fra fødselsåret typisk i 60'erne.

Jeg oplever det som det er blevet højeste mode med et vintage Omega Icon_e_biggrin1

Mvh. Thomas


Re: De unge og ure (Omega) - jacobzimmer - 17-10-2014

Jeg går pt. Andet år på gymnasiet. Der er faktisk en del der ejer omegaer som PO, speedmaster og få seamasters 300m. Min grund er at mærker som omega og rolex kender alle (ved dog ikke hvorfor) ligesom næsten ethvert barn ved hvad Ferrari og Lamborghini er. Og de er jo til af skaffe for fornuftige penge, og rimelige driftsikre.

Men efter jeg er begyndt at interessere mig for ure har det smittet en del af på min omgangskreds, og flere af dem er så småt begyndt at interessere sig.
Dog som John siger er patek, JLC, a lange and Sohn mærker som de ikke ved eksistere Icon_razz


Re: De unge og ure (Omega) - Stefan H. - 17-10-2014

Jeg passer nok meget godt i de udtalelser i har lavet.
Jeg er 20 år, og har et g-shock, som jeg købte da jeg var 14 år. Da jeg blev 18, købte jeg mig et vintage omega geneve, og igen da jeg blev 19 købte jeg mig et omega speedmaster.
Og det er der egentlig en vældig god grund til at jeg gjorde som jeg gjorde, som jeg tror at mange andre unge også ser. Ved køb af disse omega ure, får man virkelig meget for pengene.
for 3-5000 kr. får du et flot ur der, hvis du passer rigtigt på det, kan holde til at blive brugt de næste mange mange år, hvis ellers det kommer til service som det skal. (derudover er det da også lidt sjovt at sige, at det ur man har på er ældre end en selv)
Det var det samme der skete da jeg købte mit speedmaster (dette blev dog købt fra nyt)

Jeg kendte godt til andre urmærker som jlc, pp, ap, panerai, osv, men som mads skrev, så er det uden for økonomisk rækkevidde :((((


Re: De unge og ure (Omega) - Dam - 17-10-2014

Jeg har en søn på 23, han har længe kendt omega, og har er det po og seamaster der trækker

Og hans omgangskreds er meget beviste om hvad det skal være.
Og hvis pengen rækker længere end omega så er det rolex sub og gmt, og den helt dyre er en i guld.

Og som det er nævnt, så kender de ikke de exclusive mærker, men undtagelse af ap, nok mest fordi... Uffe Holm har sådan en fætter Icon_e_biggrin1