|
Øv, mit ur er low end! - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Øv, mit ur er low end! (/showthread.php?tid=65395) |
Øv, mit ur er low end! - Kreutzer - 13-05-2006 Hejsa, Jeg har netop købt et nyt (brugt) ur, som jeg har ledt ret længe efter, og langt om længe var heldig at finde. Det drejer sig om det udgåede Tutima Military 798-22 med Lemania 5100 værk og trykknapperne på venstre side. Nu sidder det på mit håndled, jeg er mægtig begejstret og så læser jeg tilfældigvis her på boardet, at mærket betragtes som absolut lowend her blandt jer.... Nå, det vil jeg nu ikke lade mig slå ud af. Jeg synes det er et lækkert ur og et spændende mærke med masser af (militær)historie. For nysgerrige sjæle er der billeder her: [url]"http://www.r-l-x.de/wbb2/thread.php?threadid=30576&sid=&hilight=Tutima">http://www.r-l-x.de/wbb2/thread.php?thr ... ght=Tutima[/url] Hilsen Martin Nyd det endeligt - hannover_dk - 13-05-2006 En liste over high og low end er sjov at have, lidt som en kultur kanon - men den er på samme måde noget af det mest unøjagtige der kan laves. Dels er den lavet ud fra ex 2005 - og så kan et ur som i 1967 var super som Eterna 3000 pludseligt ikke ses som et godt ur, så blir Eterna måske middle eller low end. Jeg kender ikke meget til Tutima - men der er så meget jeg ikke kender til. Derimod kan jeg sige at Lemania 5100 er et absolut HIGH END superværk som har siddet i nogle af de absolutte top ure - og her sidder det så i en Tutima - som jeg tror lidt kan være en fortsættelse af Heuers Bundesehr model som militær ur - og jeg synes finish på uret ser fint ud - så du har et herligt ur der - med et værk som alle chronograph folk bør misunder - med stop central sekundviser vil jeg tro (i stedet for i subdial). Tillykke VH - Bjørn H._phpbb3_import15705 - 13-05-2006 <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Lad dig ikke slå ud ! [url]"http://www.lemania5100.net/">http://www.lemania5100.net/[/url] et fedt site dedikeret til en ægte "workhorse" - LFlex - 13-05-2006 hannover_dk Skrev:...Derimod kan jeg sige at Lemania 5100 er et absolut HIGH END superværk som har siddet i nogle af de absolutte top ure...At kalde Lemania 5100 for High End er nok at stramme den en lidt (eller meget). Det er robust og gør sit arbejde fortræffeligt, men det er absolut ikke et smukt værk eller udtryk for hverken forfinet forarbejdning eller håndværk. Det er et værk som (ligesom feks. Seiko 7S26) har masser af kvaliteter, men i sin konstruktion er meget pragmatisk. (Det er i sig selv en kvalitet i mine øjne.) Man kan dog diskutere om 5100 er den forholdsvis høje pris værd som det sælges med pt. Ja det er måske at strame - men set bort fra in-house PP osv - hannover_dk - 13-05-2006 som et standard værk er det efter min mening overordentligt robust og godt og herligt med central stop sekund - men korrekt at der naturligvis i de fintpudsede in-house findes ganske andre sager. Fastholder dog 5100 som absolut god kvalitet - og i alle fald ikke low end som den glade ejer frygtede - jeg ville nok opmundre lidt rigeligt, men solen skinder stadigt her hvor jeg er takker - Kreutzer - 13-05-2006 På en halvskyet eftermiddag luner det med et par trøstende ord. Jeg er helt med på at Lemania 5100 ikke er et forfinet urværk, men uret er netop indkøbt til hverdagsbrug, som inkluderer trailrunning, mountainbiking m.m., og her sætter jeg pris på det robuste urværk med centralt ophængt stopsekund- OG minutviser, som let kan aflæses under aktiviteten. Og så var urprisen noget lavere end mit gamle IWC Ocean 2000 som jeg havde det rigtig dårligt med at bruge i hverdagen af angst for skrammer på dets sarte ydre. hilsen Martin - Peter - 14-05-2006 Tutima er ligeså godt som Fortis bare mindre kendt. MVH Peter - Mads Gjødesen - 15-05-2006 Historien om high-, middle- eller low-end har vel mange forskellige facetter. Personligt vil jeg nu stadig mener at 5100 ligger et sted mellem low- og middel. Men det giver vel også sig selv, at et værk, som sidder i et ur til 10-15.000 kr. ikke kan konkurrere med et værk i et chrono til min. 50-70.000 kr., hvor min high-end grænse ca. begynder. Faktum omkring Lemania er at det er konstrueret med det ene formål at være robust og velfungerende. Det er meget benyttet i militærure, og her er funktion og holdbarhed vægtet langt højere end fine horologiske løsninger. Jeg tvivler på at ret mange militærenheder ville foretrække et svinedyrt ur med svanehalsregulering, gyromax-balance og fremragende finish som så smukt kan betragtes gennem en glasbagkasse, hvis skidtet ikke virker ude i felten. Den tidligere tråd (som jeg desværre ikke kan i linket) havde vist fokus på det flot håndværk, finish, værkets konstruktion og manufakturen bag. Det er ofte disse områder der er i højsædet for en sådan vurdering. Var det holdbarheden ville de fine chrono´er være middel/low-end og Casio G-shock være high-end. Som John pointere skal div. lister læses som værende vejledende. Forfatterens personlige horologiske ideologier vil med stor sandsynlighed også skinne igennem. Dvs. har man en forkærlighed for nogle bestemte mærker, vil de sikkert ligge en kategori højere end de nok burde. Man er jo aldrig glad for at placere et mærke i low-end, hvis man ejer op til flere af disse. Det er vel også derfor du i første omgang skrev dit indlæg. Jeg syntes du skal være glad for dit Tutima. Lemania 5100 er et udgået værk som med sikkerhed vil blive mere eftertragtet med tiden. Er du glad for uret, og fungerer det fint, er det vel irrelevant om det er low- eller middelklasse. Det er købt til at kunne tage nogle tæsk og det kan det.... Mads Gjødesen |