|
Breitling kvalitet - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Breitling kvalitet (/showthread.php?tid=66077) |
Breitling kvalitet - mhca - 11-12-2006 Hejsa I min fortsatte jagt på mit første rigtige ur (udover det vintage, som jeg (formentlig) får lov til at arve) er jeg igen begyndt at kigge en anelse på Breitling. Jeg har desværre ikke lige mit katalog og listepriserne hos mig idag, men har kigget lidt på deres hjemmeside. Jeg har blandt andet kigget på Breitling Colt Automatic. Dette ur måler 41 mm diameter og 12.40 mm i højden. Umiddelbart nærmer det sig størrelsen på Rolex Submariner, som jeg synes sidder flot på mit håndled. Det anvender et Breitling 17 mekanisk værk. Mads du har givet dette værk scoren 3-4 i din tidligere artikel... skyldes det selve ETA-værkets kvalitet, altså pålidelighed og precision, eller er det mere pga. manglende finish? Hvordan er Breitlings kvalitet, hvis man ser på andre detaljer end selve værket? Finish på urkassen? Lænkens kvalitet, bliver de hurtigt slappe i det? Jeg prøvede en bekendts Rolex Submariner i går aftes, og jeg synes, at det ur passer flot på mit håndled, og generelt set er så flot. Og så er det jo fantastisk som designet har holdt igennem tiden. Men ved dog ikke helt hvad jeg synes om, at uret er så kendt, og urets flash-effekt over for andre. Må se om jeg når at forelske mig i submarineren også Men hvis Breitling skal sammenlignes med fx Omega og Rolex Submariner både hvad angår finish og kvalitet af selve urkassen, samt præcision, pålidelighed/holdbarhed og værkets type/kvalitet. Kan I så sige nogle ting, der hjælper mig videre i mine overvejelser? Mvh. Martin - Mads Gjødesen - 11-12-2006 Hej Martin Breitling bruger ETA i deres ure på nær ganske enkelte undtagelser. Generelt foretager Breitling en tilfredsstillende finish og modificering af deres ETA værker. Så her er ikke noget at komme efter. Grunden til at karakteren "kun" er 3-4 skyldes at ETA værkerne er "stangvarer" og trods alt ikke byder på de store horologiske oplevelser, samt findes i 80 % af alle schweizer ure. De er simple og driftssikre med præcision og holdbarhed i højsædet. Min bedømmelse tager udgangspunkt i værkets kvalitet med fokus på konstruktion, finish og modificering. Her prioriteres flot urmager håndværk over robusthed. Om du er til Rolex eller ej, er en personlig vurdering. Jeg ville til hver en tid vælge Rolex frem for Breitling. Rolex har solidt og driftssikkert in-house værk, god historie, høj gensalgsværdi. Minus er så flash effekten, som kan være både positiv og negativ alt afhængig af personen. Der fås finere ure i 20 kkr. klassen (brugt) end Rolex skal du dog lige være opmærksom på. Men vægter du præcision og holdbarhed højest fås der ikke noget bedre end Rolex. Omega er fuldt på højde med Breitling. Jeg vil ovenikøbet påstå at deres co-axial værker er et niveau højere. Finish og modificering er på samme niveau men Omegas konstruktioner er lige en tand flottere i mine øjne. Så bestemt et godt alternativ. Håber du blev lidt klogere!? Mads Gjødesen - mhca - 11-12-2006 Hej Mads Tak for dit svar. Det var lidt noget i den stil, jeg havde brug for at læse. Havde Rolex været billigere og haft knapt så negativ flash-effekt over for nogle, så havde jeg måske været mere fristet. Finish af og konstruktion af værkerne er nok noget jeg med tiden kommer til at interessere mig for. Hvis jeg køber et tool/sportsur vil jeg gerne have at værket bærer præg af at være robust og også gerne præcist. Omega's co-axial synes jeg breder sig, og det er et værk de er stolt af. Så det tiltaler mig også, hvis det fx skal være Planet Ocean i sort, som jeg ender med at gå i retning af. Breitlings ure er lidt mere rå i designet, synes jeg umiddelbart, men flere af deres ure er også flotte. Jeg vil beholde dem i mine overvejelser, men både for Omega og Breitling være klar over, at det altså blot er en smule modificerede ETA-værker. Mvh. Martin - Stefan Garvig - 11-12-2006 Der er et Rolex SeaDweller til salg her på vintageure. Det er et ur, som har mindre flash end Submarineren, og så er uret mere robust i kasse-konstruktionen. I mine øjne er SeaDwelleren det ultimative dykkerur. Jeg ejer et myself - og er kisteglad for det! Det er i øvrigt købt hos samme forhandler, som har endnu et SeaDweller til salg nu: Bo Hansen. Ham kan du trygt stole på - han er en guttermand! Fortsat god jagt på dit næste ur. Venligst Stefan Garvig - mhca - 11-12-2006 Hej Stefan I mine øjne ved jeg ikke helt om SeaDwelleren har mindre flash effekt. De personer som jeg tror at Rolex Sub'en kan have skidt flash-effekt over for har sq normalt ikke forstand nok på Rolex til at se forskel på en Sub' og en SD. Jeg synes at SD'en på flere punkter er et flot ur, men jeg er ikke så vild med at glasset er så højt. Men det er jo smag og behag. Ja, jeg vil overveje at tale med Bo Hansen, hvis det ender med Breitling. Medmindre jeg beslutter mig for at købe det første ur hos en aut. dansk forhandler. Mvh. Martin Og led os ikke i fristelse... - baun - 11-12-2006 Var det noget i den retning du sagde til mig da jeg foreslog 4 ure til 16K.... Det behøver jeg ikke (at lede dig i fristelse) det klarer du fint selv ser jeg, men god smag har du! Omege, Breitling, Rolex. Har du overset Blackpain, IWC, Fortis eller kommer din lille rundrejse mon også den vej forbi. Når man så kan lide det hele - ja så er den potentielle samler født! For når du så har besluttet dig for et af den - glemmer du kun de andre for en stund, så må der handles igen, og igen, og igen! Lad bare undersøgelserne vare længe - det er den billigste tid - omend det lader til at blive dyrere jo længere det varer for dig - den er da skøn sådan en Rolex Submariner! og hvad en 5-10 fra eller til, hvad betyder det for en studerende <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> vh Baun - ChronoMaster - 11-12-2006 Og når du engang får lyst til at se et rigtigt godt alternativ til Rolex, Breitling, Omega osv. så kan du kigge forbi Faculty (kantinen) på DTU, så skal jeg nok tage et Zenith ur på Mvh. Re: Og led os ikke i fristelse... - Stefan Garvig - 11-12-2006 Baun Skrev:Var det noget i den retning du sagde til mig da jeg foreslog 4 ure til 16K.... En af de skønne ting ved at købe et nyt godt ur er tiden op til selve købet. Forventningens glæde er stor. Og sikke mange ure, man får kikket på! Nyd før-køb-tiden! Og som en urmager sagde til mig, da jeg skulle købe mit første rigtige ur (et Rolex Date med guld/stål-jubilee-lænke): Tænk på, at du skal se på dit ur hver dag. Køb derfor et ur, som du fremover vil elske at se på! Det er nok det bedste råd om urkøb, jeg nogensinde har fået. Lykke til med urkøbet. Venligst Stefan Garvig Re: Og led os ikke i fristelse... - mhca - 11-12-2006 Baun Skrev:Har du overset Blackpain, IWC, Fortis eller kommer din lille rundrejse mon også den vej forbi. Blancpain er jeg ikke rigtig faldet så meget over. Der er fx ingen Blancpain salgsgruppe her på Vintageure. IWC har jeg skam ikke overset, bestemt ikke. Jeg er næsten faldet for IWC Mark XVI, men pt. er det altså et dykker-ur der trækker mest, selvom det er hammersmukt. Lænken er jeg dog ikke helt vild med [url]"http://mhca.homepage.dk/IWC">http://mhca.homepage.dk/IWC[/url] Fortis synes jeg ikke ligner et ur af høj kvalitet. Ved ikke hvad der gør det, måske er det viserne, jeg bare ikke synes om. Mht. de 5-10 kkr. så overlever jeg nok studietiden. Hvis det var 5-10 kkr. ekstra der kunne vælte budgettet, så havde jeg nok holdt mig helt fra at købe et dyrt ur. Men et nyt Rolex 14060 koster jo nærmest det dobbelte af et nyt Omega. Og så er det jeg kunne overveje at købe to i stedet eller bare gemme den anden halvdel til en anden gang ChronoMaster Skrev:Og når du engang får lyst til at se et rigtigt godt alternativ til Rolex, Breitling, Omega osv. så kan du kigge forbi Faculty (kantinen) på DTU, så skal jeg nok tage et Zenith ur på Går du på DTU? Kunne jeg da godt overveje Jeg har også set lidt på Zeniths tool-watches, men det har umiddelbart været fordi deres værker har været rost. Men de modeller jeg har set til salg på det seneste har ikke lige ramt plet. Et brugt Zenith koster jo også det samme som et nyt Omega. Tak for alle inputs indtil videre, selvom jeg jo hurtigt formåede at dreje tråden væk fra Breitling Mvh. Martin Re: Og led os ikke i fristelse... - ChronoMaster - 11-12-2006 mhca Skrev:Går du på DTU? Kunne jeg da godt overveje Ja, jeg har da min daglige gang på "Sletten". Det har jeg haft de sidste 12 år Nu ved jeg ikke, hvilke Zenith ure du har kigget på? Jeg tror ikke, at du har set et De Luca? For så var der nok ikke så meget at tænke over længere Mvh. |