Urdebatten / Urforum
Spot en fake - continued - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Spot en fake - continued (/showthread.php?tid=66206)



Spot en fake - continued - GTwatch - 08-01-2007

Hej,

Inspireret af andre tråde om fakes (især Mads G.'s gætteleg) overvejede jeg, om det ville være muligt at oprette en "Den ægte - og fakes"-database her på sitet? Lidt i stil med "Hvor stammer værkerne fra" konceptet.

Tanken var at have et par billeder af den ægte vare (af en given model) og så billeder af diverse fakes, som folk finder rundt omkring. På denne måde kunne man/vi opbygge lidt viden om, hvor det er, diverse fakes falder igennem (skive-layout, lænke, værk, kasse +/- glasbagkasse, krone, lynette, etc.).

Mine problemer i denne forbindelse er:
1) Jeg kender ikke detaljerne på særlig mange ure - og jeg husker dem endnu dårligere.
2) Jeg er ikke database-haj.

Databasen ville således blive løbende udbygget af os brugere.

Bare en tanke...

# GT


- Peter A - 08-01-2007

Jeg syntes at det er en rigtig god idé. Det kunne være værdifuldt for os alle og faktisk være en måde vi alle kunne få noget ud af de billeder der bliver postet. Og selvom de registreringer der f.eks findes på VRF er gode, så mangler man tit billederne at matche med.

Man kunne bare lave det som et nyt forum under forum indeks, eller seperate forums der altid ligger øverst under hver brand forum. Evt. herunder fordelt på modeller.

Hvis vi skulle tale om vintage rolex, syntes jeg at man skulle inkludere følgende ting i en registrering:

Emne: Rolex *modelnavn*, ref. ****, *evt. øgenavn*, årgang ****
(så brugerne af forum kan benytte søgefunktionen for at finde ure at sammenligne med)

Billeder:
- Skive og kasse frontalt m. crownguards og krone
- Close-up på skive, hvor man kan se minutmarkeringer, krone, skivelayout, visere, t swiss el.l. markeringer.
- Kasse fra siden m. krone
- Horn
- Bagkasse
- Inderside af bagkasse hvis muligt
- Værk hvis muligt
- Lænke
- Lås på lænke
- End-pieces
- Kasse op papirer hvis man har dette

Derefter kan man i følgende information specificere hvis noget er ændret fra det oprindelige ur:

- Modelnavn: ********
- Øgenavn(e): ********
- Ref.: ****
- Materiale: ss / s/g / yg / rg / guldbelagt / andet
- Årgang: ****
- Første fire cifre i serienr: ****
- Værk og hack/non-hack: ****
- Dato: quick-set/slow-set
- Særlige ting ved skiven:
- Diameter u. krone: **mm
- Diameter m. krone: **mm
- Diameter på skive: **mm
- Afstand mellem horn: **mm
- Afstand fra øverste til nederste hornspidser: **mm
- Diameter på krone: *mm
- Type krone: triplock / non triplock / non screwdown
- Ref. lænke (og beskrivelse): ***** (oyster/jubilee/rivet)(solid/folded etc) **mm ved endestykker, **mm ved lås
- Ref. Endestykker (og beskrivelse):
- Antal sten i værket: **
- oprindelsesland:
- evt. referencer ell. link til læsestof:
- Hvad er skiftet på uret: lænke/skive/krone el.a.

I alle disse informationer kan man også beskrive om uret er fake, frankenwatch, redail eller andet der ikke passer.

Det virker måske omfangsrigt, men man behøver kun tilføje de ting men ved. Man kan altid gå ind og ændre i set indlæg ved at supplere med billeder/info.

Prisdiskussionen syntes jeg ikke man skal have med, da priserne ændre sig hele tiden, folk har forskellige interesser og det er noget mange gerne vil holde for sig selv.

Mvh Peter


- Mads Gjødesen - 08-01-2007

Spændende ide men nok meget omstændigt. Det er jo i bund og grund en billeddatabase der skal på benene. Har alle adgang til denne med mulighed for at oploade kan det hurtigt blive et cirkus. Hvem skal bedømme hvorvidt urene er berettigede til at være referencer? Hvad med billedkvaliteten og opløsningen?

Vi har jo allerede adgang til en relativ stor mængde billeder over solgte ure her på siden. Måske det kan bruges på en konstruktiv måde?

Nå jeg vil ikke være nogen "fest dræber", så arbejd endelig videre med ideen. Jeg skal nok oploade hvis muligheden forelægger.

/Mads


- Peter A - 08-01-2007

Hej Mads,

Det ville sikkert nemt blive et cirkus, men hvis det lå i forum regi, ville folk kunne kommentere på det man skrev, og hvis læserne fandt fejl, ville den der har postet uret kunne rette i sit indlæg så de rigtige informationer kom frem.

Det er da et forsøg værd og ville bestemt være interessant at have. Også meget mere uddybende end siden med solgte ure, samt man ville slippe for prisdiskussionen, hvor prisen på de solgte ure ikke nødvendigvis afspejler den reelle salgspris.

Og i øvrigt: Jeg glæder mig meget til en ny konkurrence!

Mvh peter


- GTwatch - 08-01-2007

Møjn,

Ja, jeg havde selvfølgelig også cirkus-scenariet med i mine overvejelser, ligesom "fake-folk" ville kunne korrupere en helt åben side, hvor alle kan uploade.

Min oprindelige forestilling var noget med 3-4 billeder af en ægte og en fake af hver model (de mest almindelige). Det vil allerede fylde en del. Disse billeder kunne f.eks. være front/skive, bagkasse, krone og værk.

Yderligere data som nævnt ovenfor ville selvfølgelig være rart, men det kan man også søge efter andetsteds, hvis det bliver for omfattende.

Der skulle så være administratorer på de enkelte mærker, der kunne udvælge billederne.

Listen kunne opbygges ligesom "Til salg"-listen. Jeg ved dog ikke, om det vil være muligt rent teknisk/pladsmæssigt.

# GT


- Peter A - 08-01-2007

Hej Mads og GT


Så ligger mit første database indlæg i Rolex forumet.

Lad mig høre jeres ideer til tilføjelser

Mvh Peter


Jeg tror jeg kan hjælpe... - Mike S. - 09-01-2007

... Er godt nok meget hængt op på arbejde men jeg ser om jeg måske kan finde tid til at lave et system til at organisere alle disse data og billeder lidt bedre.

Jeg laver nok en prototype på min webserver og viser jer en demo asap og hvis det virker fint kan vi jo evt. få flyttet det til vintageure.dk/urforum.dk.

Vender tilbage.

Update:
Forestiller mig database skal indeholde de ovestående felter og være indelt i producenter->mærke. Man skal kunne uploade et eller flere billeder, det kunne være fedt hvis i kunne blive enige om hvilke så der var nogle fast minimums vinkler/sider man skulle vise. Samtidig skal der gerne være en fake database som viser hvordan de fake versioner ser ud.