Urdebatten / Urforum
Kvaliteten af et urværk - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Kvaliteten af et urværk (/showthread.php?tid=70388)

Sider: 1 2 3 4


Kvaliteten af et urværk - baun - 20-11-2008

Vi diskuterer ganske ofte betydningen af det der er inde i urene - værket.

Og mange af os må erkende at da vi startede med at fatte interesse for ure var dette af mindre betydning, men at efterfølgende stiger interessen - også for det der er indeni. Og så kommer diskusitionerne om hvad er finest og bedst og flottest!

Det kunne være interesant at få på plads hvad der tæller når vi taler værker.

Måske bør man fra starten dele (ligesom man jo ofte gør med ure iøvrigt) kvaliteterne i 2:

De nøgterne og faktuelle:

Finish
Materialer
tekniske løsninger
holdbarhed
robusthed


Og så de der mere påvirker image/prestige:

historie
In house
hvor tyndt det er
pynt og udsmykning


vh Baun


- Mads Gjødesen - 20-11-2008

Jeg plejer grundlæggende at have fokus på to ting:

- Konstruktion
- Finish/forarbejdning

Med de to faktorer kommer man faktisk ganske langt. For lige at uddybe:

Konstruktionen er hvordan selve værket er designet/udviklet. Er det kompliceret med mange fine funktioner/komplikationer. Er der fine horologiske løsninger som flere fjederhuse, svanehalsjustering, gyromax balance, co-axial, ect. Men også hvor gennemtænkt konstruktionen er. Dvs. er der komplicerede løsninger der er lavet på en smart og velfungerende måde. Let at servicere.

Blot fordi et værk er horologisk flot behøver finishen/forarbejdningen ikke være fin. Det er den som regel på nyere værker, men specielt gamle kronografer fra 40-60´erne var meget flot konstrueret, men sjældent flot finisheret.

Finish/forarbejdning er derfor en vurdering af det efterfølgende håndværk der er udført på værket. Er der fine poleringer/slibninger. Blå skruer, graveringer, detaljer. Desuden bør man kigge på kvaliteten af arbejdet. Kan det tåle at blive forstørret 50 gange og stadig være flot? Det er her high-end manufakturerne skiller sig ud.

Der findes også tilfælde hvor den horologiske konstruktion ikke er imponerende men hvor finishen er flot. Bla. Panerais Unitas værk. Meget Simpelt værk men flot finish og forarbejdning.

Som du nævner Baun er der så andre udefrakommende faktorer som historie og in-house.

/Mads


- baun - 20-11-2008

Jeg er selvfølgelig langt henad vejen enig med dig Mads men et par tilføjelser:

Robusthed og holdbarhed. Man kan jo sagtens forestille sig at nogen laver et værk som har flotte løsninger og smuk finish, men at dette samtidig betyder at værket er lidt mindre robust en simple løsninger. Toppen må være at have begge dele

Materialevalg. Materialevalget må også med. Dels kan det jo være dyre materialer - guld rotor fx. og dels kan der også være valgt stærkere materialer som så samtidig gør en perfekt forarbejdning vanskeligere - og dermed dyrere og finere.

Jeg er noget i tvivl om hvorvidt det overhovedet giver mening at sammenligne værker, der er lavet udfra helt forskellige ideer og filosofier.

Rolex og JLC er vel gode eksempler på dette og hvis man så tilføjer Omegas Co-Axial værker - hvordan sammenligner man så?

Hvis man nu tager de 3 og kigger på et automatisk værk i urene - hvilke værker ville man sammenligne og hvordan ville denne sammenligning falde ud?

Hvad koster de ca. og hvad får man for pengene?

Nedenståen er grebet ud af den blå luft, så det er sikkert forkert, men så kan de der ved meget mere om emnet korrigere. Det er mere et eksempel på hvordan en sammenligning kunne se ud!



Rolex cal. nnnn - filosofien er at lave in house værker i høj kvalitet med gode materialer. Det vigtigste er præsision, robusthed og pålidelighed. Prisen ??? 5K

JLC cal. nnnn - Filosofien er at lave flotte in house værker med flotte løsninger med flot finish. Det vigtigste er at værket har præsision, finish og flotte løsninger der virker. Prisen ??? 6 K

Omega cal. nnnn - Filosofien er at lave et prisbilligere alternativ med flotte løsninger, flot finish, som er både præcist og pålideligt. Det vigtigste er at det er lige så godt som de andre på alle punkter og noget billigere. Prisen ??? 3 K

vh Baun


- hannover_dk - 20-11-2008

Tag også service venlighed med. Det at der er reservedele at få og at de kan serviceres overalt til rimelig pris betyder også meget

ETA 2892 baseret på en 1960er Eterna vil fremstå som noget af det mest pålidelige, let at reparere hos store og små forhandlere i alle land - ingen reservedels problemer - reserve dele at få nu og meget langt frem - en konstruktion som i den grad er gennemprøvet og jeg skal gi dig

Ikke så fint - - slet ikke så spændende - ikke in-house (var det i Eterna) - - ingen prestige - men undervurder det ikke - det er en rigtig god konstruktion som, med og uden service, vil holde masser af ure i gang i flere timer end Rolex og JLC i flere år - uden problemer for deres ejere.

Fabrikken laver ikke highend end luxus eller fine komplikationer - dyb respekt for de som gør, men som automat og per krone i indkøb og service gennem urets levetid, basker 2892 alle de andre med længder

Jeg vil også hellere ha en Rolex eller en JVC alligevel Icon_e_smile
vh


- Mads Gjødesen - 20-11-2008

Jeg har ikke taget robusthed/holdbarhed med fordi jeg anser det som en del af konstruktionen. Nogle satser på komplicerede fine værker mens andre satser på robuste. Så jeg syntes den kan dækkes af den vej.

Materialer ligger så under finish/forarbejdning. En guldrotor har ikke den store funktionelle virkning så det er finish.

Man kan så diskuterer hvad en silicium balance skal ind under og det er vel konstruktionen da den har en funktionel virkning. Men jeg mener robudsthed og materialer også kan dækkes ind af mine to kategorier. Just to keep it simple... Icon_e_wink

Jeg er meget enig i at vi alt for ofte sammenligner værker som burde være i forskellige kategorier. Som netop Rolex og JLC. Man ser jo heller ikke en biltest hvor man sammenligner en 4WD med og en Mercedes S-klasse. Udviklet til to forskellige formål og det er der selvfølgelig taget højde for i udviklingen.

/Mads


- jacob jensen - 20-11-2008

Hvordan kan OMEGA være lige så godt på ALLE punkter som ROLEX og JLC
bare billigere Icon_question

Pris og kvalitet hænger vel stadigvæk lidt sammen eller misforstår jeg noget(meget muligt Icon_cool )


- Mads Gjødesen - 20-11-2008

jacob jensen Skrev:Hvordan kan OMEGA være lige så godt på ALLE punkter som ROLEX og JLC
bare billigere Icon_question

Pris og kvalitet hænger vel stadigvæk lidt sammen eller misforstår jeg noget(meget muligt Icon_cool )

Fordi de bruger ETA værker der produceres i svære mængder og benyttes i 90 % af alle schweizer ure.

Jeg anser Omegas ETA baserede værker som gode konstruktioner med en pæn finish. God value for money. Men de ligger stadig efter Rolex og JLC når alle plusser og minuser er talt sammen. Deres nye in-house cal. 8500 anser jeg derimod som værende fuld på højde med Rolex og JLC. Prisen er også det dobbelte af ETA modellerne og i samme leje som Rolex. Så jo finish/konstruktion/kvalitet hænger fint sammen med prisen.

/Mads


- baun - 20-11-2008

Måske var det mig der var lidt forkert i formuleringen...

Det jeg forsøgte på at sige var Omegas filosofi er - at uret er lige så godt på alle punkter bare billigere.

Det betyder selvfølgelig ikke ensbetydende med at det er det - men omvendt heller ikke, at det ikke er det.

Men det er klart, at man selvfølgelig kan spare ganske meget ved at gøre som Omega - og mange, mange andre gør - istedet for at bruge in house værker.

Et værk bliver jo ikke bedre af at være in house - bare in house - men der er en del prestige forbundet med det - og det betales der selvfølgelig for!

vh Baun


Guld - - - - Bjørn H._phpbb3_import15705 - 20-11-2008

Citat: Materialer ligger så under finish/forarbejdning. En guldrotor har ikke den store funktionelle virkning så det er finish. / Mads G.
jeg er lidt uenig der - -gulds eneste eksistensberettigelse i ure (imho)er i rotoren <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> en 18K eller, hvis nogen går hele vejen, finguld indsats gi'r enten en fladere "pakke" for den samme vægt som den messingklump der plejer at gemme sig under rhodineringen / eller en bedre effektivitet for den samme byggehøjde.
Wolfram - tja - vanskeligere at bearbejde end guld og ikke så sexet at se på Icon_e_biggrin
På mit gamle job brugte vi et metal der hed "Densimet" - en sintret wolfram legering du (næsten) kunne dreje & fræse i - spec.vægt på 18 - men gråt og trist - - <!-- s:cry: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_cry.gif" alt=":cry:" title="Crying or Very sad" /><!-- s:cry: -->


Re: Guld - - - - makita - 20-11-2008

Bjørn H. Skrev:Citat: Materialer ligger så under finish/forarbejdning. En guldrotor har ikke den store funktionelle virkning så det er finish. / Mads G.
jeg er lidt uenig der - -gulds eneste eksistensberettigelse i ure (imho)er i rotoren <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> en 18K eller, hvis nogen går hele vejen, finguld indsats gi'r enten en fladere "pakke" for den samme vægt som den messingklump der plejer at gemme sig under rhodineringen / eller en bedre effektivitet for den samme byggehøjde.
Wolfram - tja - vanskeligere at bearbejde end guld og ikke så sexet at se på Icon_e_biggrin
På mit gamle job brugte vi et metal der hed "Densimet" - en sintret wolfram legering du (næsten) kunne dreje & fræse i - spec.vægt på 18 - men gråt og trist - - <!-- s:cry: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_cry.gif" alt=":cry:" title="Crying or Very sad" /><!-- s:cry: -->

enig med dig i at højere vægt giver mere punch i rotoren, i hvertfald teoretisk, men i praksis er det svært at forestille sig hvornår det skulle gøre forskel. at man lod uret ligge i en uge, og mikrorystede en enkelt gang for så at kunne prale af at det havde et par mikrosekunders mere gangreserve i givne situation? enhver konventionel rotorvægt er tilstrækklig til at trække fjederen fuldt op. Hælder mere til mads´s syn på at det giver visuel eksklusivitet, ligesom anden dekorering så som geneve striber og perlage m.m.