Urdebatten / Urforum
Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80)
+--- Tråd: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) (/showthread.php?tid=71698)



Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - bennyst - 06-05-2009

Hej

Jeg er den lykkelige ejere af et Omega seamaster "James Bond" limited edtion fra 2008. Det er mit første ur af den slags, så min viden er ikke stor på området.

Jeg oplevede her til morgen efter ikke at have brugt det i 17 timer at uret var gået i stå. Jeg går til dagligt med uret men sover ikke med det, eller tager det af hvis jeg skal dyrke sport eller andet. Som jeg har læst så skulle det have en gang reserve på 48 timer - men det har det jo ikke hvis det går i står efter 17? For at opnå de 48 timer i gang reserve skal det så bæres i 48 timer uafbrudt? Eller er uret defekt?

Med venlig hilsen
Bennyst


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - baun - 06-05-2009

Du har ret i at uret skal kunne gå over 40 timer efter en normal dags brug.

17 timers gang reserve er ikke godt nok. Prøv det evt. en gang til for at være sikker - og hvis det er samme resultat bør du gå til urmager med det.

vh baun


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - Tommy Munk - 06-05-2009

Som Baun skriver

Bær uret en hel dag, og se hvor længe det kører. Jeg antager at du bevæger dig i løbet af dagen, ved meget stillesiddende job kan det være et problem at trække uret tilstrækkeligt via automatikken.

Ur-firmaer angiver at 6-8 timer med normalt aktivitets niveau dagligt skulle trække uret fuld op. (altså normale armbevægelser - du skal ikke tænkte over at skulle bevæge armen).

Er gangreserven stadig væsentlig under 40 timer (17 timer er væsentlig) - skal uret til urmager. Da uret er fra 2008, så må der være garanti på, forudsat at garantibevis er korrekt udflydt af autoriseret forhandler

vh
Tommy


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - johnfyn - 06-05-2009

Jeg kunne ikke drømme om at modsige de to ovenstående eksperter, men blot tilføje at de 40 timers gangreserve er betinget af at uret er helt "ladet op". Hvis man eks. har stillesiddende arbejde, tager uret af ved sport mm. siddder og ser fjernsyn og derefter går i seng, så kan det jo godt være at uret aldrig rigtig bliver "ladet op" - jeg har dog aldrig oplevet det med mit 2007 Omega 300M SMP....


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - baun - 06-05-2009

Der hvor det reelle problem opstår, er faktisk når folk har et job, hvor de ikke mener de kan have uret på. Fx en slagteriarbejder.

Så kommer uret ikke på om morgenen - og når man kommer hjem glemmes det måske indtil man har været lidt i haven, stalden ea.

Sidst på dagen nupper man sig et bad og herefter kommer uret på. resten af dagen tilbringes med middag og foran fjernsynet og uret tages af før eventuelle senge aktiviteter eller søvn.

Her anbefaler jeg et manuelt ur. et automatisk kan give problemer med gangreserven.

De fleste opdager så også at der er ganske meget fornøjelse ved et godt manuelt ur!

vh Baun


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - bennyst - 06-05-2009

Tak til jer alle

Jeg har ganske vist et stillesidende arbejde, og som jeg har skrevet tager jeg uret af når jeg går i haven, motionscenteret m.m. .

Nu vil jeg så prøve og bære uret fra tidlig morgen til sen aften og se om det så ikke løser prb. alternativt må det en tur til urmageren jeg har alle garantibeviser certifikater o.s.v.

Er der nogen som har erfaring med hvor lang tid man skal undvære det hvis det kommer til det?

Mvh
BennyST


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - johnfyn - 06-05-2009

bennyst Skrev:Er der nogen som har erfaring med hvor lang tid man skal undvære det hvis det kommer til det?

Har lige haft mit inde - blev afleveret ved Ragner i Odense (under garanti) som sendte det til Swatch i Kbh. - tog knap to uger! Icon_e_sad


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - johnfyn - 07-05-2009

Hej Benny,

kom lige til at tænke på at hvis værket i dit ur virker ligesom det 1120 der ligger i min SMP så er det også muligt at trække uret op som et "almindeligt" manuelt ur......hvis du drejer på (skrue)kronen når den er i inderste position, så kan du "spænde fjederen" - check evt. din manual (Som vi maskinmestre siger: "Når alt andet svigter - så læs brugsanvisningen!")


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - TioMalo - 07-05-2009

Problemet er réelt nok. Kan godt huske det fra min tid bag disken i urbiksen; det skete som regel med ældre mennesker uden alt for meget krudt og skub i sig og med yngre folk som tog deres ur af i tid og utid og havde i øvrigt et skrivbordsarbejde...
Prøv at få din urmager selv at ordne problemet, så vidt den kommer dertil - det går meget hurtigere. Desværre, en Omega med garanti sendes altid til Swatch og så går der nemt 2 til 4 uger før du ser den igen.
Kender dog ikke for hvor længe man skal have en Omega på i "normal brug" før den er trukket helt op - Rolex påstår at kun en time er nok... I virkelighed ved jeg det ikke pga. at jeg aldrig tager et ur af indtil jeg skifter klokken på armen - de følger med i tynd og tyk so to say Icon_mrgreen
Hilsener - John


Re: Omega Seamaster limited edition ( går pludselig i stå) - hannover_dk - 07-05-2009

Træk det op - 15 ture på kronen næste morgen - gå med det mindst 10-12 timer, og lad det så ligge. Noter hvad klokken er, og se til det 12 timer efter, 24, 36 timer efter og så se hvornår det går i stå. Er det mindre end 40 timer kan det forbedres (45 er standard men nok ikke altid faktum)

Derefter ved du, at når du starter med uret, skal det have nogle manuelle ture med kronen, og gås det så med 10 timer om dagen, så skal det nok holde sig gående derefter, uden optræk.
De fleste automater skal i min erfaring have 10-12 timer på armen af en der bruger armen normalt, og de skal trækkes lidt op fra start (de som kan) for at sikre forløbet

vh