|
eBay-speedmaster - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: eBay-speedmaster (/showthread.php?tid=75244) Sider:
1
2
|
eBay-speedmaster - djån - 14-01-2011 hej urtosser. jeg har ud af den blå luft fået en ustyrlig lyst til at købe et godt ur, og har brugt lang tid på at kigge en masse forskellige igennem, bl.a. tissot, hamilton, inex og lignende (som også ser ud til at være fine ure), men er blevet ret forelsket i omega speedmaster chrono. indtil nu har jeg kun købt ure i sub-500 kroners klassen og er desuden en fattig studerende, så for at realisere det, bliver det et brugt - sandsynligvis købt på ebay, medmindre i fraråder det naturligvis Jeg er helt grøn på området så det ville være rart med lidt gode råd før jeg kaster mig ud i det. mit budget er <2000 dollars, og jeg vil helst have et der ikke er ældre end 8 år. er der nogle modeller jeg skal gå efter/ holde mig fra? er der en minimum pris grænse jeg skal holde mig over? hvor lang levetid kan jeg forvente af et speedmaster der skal bruges til hverdag, og er der ellers noget jeg bør sætte mig ind i? jeg synes disse annoncer virker interressante: OMEGA-Speedmaster-Automatic-Chronograph-3510-50-Ex-cond Omega-Speedmaster-Automatic-SS-Chronograph-3510-50 På forhånd tak Mvh Anders Re: eBay-speedmaster - Geodoc - 15-01-2011 Hej Anders - Velkommen på forum. Egentlig er jeg ikke særlig begejstret for at besvare dit spørgsmål. Det er et af de hyppigst stillede på Omega Forum, faktisk giver søgning på "Speedmaster" og "Speedmaster køb" hhv. 2123 og 206 hits. Nu er det ikke fordi spørgsmålet har været stillet mange gange før, at forumet er langsomt til at svare. Alle bør da få et ordentligt svar. ... næh, det er nok snarere fordi besvarelsen bliver et rigtigt "Lyseslukker indlæg", og da vi både er venlige, imødekommende og positive mennesker på Omega Forum, er der nok blevet tale om lidt "fodslæb". Nu vel - lad mig da gå i gang med at "slukke lysene" E-Bay handel Begge sælgere du henviser til, har adresse udenfor EU, hvilket betyder at den købte vare pålægges afgift ved ankomst til EU. Pedanter har styr på, hvordan afgiften beregnes med hhv. 28% importafgift, moms og ekspeditionsgebyr; men anvend tommelfingerreglen: "Det koster yderligere 30% af (købspris + forsendelse) at få varen udleveret". Det hænder at varer passerer uden at blive afgifts belagte; men at satse på det, "har lotteriets karakter". Det er derfor bedst at E-Bay-handle indenfor EU. Den tyske: Ebay.de kan anbefales, da der er mange seriøse sælgere, et godt udbud og som sagt "i afgiftsfri zone". Speedmaster Automatic Urene du har kig på har automatisk optræk. Modellen er den såkaldte: "Reduced", altså en lille smule mindre end det oprindelige måne ur. Det oprindelige måne ur kaldes "Speedmaster Professional", ... har manuelt optræk. Værk mæssigt er den største forskel, at Reduced har modulkronograf. - Det kaldes også lidt nedladende "lagkage kronograf", og vil sige, at kronografens funktionalitet er et lag ovenpå urværket. Det kan ses ved, at kronograf knapperne sidder lidt forskudt over optrækskronen. Altså at krone og knapper ikke sidder nøjagtigt på linie. Det er selvfølgelig fordi kronen går ind midt i urværket; mens knapperne har forbindelse til modulet, der ligger ovenpå. Måneurets værk er et ægte kronografværk, hvor funktionaliteten er en integreret del af værket. Har oprindelighed, autenticitet, værkets anseelse og "historiens vingesus" betydning for dig, er en Reduced ikke den rigtige model. Den manuelle Speedmaster Professional ligger så tæt på den oprindelige, at den klart foretrækkes af ur interesserede. Dersom du alligevel forfølger Speedmaster Reduced, kan du handle den til samme pris på vore salgssider: Vintageure.dk, køb og salg. Her vil en Reduced kunne findes "bekvemt" indenfor dit budget til ca. 7.500 kr. En Speedmaster Professional vil kunne findes til +10.500 kr. altså "på kant med" eller lige udenfor dit budget. Om Reduced siger man, at den er let at købe; men vanskelig at sælge. En Speedmaster Professional vil sædvanligvis kunne indbringe det man har givet for den, altså under forudsætning at du ikke har krøllet den En Speedmasters levetid En Speedmaster Professional er netop berømt for robusthed. Man behøver ikke pyldre om uret; men holde det vedlige med rettidig omhu. Det sidste definerer nogle som: Service hvert 5-7 år, og andre: Service dersom uret begynder at tabe, og det alligevel er mere end 7 år siden det var til service. Vedligeholdes en Speedmaster Professional på en af ovennævnte måder, holder det længere end du gør. Det var netop et mekanisk urs robusthed og pålidelighed, der greb mig om hjertet og foranledigede ur interessen hos mig. Hvordan det gik til, kan du læse her ... men lad dig endelig ikke inspirere til at lade dit første mekaniske ur "gå for lud og koldt vand - uden service i 38 år". Det var imponerende at uret holdt; men bestemt ikke anbefalelsesværdigt. Med venlig hilsen - Geodoc Re: eBay-speedmaster - Geodoc - 15-01-2011 For at det ikke (helt) skal blive, som nedenfor: ![]() .... kunne der også gøres opmærksom på: "Speedmaster Professional Mark II", der ser således ud: ![]() ... Mark II er "Den evigt forsmåede Speedmaster", der aldrig opnåede samme berømmelse. Her ses Mark II sammenlignet med den "oprindelige". ![]() ... Mark II er et imposant ur med god "visuel" fylde. Det har en fantastisk evne til at se "kikset" ud, når det fotograferes alene; men virker mangefold anderledes på armen, der i sandhed er det rette sted at prøve et ur. Designmæssigt har Mark II et uhyre stort glasareal eller åbning. Det ses, at alt er "under glas" - Netop glasåbningens størrelse er det mest betydende stilelement, for vor visuelle opfattelse af uret. (der findes mere information om dette emne i Omega Link Centralen). Omega forsøgte at gøre NASA interesseret i Mark II; men det skete på et hektisk tidspunkt, hvor NASA allerede havde testet og valgt, og iøvrigt havde mere end rigeligt at se til. ![]() At Mark II var tiltænkt en rolle i rummet, ses tydeligt af (den beklageligvis lidt gulnede) annonce. En Speedmaster Mark II har følgende egenskaber: ![]() Klik billede for større opløsning Kan man acceptere det lidt 70'er agtige design, kan man for 8000 kr. eller lige derunder, erhverve et ur med: # kaliber 861, der er samme kaliber som i "måne uret". # et praktisk fladt mineralglas, der er mindre modtageligt for ridser end hesalit (plexi glas). # et ur, der "forliges" bedre med skjortemanchet, da det ikke har den store fremspringende lynette (tachymeter) kant. # en tachymeter skala, der er praktisk talt uforgængelig, da den befinder sig under glas. Er faktisk malet på glassets inderside. # et ur med større vandtæthed # et ur, der er berømmet for sin robusthed - se blot her For yderligere informationer er Omega Link Centralen det rette sted. - God fornøjelse Med venlig hilsen - Geodoc Re: eBay-speedmaster - KimT - 15-01-2011 Geodoc Skrev:Speedmaster AutomaticEt STORT +1 Re: eBay-speedmaster - baun - 15-01-2011 Ja det er virkeligt et flot svar af Torben. Hvis du alligevel vil have en Speedmaster Automatic skal du selvfølgelig bare sikre dig at prisen er god, så kan du såmænd også komme af med det igen. Uret fejler mig bekendt ikke noget, men det er rigtigt at den lidt større manuelle model speedmaster Prof. foretrækkes. En Redused til 6-7 K er i min verden rigtig meget ur for pengene. En Prof. til 10-13 K er også super til pengene, men hvis man nu havde tænkt sig at bruge omkring 7 K så..... Du skriver, at den ikke må være ældre end 8 år. Det er til gengæld relativt ligegyldigt. Det handler meget mere om urets stand. Uret kan være 20 år gammelt, men i perfekt stand, så er det langt bedre end er 5 år gammelt ur med brugsspor og ridser. Det kan også betyde noget hvor længe siden det er at uret har fået service. Det kan godt koste 2 K at få service, så er det nyligt udført betyder det lidt for prisen. En anden fin Omega, som kan findes til 6-8 K er denne skønhed: Beskrivelse: Mærke og model: Omega Dynamic Chronograph, Automatic. Årgang: 1996 Kasse: Rund, stål Satin finished , stort set som ny med meget få brugsspor Højde: 13 mm Diameter: 39 mm uden krone Skive: sort med gul-grønne tal og visere Rem: Original lænke og rem Caliber: Automatic 1138 Caliber nr.: 55645xxx Ref. Nr.: 5240.50.00 Antirefleks safirglas ![]() ![]() ![]() ![]() vh Baun - djån - 15-01-2011 Mange tak for de fine og fyldestgørende svar. trods mindre "autencitet" tror jeg nu alligevel jeg vil prøve at finde et reduced. De 3-4000 i prisforskel mellem en reduced og en pro model, er trods alt også en slat, og da det bliver mit første "rigtige" ur er det vel meget passende at begynde i den lave ende. Desuden er jeg faktisk mere til det automatiske optræk end det manuelle, og når finanserne engang langt ude i fremtiden tillader det, kan det jo sælges med henblik på erhvervelse af et pro. Men kan det passe at der kom en ny model i 2006 med safir i stedet for plexiglas? jeg kan ikke finde reduced modellen på omegas hjemmeside Mvh Anders Re: - Speedy - 15-01-2011 djån Skrev:Mange tak for de fine og fyldestgørende svar. Hvis dit budget er op til 2000 USD, så ser jeg absolut ingen gode grunde til at starte i den lave ende. Der er så mange eksempler på folk der har købt et reduced, og ikke hurtigt nok kan få den skiftet ud til fordel for "the real deal" - en proffesional. Du har plads til en indenfor dit budget, de kan med mellemrum findes til ca. 11K, og som andre påpeger så vil du ikke tabe noget på et sådan køb. Det er trods alt sjældent at man kan sige at en investering er så sikker, +/- 10 procent er vel det du risikerer! Det med håndoptræk bliver hurtigt en vanesag, det er den daglige hyggestund hvor du kan sidde og kigge forelsket på dit lækre ur mens du giver den ny energi! Ville bare give mit beskedne besyv med, du spørger jo for at få råd så det skal du da have! Held og lykke med jagten! Re: eBay-speedmaster - Geodoc - 15-01-2011 djån Skrev:Mange tak for de fine og fyldestgørende svar. - trods mindre "autencitet" tror jeg nu alligevel jeg vil prøve at finde et reduced.Det er en rimelig beslutning. Husk blot, at "autencitet" staves: autenticitet (selv om det ser åndssvagt ud) djån Skrev:De 3-4000 i prisforskel mellem en reduced og en pro model, er trods alt også en slat, og da det bliver mit første "rigtige" ur er det vel meget passende at begynde i den lave ende.Man skal gøre det, som giver en selv "den bedste mavefornemmelse" - om end jeg er enig med Speedy. djån Skrev:Desuden er jeg faktisk mere til det automatiske optræk end det manuelle, og når finanserne engang langt ude i fremtiden tillader det, kan det jo sælges med henblik på erhvervelse af et pro.Morgenritualet med at trække uret op, betragter jeg også som en hyggestund. Faktisk er jeg mig mere bevidst om at have et lækkert ur på, når det er manuelt - og kræver min mellemkomst, frem for et automatic, der er mindre nærværende og mere anonymt, ved "blot at virke". djån Skrev:Men kan det passe at der kom en ny model i 2006 med safir i stedet for plexiglas?Ja. djån Skrev:jeg kan ikke finde reduced modellen på omegas hjemmesideDet kan jeg (himlen være lovet Det nærmeste jeg kan komme det er modellen: "Date", der har den mindre (reduced) diameter, hvilket "Day Date" også har. Jeg har tidligere "spundet en ende" om begrebet "autenticitet": Min første Speedmaster - hvor man let kan danne sig et indtryk af baggrunden for min holdning. ... men tilbage til trådfører Anders - Det er din beslutning og du skal følge dine egne ræsonnemeter. Vi hører gerne om det videre forløb. Med venlig hilsen - Geodoc Re: eBay-speedmaster - baun - 15-01-2011 Det kommer selvfølgelig også an på om de 5 K der kan spares er uden særlig betydning.... (Torben og Benny har jo penge nok Der er en reduced på dan anden side 8send mig en mail til <!-- e --><a href="mailto:baunc@post11.tele.dk">baunc@post11.tele.dk</a><!-- e --> hvis du vil have et link)....med følgende tekst: Spedmaster Automatic (reduced) i super stand med hele pakken +: box, papirer, læderrem og stållænke. Uret kan beses i København. Mail for billeder ¨ Den står til 6200 kr vh Baun Re: eBay-speedmaster - Geodoc - 15-01-2011 Baun Skrev:..... Torben har jo penge nok... det lyder næsten som skattevæsenet, de lider af samme vrangforestilling Bortset fra dette, rammer vi et generelt problem - nemlig at kunne rådgive indenfor et givet budget, og det ender ofte med nogle gedigne budgetoverskridelser Med Mark II prøvede jeg at "styre mig"; men resultatet var nok ikke helt tilfredsstillende - beklager Med venlig hilsen - Geodoc |