|
Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" (/showthread.php?tid=75796) Sider:
1
2
|
Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Nuke - 26-05-2011 Hej allesammen Jeg købte mig igår et Omega Seamaster Diver Professional brugt, i midsize men jeg er ville høre jer om midsize er til kvinder, eller kan det også godt gå på en lille mand da jeg ikke er ret stor? Jeg selv syndes det er lidt lille i midsize, men jeg syndes også at 41mm virker lidt for stor. Måske man lige skal vænne sig til det? Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Tukjær - 26-05-2011 MidSize er lavet til mænd. Typisk er dameure mindre. Om det er for småt er op til en selv. Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - olof - 26-05-2011 Jeg har en masse vintage ure med 33-34mm diameter, som passer helt fint. En ven af mig har en gammel Rolex med 36mm, som han er meget glad for (og vil desværre ikke sælge, og endda værre: heller ikke få den serviceret). Han er 2,06m høj og er en af de få folk, som virkelig nemt kunne bære en af disse 46mm divers uden at se sjov ud. Så - vis da endelig et billede af uret. Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - KimT - 26-05-2011 Størrelse af ure og hvad der passer en, er meget individuelt. Gå med det lidt tid og vurder selv hvad du synes. Uploader du et "wristshot" så kan vi se hvordan det ser ud. Men der vil altid være en masse forskellige meninger, både for og imod Det jeg prøver at sige er, at hvis du er tilfreds, så er vores meninger ligegyldige For mig personligt ville det helt klart være for lille, men jeg er også til rimelige store ure. Mine håndled hører så heller ikke til de mindste Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Geodoc - 26-05-2011 Spørgsmålet om, "Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - er ganske tankevækkende. Det tankevækkende er, om et ur er interessant på grund af sin størrelse eller sit indhold, eller om urets størrelse er i overensstemmelse med den aktuelle mode. Allerede her kan man se, at diskussionen kan komme til "at stritte" i alle mulige retninger. For vintage entusiaster (hvortil jeg regner mig), er spørgsmålet enklere. Når vintage entusiasten fatter interesse for et ur - det kan være på grund af epoken, værket, sammenhængen i samlingen eller mange mulige andre årsager.... ... så er sagen givet, "Du må tage uret i den størrelse det er produceret i. - Det kan ikke "pumpes op" til en mere nutidig moderetning". På det område har jeg gjort mig stillingen klar, at når der kommer "en lille guld-tingest" med kaliber 30T2RG forbi - til en attraktiv pris/stand - så hugger jeg til. ... også selvom det blot er 33 mm eller 35,5 mm. Vilkårene er givne: Uret opfatter jeg som interessant på grund af sine horologiske kvaliteter og urets placering i Ω historien, men uret kan selvsagt ikke tilfredsstille nutidig modemæssig størrelse. Med andre ord, uret tilvælges på grund af markante kvaliteter forskellige fra størrelse. For yndere af nutidige (moderne) ure - er spørgsmålet vanskeligere. I denne kategori fylder hensynet til den aktuelle mode betydeligt mere - og moden siger store ure; omend tendensen tilsyneladende har toppet. Til spørgsmålet, ".... om midsize er til kvinder?" er det klare svar: Nej! Seamaster laves i en speciel lady-størrelse, og Midsize kan betragtes som et "unisex" ur, der størrelsesmæssigt ligger midt imellem. Midsize er anvendelig for mænd, der ynder et moderat ur, f.eks. fordi de har en personlig holdning til proportionerne mellem urets og håndleddets størrelse. Tilsvarende er midsize anvendelig for kvinder, der ynder et stort ur - i hvert fald større end den egentlige lady-size. Jeg har selv måttet opgive et meget stort ur, et Planet Ocean 45,5 mm - simpelthen fordi hornene rakte ud over min håndledsdiameter, og lænken "vinklede" lodret ned, for at fatte om håndleddet. ... uret er smukt, imposant og moderne; men i kombination med mit håndled var kombinationen patetisk, ynkelig, uharmonisk og latterlig. Til illustration indsætter jeg et billede af mit største og mindste ur: ![]() Speedmaster 125 og Seamaster 200. Godt nok er begge urene vintageure, Speedmasteren fra 1973 og Seamasteren fra 1986... .... men hensigten med illustrationen er blot at afspejle, at opfattelsen af et ur og dets udstråling ikke eentydigt kan baseres på størrelsen som eneste parameter. Ved valget af midsize, er der næppe nogen tvivl om, at du kan modtage nogle "bemærkninger om dameur". Sådanne bemærkninger bør overhøres, da de oftest stammer fra personer, der kan finde på at købe en bil så stor, at de må ha' klodser på pedalerne... og mærkværdigvis ikke finder dette latterligt. Tillykke med dit midsize - og glæd dig over det harmoniske størrelsesforhold mellem ur og håndled. (Vi ser iøvrigt gerne billeder, til illustration af dette) Med venlig hilsen - Geodoc Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Claus_K - 26-05-2011 Mit første "rigtige" ur var et midsize Seamaster. Jeg har selv tynde håndled, og købte den dengang midsize fordi det var den størrelse der passede/passer... ganske enkelt Men efterhånden som tiden gik, og jeg fik øjnene op for den helt store urverden gik jeg op i størrelse - og da "stor-ur"-bølgen rasede var jeg da også med - helt op til 45mm. Nu er jeg tilbage og ligger komfortabelt omkring 40mm - hvoraf de to sidste ure i samlingen er hhv. 35mm og 39mm (dog undtaget en G-Shock, som må betragtes som "udenfor kategori" <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ). Som Claus skriver er Seamaster Midsize lavet til mænd - og hvis du har tynde(re) håndled er det uden tvivl én rigtig størrelse... men ikke nødvendigvis dén rigtige størrelse... for det svinger efter smag Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Nuke - 26-05-2011 Takker for jeres svar, jeg skal nok ligge billeder ind, de skal bare lige gøres mindre Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Nuke - 26-05-2011 Her er lidt billeder, jeg kunne dog kun oploade 3 billeder Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Nuke - 26-05-2011 Så kom de sidste billeder op. Jeg syndes selv jeg gjorde et godt køb 3500,- Og så skal det vist shines lidt op, da det har brugsspor i større grad Re: Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - Geodoc - 26-05-2011 Hej Lars. Fint med billeder af nyerhvervelsen, en Bond midsize quartz Seamaster. - Umiddelbart synes jeg ikke, at dit håndled er for lille til en Seamaster 42 mm. Nu er der så lige spørgsmålet, "Hvor sidder håndleddet?". - Skal det her med et "led" tages bogstaveligt, så er håndleddet dér hvor underarmsknoglerne møder mellemhåndsknoglerne, og hvorfra håndens bevægelser foregår. Underarmsknoglerne mødes ved håndleddet, og danner ledflader til mellemhåndsknoglerne. Det vi på jævnt dansk kalder en "håndleds knot" er underarmsknoglernes (Ulna & Radius) fortykkelse, (Processus radii Ulna). Nogle foretrækker at bære uret på den bevægelige del af håndleddet, og andre lidt højere på armen (over "håndledsknotten") Dit billede: ![]() ... viser at du foretrækker at bære på den bevægelige del af håndleddet. På nedenstående billede, som jeg kalder "pale wrist": ![]() ... efterlader den ueksponerede del af min underarm ingen tvivl om, at jeg foretrækker at bære uret over "håndledsknotten". Ingen af positionerne: over - eller under "håndledsknotten" kan påberåbe sig at være den eneste korrekte. Selv foretrækker jeg den øverste position, da mine kronografer kan springe umotiveret igang, og kronen "begraver sig" i overhånden, i forbindelse med arbejdsmæssigt tilbagebøjet håndled. ... som sagt er det en personlig sag, og den position man finder mest bekvem, er så den rigtige for den pågældende. Men du kunne jo forsøge dig frem, om uret sidder mere harmonisk, evt. mere bekvemt højere oppe på armen. Med venlig hilsen - Geodoc |