Urdebatten / Urforum
Omega køb - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80)
+--- Tråd: Omega køb (/showthread.php?tid=75844)

Sider: 1 2


Omega køb - Christoffer.Nielsen - 06-06-2011

Hej derude

Jeg skal til at købe mit første "rigtige" ur. Jeg har besluttet at det skal være et blåt seamaster, men jeg er kommet lidt i tvivl om det skal være med automatisk værk eller batteri drevet.


Hvad er jeres menning ang. dette?


Re: Omega køb - baun - 06-06-2011

Batteri er langt mere præcist....

Men Automatisk er langt mere charmerende - og kan man lide mekanik så er det løsningen. gangafvigelse er + - 5 sek pr døgn.

Men hvorfor er du i tvivl?

vh Baun


Re: Omega køb - Christoffer.Nielsen - 06-06-2011

Baun Skrev:Batteri er langt mere præcist....

Men Automatisk er langt mere charmerende - og kan man lide mekanik så er det løsningen. gangafvigelse er + - 5 sek pr døgn.

Men hvorfor er du i tvivl?

vh Baun


Jeg er i tvivl fordi, jeg har et par gamle vintage ure liggende både manuele og automatiske. Jeg syntes, det er fascinerende, at de kan "gå" uden batteri. Derfor er jeg lidt i tvivl, om mit nye hverdags ur skal være batteri drevet eller ikke.

Det er lidt svært at forklare, men håber det var svar nok


Re: Omega køb - baun - 06-06-2011

Det er nok af samme grund 95% af de ure ur-tosserne har i deres samling eller udvanlg er mekaniske.

Ikke så let at forklare med logik, men meget nemt at forholde sig til hvis man bare følger sin "lyst", intuition og passion for mekanik.

Mekaniske ure er mere spændende end quarts ure også fodi værket er et lille kunstværk i sig selv. Det helt fantastiske i at man overhovedet kan lave en maskine som måler tiden så præcist, er jo næsten ikke til at forstå.

Til at begynde med skal der jo så bare være et mekanisk værk i uret. Senere, hvis ur interessen holder, får de også betydning hvor fint eller godt dette værk er, men selv standardværker fra ETA (som der er i de fleste ure til under 30 K) er spændende og findes i forskellige finisherings grader. Omega fx. får værkerne leveret udskildte. Så finisheres visse dele, visse dele udskiftes med bedre dele og der tilføres evt. også nye løsninger såsom Co-axial fukktion.

Den billigste måde at blive ejer at et godt "Swiss made" ur med et godt mekanisk værk er at købe et Vintage ur fra fx. 50'erne eller 60'erne. Men sådan nogen har du jo allerede. Hvad stand er de i?

vh Baun


Re: Omega køb - jkjaers - 06-06-2011

Helt enig med Baun.

Der er ingen rationelle grunde til at købe automatiske ure. Det er både dyrere at købe samt at holde vedlige og oven i købet mere upræcise.

Nu er det jo ikke alt der skal gøres grundet rationelle betragtninger, derfor har jeg også ejet mit sidste quartz ur.

Jeg ser tit folk med Seamaster 300 Quartz på armen og kan ikke lade være med at tænke: "Du købte det forkerte ur" men kort tid efter kommer jeg så i tanke om at ikke alle er lige nørdede på det punkt som jeg. Jeg har jo omvendt endnu ikke mødt nogle der ikke var glade for deres Quartz-omegaer.

For mig er et quartz-ur ikke et ur men en dims der viser tiden, og så er det i øvrigt lige gyldigt om der står Omega eller Casio på det.


Re: Omega køb - baun - 06-06-2011

jkjaers Skrev:Jeg ser tit folk med Speedmaster 300 Quartz på armen og kan ikke lade være med at tænke: "Du købte det forkerte ur" men kort tid efter kommer jeg så i tanke om at ikke alle er lige nørdede på det punkt som jeg. Jeg har jo omvendt endnu ikke mødt nogle der ikke var glade for deres Quartz-omegaer.

.

Du mener jo nok Seamaster 300.....

Men enig man køber mekaniske ure af irationelle grunde..... men også fordi man sætter pris på at eje et mekanisk vidunder.

vh baun


Re: Omega køb - gmt-geek - 06-06-2011

Baun Skrev:Du mener jo nok Seamaster 300.....

vh baun

Nok lidt et side spring....

Sjovt - mit første ur i pris klassen 5-10k dengang i 90'erne var faktisk lige præcis "den blå Seamaster 300 med quarts maskine" - og det har godt nok taget overhå.. øhhh fart med de mekaniske ure siden!! Icon_mrgreen

Min gode gamle quarts maskine solgte jeg desværre der for omkring 10 år siden og det har jeg fortrudt mange gange siden!! Ikke kun pga. selve uret men nok snarere pga. den ur interesse og passion det skabte inden i mig!! - Det er surt ikke at have det ur i kassen der fik kick startet det hele!!

Vh. Jon


Re: Omega køb - jkjaers - 06-06-2011

Baun Skrev:Du mener jo nok Seamaster 300.....
Jeps! Hermed rettet!

gmt-geek Skrev:Min gode gamle quarts maskine solgte jeg desværre der for omkring 10 år siden og det har jeg fortrudt mange gange siden!! Ikke kun pga. selve uret men nok snarere pga. den ur interesse og passion det skabte inden i mig!! - Det er surt ikke at have det ur i kassen der fik kick startet det hele!!
Af samme grund sælger jeg ikke min PO (automatik)


Re: Omega køb - baun - 06-06-2011

Mit første.... sjovt nok ikke Vintage, men dog mekanisk:

Årgang: Feb. 2002
Kasse: Rund, stål, stort set som ny med meget få brugsspor
Højde: 9.75 mm
Diameter: 34.8 mm uden krone
Skive: Blå bølge, perfekt stand
Rem: Integreret stål
Caliber: Automatic 1120
Caliber nr.: nnnnnnn
Ref. Nr.: 2501.81.00

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage

vh Baun


Re: Omega køb - Geodoc - 08-06-2011

Der er kommet mange gode indlæg i denne tråd, og jeg er egentlig ikke uenig med nogle af indlægsforfatterne.
Det er naturligvis aldeles legalt, at definere sin ur interesse således, at den ikke omfatter quartz ure...
... men begrundelserne har, for mig at se, været noget "rigide og bombastiske", hvorfor jeg søger at bidrage med lidt opblødning.

Jeg har før skrevet om emnet, Re: Hvorfor et mekanisk ur? - og vil supplere med, at sætte quartz i et tidshistorisk perspektiv.

I 1928 bygger Joseph Horton and Warren Morrison (Bell Tephone) det første praktiske quartz ur.
Fra slutning af 1940'erne til slutningen af 1950'erne, udskiftede alle astronomiske observatorier deres ure med quartz ure.
For første gang havde man ure, nøjagtige nok til at konstatere "tide jord" og at jordrotationen ikke er præcis ensartet.

Det må konstateres, at for alle der beskæftiger sig professionelt og videnskabeligt med "tid" - har det mekaniske ur været dødt i mere end 50 år.
Jeg deler alle betragtningerne om de mekaniske ure; men undres over den massive afvisning af quartz teknologien.

... det er fascinerende, hvor meget denne lille:
İmage
... uskyldigt udseende "dims" kan fremkalde af kommentarer om, at "det er bare", eller "det er kun" osv.

Vælger man helt at se bort fra quartz teknologien, og fornægter enhver sammenhæng, hvori den indgår, må man:
İmage
... undvære de ovenstående fasciliteter - eller stort set konstatere, at verden som vi kender den i dag, ville gå i stå.

Det kan heller ikke være kravene til quartz ure, der bevirker "pyt" eller det er "bare" bemærkningerne.
Sammenligner man den klassiske COSC for mekaniske ure med den tilsvarende for quartz ure, må det konstateres at quartz præcisions kravene virkeligt er et nåleøje, som de færreste kan passere.
Dette blot i modsætning til den mekaniske COSC, der stort set kan bestås af ethvert velproduceret mekanisk værk, der blot er "kælet lidt for".

İmage
Mekanisk COSC
İmage
COSC test mekanisk

İmage
Quartz COSC
İmage
COSC test Quartz

Det er meget illustrativt, at den klassiske horologi har forbedret de mekaniske ures præcision, ved at konstruere den mekaniske oscillator med større og større svingningstal.
Mange vintageure har det "sagtmodige" svingningstal på 15000 BPH (Beats per Hour), medens de yngre afløsere præsterer svingningstallene 18000, 21600, 28800 og (svimlende) 36000 BPH.
Med de 10 slag i sekundet er man nået ud i grænseområdet mellem urets præcision og dets slidstyrke og stabilitet.
Der er ganske vist nogle få special applikationer, hvor mekaniske ure slår 100 gange i sekundet; men det er specielt for stopure, der kun anvendes i korte tidsrum.

Horologien har altså stræbt efter højere svingningstal - en hurtigtsvingende oscillator; og det fik man med quartz ressonatoren.
Denne naturlige udvikling har så fået ur entusiaster til at stå helt af, med bemærkningen: "Quartz? - det kan man da virkelig ikke være bekendt".

Et ur, der trods den "infamøse" teknologi - særligt har grebet mig om hjertet er:
İmage
Omega Marine Chronometer, udviklet i 1974.

Marine Chronometer var det første ur med oscillator i højfrekvensområdet, da krystallen svinger med 2,4 MHz i forhold til de 99,9% almindelige quartz ures "banale" 32 KHz
.... eller at krystallen arbejder 75 gange "hårdere" end i standard ure.

Råmaterialet quartz er heller ikke et materiale, som man "bare stempler" oscillatorer ud af, efter for godt befindende.
Alt afhængig af langs hvilken krystalakse man "angriber" quartz råmaterialet, kan man opnå skæringer, der navnlig er fremmende for produktets:
#1 mekaniske egenskaber
#2 elektriske egenskaber, eller
#3 de optiske egenskaber.

İmage
Forskellige skæringer af quartz rå krystallen.

Da Omega besluttede at udvikle Marine Chronometer, var det "for at sætte tingene på plads" - og lave verdens mest præcise armbåndsur, og det første, der var certificeret som Marine Chronometer.
Her var man virkeligt i pioner-land.
Quartz oscillatorens klassiske achillehæl, temperaturen - neutraliserede man ved at anvende et krystal med den bekostelige AT skæring.

AT skæringen har den egenskab, at gøre oscillatoren termostabil i et valgt driftsområde.
Ikke alene er teknologien ekstrem delikat med hensyn til skæringens vinkel. - Et AT skåret krystal stiller ekstreme krav til quarts råmaterialets renhed.
Der må ganske enkelt ikke være nogen urenheder, der er sædvanlige ved standard quartz produktionen, f.eks. aluminium eller alkaliske metaller.
Der skal praktisk talt være tale om en "ædel juvel".

Nedenstående figur viser forskellige temperatur koeffecienter for AT skæringer, hvis vinkel kun varierer ganske lidt.
İmage
Illustrationen er amerikansk, og angiver vinkelforskellen i (den forældede enhed) buesekunder.
Der går 60 buesekunder på et bueminut og 60 bueminutter på 1 grad. Et buesekund er derfor 1/3600 del af en grad.
Konsekvensen er altså: "Skær korrekt indenfor ganske få tusindedele af en grad - eller smid hele produktionen i brokkassen".

Dersom krystallet havde været cylindrisk, ville det have svinget på 6 MHz; men slibning til linseform satte frekvensen ned til mere håndterbare 2,4 MHz.
İmage
Marine Chronometers linseformede (AT skårne) krystal.

Hermed opnåede Marine Chronometer nedenstående temperaturkoeffecient.
İmage
Omega's illustration af Marine Chronometers temperaturfølsomhed omkring håndleds temperatur.

"Hjertet" i Marine Chronometer er altså det ædleste krystal, behandlet på den mest udsøgte måde og slebet til en ægte juvel...
... og navnlig tilvirket efter en særdeles delikat teknologi, der absolut ikke er tilgivende overfor manglende fagkundskab, unøjagtighed eller råmaterialets ædelhed.

Jeg har selv fornøjelsen, at observere på Marine Chronometers nøjagtighed, der i 2009 var -11 sek/år og i 2010 -9 sek/år.
... helt pænt "skuldret" af et 34 år gammelt ur, hvis specifikationer er +/- 12 sek/år.

Jeg kan udmærket følge forumets forbehold overfor quarts ure, og navnlig overfor, at quartz udgaven vælges på grund af, at den er billig(ere) og i det hele taget ligner...
... men jeg kan blot ikke følge den absolutte bortdømning af quartz i enhver afskygning.

Har man fået mod på, at læse om quartz teknologien, er Fundamentals of Quartz Oscillators - Application Note 200-2 et godt sted at begynde.

Med venlig hilsen - Geodoc