|
Hatten af for Omega ! - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: Hatten af for Omega ! (/showthread.php?tid=75976) |
Hatten af for Omega ! - Joepete - 02-07-2011 Jeg har efterhånden ejet et par Omega ure, og selv om jeg har gjort mig større erfaringer med andre producenters produkter, har jeg dog en lille respektfuld hilsen at gøre til en bestemt model inden for Omegas sortiment. Desværre, er modellen udgået af produktion, men ”brødre” til modellen er dog stadig at få fingre i fra nye af. Er det den klassiske og meget roste Speedy, som skal have et par ord med på vejen, eller er det den populære PO, de klassiske og smukke vintage ure eller har jeg mon svoret til Aqua Terra modellerne? Ingen af de tidligere nævnte, må jeg skuffe læserne med Jeg er meget imponeret over, hvad jeg får for mine penge i Omega Chrono 2594.52. Det er jeg, fordi værket ikke eksperimentere med Co-Axial løsninger, som efter min mening stadig lader en del tilbage at ønske, bl.a. hvad angår driftsikkerhed og servicevenlighed. Selv om cal. 3301 i Omega 2594.52 havde lidt start vanskeligheder med en ”skrøbelig arm”, fik Omega hurtigt rettet til, så værket kunne danne basis for fremtidige Omega chrono værker. Værket er præcist, har en smukt glidende chrono sekundviser med de 28.800 BpH, tricompax layoutet er super smukt på skiven, og med datoplaceringen ved kl. 6 er der jo ikke længere et æstetisk bevidst øje tørt! Ud over værket, har urets visere og markeringer en god finish, ligesom der med farver på chrono sekundviser og sub-dial visere gøres lidt ekstra ud af tingene. Lænken er god og kraftig, ligesom den bærer uret behageligt og sikkert på håndleddet. Den har ingen polerede finesser, og understreger dermed, at uret faktisk KAN bruges til det, som det er beregnet til – nemlig at dykke. Urets lynette er ikke noget at skrive hjem om med sine 120 slørede og lette klik, claspen ridses alt for let, safirglasset kunne være kraftigere og skruepushers-look-a-likes er direkte pinligt for Omega, når pusherne rent faktisk ikke kan skrues ind Når alt kommer til alt, så har vi her et yderst versatilt ur, som både gør sig godt på lænke og gummirem, og som kan bæres til jeans og sjorte (efter min mening ![]() ![]() ![]() ![]()
Re: Hatten af for Omega ! - hannover_dk - 02-07-2011 Super billeder - og godt point - Er co-axial løsningen. Specielt de specielle service krav stiller da mig skeptisk? Lækkert ur er din krono i alle fald. Tak for beskrivelse og billeder vh Re: Hatten af for Omega ! - Claus_K - 02-07-2011 Helt enig - det ligger bestemt også højt på min Omega-liste (og det er jo ikke længe siden jeg gik rundt med den blå version) Re: Hatten af for Omega ! - Joepete - 02-07-2011 Såvidt jeg husker, Claus, er der kun lavet en sortskivet Seamaster Chrono med cal. 3301 (og en sortskivet Americas Cup udgave med cal. 3303), men jeg husker måske forkert ... ? Re: Hatten af for Omega ! - baun - 02-07-2011 Tak for et godt indlæg - og langt henad vejen enig. Det er rigtig svært at finde noget ur (chronograf) som giver mere smæk for skillingen. Jeg ville dog nok selv søge en Speedmaster model med samme værk, lys skive, bål visere og brun krokorem. Det har altid været en af mine favoritter. vh Baun Re: Hatten af for Omega ! - Claus_K - 02-07-2011 Joepete Skrev:Såvidt jeg husker, Claus, er der kun lavet en sortskivet Seamaster Chrono med cal. 3301 (og en sortskivet Americas Cup udgave med cal. 3303), men jeg husker måske forkert ... ? Nope - du har ret. Jeg var forvirret et øjeblik. Jeg havde den alm. baseret på 7750. Men 3301 har jeg dog i min Speedy Legend. Et dejligt præcist værk, med lang gang reserve. Det blev desværre ramt af den velkendte defekt med at sekundviseren pludselig ikke kunne nulstilles. Klarlund fixede det dog uden problemer ifbm. alm. service (jeg betalte ikke ekstra). Re: Hatten af for Omega ! - KimT - 02-07-2011 Baun Skrev:Jeg ville dog nok selv søge en Speedmaster model med samme værk, lys skive, bål visere og brun krokorem. Det har altid været en af mine favoritter.Også et fantastisk ur.... Lige et par billeder af mit det gamle. (endnu et jeg savner ![]() ![]() Det ur tråden handler om, er ikke rigtig mig, men som altid altid god læsning Re: Hatten af for Omega ! - baun - 02-07-2011 Tak Kim, ja det er det ur jeg mener - det er super. vh Baun Re: Hatten af for Omega ! - Joepete - 02-07-2011 Super flot Speedmaster, Kim Som jeg har forstået tingene, så har Omega erkendt, at den "skrøbelige arm" skulle have været konstrueret anderledes, og derfor er disse blevet skiftet ifbm service - som du fortæller, Claus Torben har været så venlig at sende mig et billede af den omtalte "skrøbelighed", hvoraf en forklaring af "fænomenet" også fremgår:
Re: Hatten af for Omega ! - Claus_K - 02-07-2011 Fornøjelse at se sådan en servicemeddelelse - ikke mindst opfordringen til at AD kasserer deres tidligere dele, og benytter de forbedrede med øjeblikkelig virkning. Det er et godt argument for at benytte AD'er til service |