Urdebatten / Urforum
Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? (/showthread.php?tid=77071)



Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - Mikkel B - 21-03-2012

Hej.

Jeg har med spænding sat og læst rundt omkring i forumet, for at blive klogere på alle disse dejlige klokker der findes.
Urene fascinerer mig, dog har jeg ikke et "luksus ur" endnu - blot nogle mindre semi kendte mærker. Det skal der dog gøres noget ved, og jeg er i gang med at undersøge hvad det skal være.

Problemet er dog, at jeg har en stor arm, og mange af de gængse ure ser alt for små ud på håndleddet.

Jeg kunne godt tænke mig, at få hjælp til at finde modeller, som er lidt større end de her normale 40-42mm.

De mærker jeg selv har lagt mest vægt på er Omega og Tag Heuer. Jeg havde også kig på Rolex, men det jeg har kunne researche mig til, er at de simpelthen ikke har modeller over 42mm? Er dette korrekt, eller findes der modeller, som opfylder mine krav?

Jeg var hos en forhandler forleden, hvor jeg både prøvede et Speedmaster og et Tag Heuer Carrera. Har dog ikke nogle ref. numre på dem jeg prøvede. De synede dog alt for små, selvom speedmasteren tiltalte mig ret meget - og den fåes ikke i større udgaver? Ville gerne have prøvet PO 45,5mm, for at se hvordan den synede - den var dog ikke på lager.

Kan det passe, at de eneste større ure som findes er PO 45,5mm eller Aqua Terra XXL fra Omega?

Opsumering: Et ur der er +45mm, gerne med lænke, gerne med chrono - dog ikke et must.
Tiltænkt prisleje 20k-30k, helst som nyt, dog kan brugt godt gå an, hvis det er den rette pris.

Skyd frit fra hoften, hvis I kender modeller, som måske kan opfylde mine krav. Glæder mig til at se, hvad I kan bringe på banen. Icon_e_smile


Jeg håber, at jeg har placeret indlægget korrekt i dette forum - synes ikke helt, at det vil være optimalt, bare at smide den ind i en af kategorierne, når det omhandler flere mærker. Icon_e_smile

På forhånd tak.
- Mikkel


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - TioMalo - 21-03-2012

Velkommen Mikkel.
Hvis John aka Joe Pete ser dit indlæg, er der store muligheder for at få råd ang. de her... store ure.
Med en vis lettelse kan jeg dog bidrage ved at fortælle at Rolex er ikke med i den ekstreme ende af den her "store-klokker-trend".
De største er den nye Explorer II med sine Ø 42mm og Seadweller Deepsea, Ø 43mm. Begge to i prisleje 50K +
Men, du har jo selv nævnt en værdig mulighed: Omega PO, Ø 45,5mm. Burde kunne findes indenfor dit budget (og - for Guds skyld og dit eget - la´ en anden tage "kantstenafskrivningen" ! Et - par år gammel PO eller hvad som helst som siger "tik-tak" er i min verden - og ligeledes i rigtigt mange andres - "næsten ny").
Hilsen John


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - Kristofferj - 21-03-2012

>Rolex dssd er over 42mm.
>Den største Speedmaster er 44.25mm.
>Jeg syntes du skal kigge efter Breitling hvis du er til store ure med chrono funktion. Kig efter modeller som, avenger, super avenger, chronomat, superocean chrono, superocean heritage, montbrillant, osv, osv. Der findes et hav af modeller der passer på dine specifikationer.


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - gmt-geek - 21-03-2012

Mikkel B Skrev:Hej.

Jeg var hos en forhandler forleden, hvor jeg både prøvede et Speedmaster og et Tag Heuer Carrera. Har dog ikke nogle ref. numre på dem jeg prøvede. De synede dog alt for små, selvom speedmasteren tiltalte mig ret meget - og den fåes ikke i større udgaver? Ville gerne have prøvet PO 45,5mm, for at se hvordan den synede - den var dog ikke på lager.

Kan det passe, at de eneste større ure som findes er PO 45,5mm eller Aqua Terra XXL fra Omega?

.
.
.
På forhånd tak.
- Mikkel

Hej Mikkel,

Hvis du bor i København eller gider køre for det kan du godt få lov at se min PO 45,5mm fra 2010?

Smid mig en PB(personlig besked)

Ps. Den er dog ikke til salg...

Vh. Jon


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - Joepete - 21-03-2012

Velkommen til forum, Mikkel Icon_e_smile

Du har mange gode muligheder for at anskaffe dig et lækkert ur, der er større end de "gængse" 40-42mm Icon_e_wink Som John påpeger, så ville jeg også råde dig til at købe nylignende brugt. På den måde kommer du rigtig langt med dine penge Icon_e_smile

Den "gamle" PO (45,5mm) kan findes til forskellige priser, alt efter alder og stand. Ca. 18K for et nylignende eksemplar fra slut 2011 start 2012.
İmage

Rolex DeepSea. Ikke for småt og ikke for stort - efter min mening - men lige tilpas Icon_e_biggrin 50K for en klokke i flot men brugt stand.
İmage

Den nye PO er lidt højere end den gamle, og virker dermed en kende større. Ca. 27K for et nylignende brugt eksemplar.
İmage

Breitling Chronomat Evolution på 44mm i diameter uden krone. Lækker lænke og masser af udstråling Icon_razz 20K for et flot brugt ur.
İmage

Omega Speedmaster Co-Axial 44,25mm i diameter. Lavt og let, så utrolig behageligt på håndleddet. Ca. 27K for et nylignende eksemplar.
İmage

Breitling Seawolf i stål 45mm i diameter. Ca. 18K for et nylignende eksemplar.
İmage

Orient 300m Sat Diver 45mm i diameter og en god kraftig kasse. 6500 DKK for et nyt ur.
İmage

Sinn U1 44mm. Lækker klokke til 11K fra nyt.
İmage

Breitling Steelfish. 44mm og meget fotogent Icon_razz 13K for nylignende brugt.
İmage

PAM 0 på 44mm i diameter u. kronebeskytter. 19K for et nylignende brugt eksemplar.
İmage

Seiko Sumo er 44mm i diameter og koster 2800 DKK for et nylignende brugt ur.
İmage

Breitling Chrono Avenger måler 44mm i diameter u. krone. Ca. 17K for et brugt eksemplar.
İmage

Seiko Ananta Automatic Chronograph er 46mm i diameter u. krone. 15K for en helt ny af slagsen hos CT-Watches.
İmage


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - lavall - 21-03-2012

Som jeg ser det, lander du lige ned i Breitling segmentet.
De har nogle store klokker, der vil klæde et voksent håndled.
Se evt. breitlings.com for modeller, det er også muligt at købe dem i flot stand hos en brugtursforhandler - de fleste har et bedre ry end brugtvognsforhandlerne Icon_e_biggrin


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - hannover_dk - 21-03-2012

Joepete Skrev:Velkommen til forum, Mikkel Icon_e_smile

Du har mange gode muligheder for at anskaffe dig et lækkert ur, der er større end de "gængse" 40-42mm Icon_e_wink Som John påpeger, så ville jeg også råde dig til at købe nylignende brugt. På den måde kommer du rigtig langt med dine penge Icon_e_smile
Det kalder jeg service JoePete - hvor er der mange gode forslag og jeg er enig hele vejen i dine prisformodninger.
vh


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - Mikkel B - 21-03-2012

Tusind tusind tak for jeres varme velkomst, og alle jeres ideer!! Det er virkelig lækkert at se!

gmt-geek - tak for tilbuddet, men bor i midtjylland, og står ikke lige og skal forbi det københavnske indenfor den nære fremtid. Tror nærmere det bliver i en biks et sted, jeg må ind og forhøre mig ang PO'en.

Tio Malo - Tak for dine råd, efter nærmere eftertanke, så tror jeg også sagtens jeg kan leve med et nyligende brugt, for at få mest value for pengene.

kristofferj - Jeg vil prøve at tjekke de nævnte modeller ud, for at se om der er noget der falder i min smag, men mon ikke der er noget der fanger Icon_e_smile Tak!

Joepete - Fantastisk, virkelig nogle lækre ure i blandt det du har foreslået. Jeg vil straks tage et nærmere kig på dem! Tusind tak for din tid og dine forslag!

Jeg vil prøve at tage et kig på jeres foreslået modeller, og se hvad der kan blive ud af det! Tak!
Hvis andre har andre forslag, så er de selvfølgelig stadig velkomne! Icon_e_biggrin

Tak! Icon_e_smile


Re: Nyt ur - gerne oversize (+45mm) - Rolex, Omega, Tag Heuer? - Tukjær - 21-03-2012

John har vist de fleste (Seiko Anata chrono er dog solgt, John)..... Hvis det må være endnu større, findes der en meget lækker chronograph fra Oris på 51 mm i titanium.

18k brugt - over 30k ny...

Det er den lille sag til venstre Icon_e_wink Den til højre er kun 47 mm.

İmage
İmage

Oris Col Moschin på 49 mm kunne også være et bud. Mywatch har en brugt til salg til kr. 18.495 lige nu.

İmage
İmage