|
Seiko Shogun taber tid. - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Japanske mærker og micromærker (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=71) +--- Tråd: Seiko Shogun taber tid. (/showthread.php?tid=78168) Sider:
1
2
|
Seiko Shogun taber tid. - Nolder - 15-03-2013 I november 2012 blev jeg begavet med Seiko Shogun SBDC 007 købt ved Higuchi, Japan. Den afløste min Seiko Sumo. Shogun lever på alle områder op til mine forventninger, men den taber tid. Jeg har målt flere gange og den taber konstant mellem 25-30 sekunder i døgnet. Det synes jeg er lige rigeligt for et ur til 8500 kr Jeg går med uret dagligt og tager det af om natten. Om natten har jeg forsøgt, at ligge det i forskellige positioner, ja jeg har sågar sunget godnat sang for uret, men intet hjælper. Er der nogen på forum der har et godt råd til, hvad jeg skal gøre? Der følger 1 års worldwide garanti på uret. Vil det evt. være muligt at få det reguleret ved en autoriseret urmager i DK på garantien? Tolerancen på uret er opgivet til +25/-15 sekunder pr. døgn. Ps. Min Sumo gik helt præcis. Og det er samme urværk der sidder i de 2 ure. Weekend hilsner Niels Re: Seiko Shogun taber tid. - Joepete - 15-03-2013 Tag et smut ned i butikken til Poul og Peter Halse, Horsens. Der kan uret blive afmagnetiseret, få en regulering og efterfølgende trykprøvning. Så vil uret gå bedre end fra nyt, og du har fået en hyggelig tur oveni, hvor du i butikken kan kigge lidt ure Re: Seiko Shogun taber tid. - Nolder - 16-03-2013 Hvor meget vil sådan en omgang koste? Eller laves det på garantien? Det er jo en fejl på uret, da den ikke overholder de tolerancer, der er opgivet på uret ( - 15/+ 25 sekunder ). Re: Seiko Shogun taber tid. - Joepete - 16-03-2013 Hvor længe har du haft uret? Og hvornår konstaterede du den nævnte afvigelse? At konkludere, at der er en fejl på uret, er mig en kende for hastigt, må jeg ærligt sige. Det kan jo være alt fra magnetisme over stød/slag til noget andet, som forårsager gang afvigelsen. Efter min mening, vil det næppe være dækket af din garanti. Men det behøver du nu heller ikke at ligge søvnløs over, da det kun vil koste et par hundrede kroner at få ordnet Re: Seiko Shogun taber tid. - bcmb - 17-03-2013 Hvis det altid har tabt tid, så må det jo naturligvis være en garantisag. Hvis uret ikke lever op til specifikationerne, og det ikke skyldes misligholdelse, uheld osv. så må man vel antage at betingelserne for dækning på garantien er opfyldt. Men selvfølgelig, hvis det er et spørgsmål om at få det reguleret for et par hundrede kroner, så er det måske ikke besværet værd at jagte en garanti. Re: Seiko Shogun taber tid. - Joepete - 17-03-2013 Vi taler om en japansk hjemmemarkedsmodel, købt hos en japansk forhandler. Jeg tvivler stærkt på, at man får en dansk forhandler til at "overtage" en garanti reparation på sådan en klokke. Og at sende uret til Japan for en regulering vil jo være helt hen i hegnet, da der skal udfyldes toldpapirer og deslige, samt betales for fragt Halse kan ordne uret for ganske få penge på kort tid. Hvorfor ikke bare vælge den lette og billige løsning....? Re: Seiko Shogun taber tid. - TioMalo - 17-03-2013 Citat:Vi taler om en japansk hjemmemarkedsmodel, købt hos en japansk forhandler. Jeg tvivler stærkt på, at man får en dansk forhandler til at "overtage" en garanti reparation på sådan en klokke. Og at sende uret til Japan for en regulering vil jo være helt hen i hegnet, da der skal udfyldes toldpapirer og deslige, samt betales for fragt +1 - og så står løsningen på den nederste linie af JoePetes indlæg ! Hilsen John Re: Seiko Shogun taber tid. - Lars - 17-03-2013 Hej JoePete har jo fortalt hvad der skal gøres og hvad det koster, går du til en DK forhandler der ikke har noget med sagen at gøre, andet end han skal sende det ind for dig, såfremt han ikke selv vil lave det. Er i sin ret og de fleste gør det, til at kræve portoen og omkostningerne dækket af dig til forsendelse til den danske grossist (samme pris som at få det lavet og betale for det), I bund og grund er den nemme løsning og den billigste nok bare ind til en urmager, betale smile og vær glad for dit ur. Den svære løsning er selvfølgelig at påberåbe sig garantien og betale det samme i porto + omkostninger og vente x-antal dage/måneder på at uret kommer retur, du risikerer faktisk at de sender det til Japan med cykelbud over asien.... Sorry, tag du den nemme løsning som jo er foreslået af JoePete, og så er den jo hurtigere... Re: Seiko Shogun taber tid. - Nolder - 17-03-2013 Tak for alle input. Nu er det ikke et økonomisk issue for mig, det er sådan set det mindste spørgsmål. Uret er fra november 2012 og har haft afvigelsen fra dag 1. Jeg havde så håbet på det ville rette sig med tid på armen Jeg smutter forbi Halse og får det lavet. Uret kommer med 1 års worldwide garanti og så havde jeg måske lidt naivt, forestillet mig, at uret kunne reguleres ved en autoriseret Seiko forhandler på Seiko Danmarks regning. Ellers giver worldwide garanti ligesom ingen mening. V.h. Niels Re: Seiko Shogun taber tid. - bcmb - 17-03-2013 Joepete Skrev:Vi taler om en japansk hjemmemarkedsmodel, købt hos en japansk forhandler. Jeg tvivler stærkt på, at man får en dansk forhandler til at "overtage" en garanti reparation på sådan en klokke. Og at sende uret til Japan for en regulering vil jo være helt hen i hegnet, da der skal udfyldes toldpapirer og deslige, samt betales for fragt Jeg mener egentlig at have læst på Higuchis hjemmeside at Seiko Japan ikke tilbyder verdensomspændende garanti på JDM modeller solgt gennem ham, MEN trådstarter skriver at han har 1 års World wide garanti, og alene forholdt til det svarer jeg som jeg gør. Men du har da ret i det er helt tosset at skulle bruge tid og penge på at få det til Japan for en simpel regulering. |