|
Køb af sub 116610LN - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Rolex og Tudor (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=68) +--- Tråd: Køb af sub 116610LN (/showthread.php?tid=78884) |
Køb af sub 116610LN - Lasmor - 03-01-2014 Hej med jer Jeg er ny i forummet og har tæsket lidt af de gamle indlæg igennem. Mit spørgsmål går på, jeg har forelsket mig i en 116610LN og er i tvivl om det skal være et nyt eller brugt? Er der sket noget revolutionerende med uret gemmem tiden, altså skal det helst være nyere end fx 2005? Eller spiller det ingen rolle sålænge uret er løbende serviceret og ellers har en acceptabel stand? Jeg ser frem til at høre fra jer Mvh. Lasse Re: Køb af sub 116610 - pbr - 03-01-2014 Hej Lasse Stort velkommen til Urforum.dk Jeg er ikke selv helt opdateret på Sub 116610 og om der er sket en udvikling siden 2005, men der er sikkert andre, der vil komme på banen med gode indlæg om det. Dog vil jeg sige, at jeg personligt klart ville gå efter et brugt eksemplar - de fås i nærmest nystand og du sparer flere tusinde i forhold til nyprisen ! Jeg ville ikke selv være betænkelig ved at købe brugt - har selv en Submariner 16800 fra 1982, som er i fin stand både kosmetisk og teknisk og som er yderst driftsikker ! Re: Køb af sub 116610LN - bjorn_e58 - 03-01-2014 Hej og velkommen Hvis du mener præcis 116610LN, så har det kun været på markedet nogle få år, jeg mener fra 2010. Som Peter skriver ville jeg på ingen måde være bekymret over at købe et fra en af de mange brugthandlere, der bl.a. annoncerer her på vintageure.dk. De holder dog prisen rigtig godt, så du skal nok ikke forvente den meget store besparelse. Hvis du også ville være interesseret i den bare lidt ældre model, 16610, så er udbudet af brugte betydeligt større, alene af den grund at det var på markedet i omkring 20 år, indtil det blev afløst af den model, du nævner. Hvis du går efter 16610 skal du derfor selv vurdere udseende (f.eks. ridser), og jeg vil anbefale kun at købe, hvis uret har været til service indenfor rimelig tid (f.eks. for allerhøjst 10 år siden), og hvis alt følger med. /Bjørn. Re: Køb af sub 116610LN - Stefan Garvig - 06-01-2014 Velkommen til Urforum, Lasse! Jeg forstår dig 100% i din forelskelse af en 116610LN - jeg har selv et sådant ur, og det er for mig The Ur. Jeg behøver ikke andre (ikke lige nu, i hvert fald), og jeg går med uret hver dag. Du kan nok få et på det grå marked til ca. 8000 under listepris, hvis uret skal være nyt, og måske helt op til ca. 12.000 under listepris, hvis uret må være ældre (2010-2011). Jeg købte mit som spritnyt, for jeg ville have uret helt nyt, helt for mig selv, uden at andre havde "fnasket" med uret førhen. Jeg ville også sikre mig, at mit ur ikke havde været udsat for overlast, slag, fald på gulv eller hårdhændet betjening, f.eks. at dreje viserne voldsomt baglæns, eller at uret var blevet stillet omkring datoskift kl. 24. Ikke, at dette måske betyder så meget i praksis, men et ur med dato ikke har godt af at blive stillet ved datoskiftet kl. 24. Jeg er måske lidt pyldret om mit ur - men igen: Man kører vel heller ikke voldsomt og hårdhændet i sin spritnye Jaguar Sovereign. Held og lykke med dit køb. Jeg tror, at du vil blive glad og meget tilfreds med en 116610LN. Venligst Stefan Garvig |