Hvor stammer værkerne oprindeligt fra...
#1
Jeg har lige læst artiklen "Hvor stammer værkerne oprindeligt fra?" af Mads Gjødesen (findes på forsiden af Vintageure.dk: [url]"http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=277">http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=277[/url]).

Et flot og kæmpe stykke arbejde, som Mads har lagt i den oversigt. Jeg synes ikke, at det skal gå helt ubemærket hen, så stående applaus herfra! Der må være lagt en del timer i den oversigt, som jeg helt sikkert vil bruge som reference.

Mvh.
Svar
#2
Jeg takker for de pæne ord. Nu håber jeg ikke det starter endnu en "ondsindet" diskussion. Jeg har valgt at offentliggøre listen, så andre, specielt nybegyndere, også kan få lidt gavn af, hvad jeg har opsnust gennem tiden. Så jeg håber folk vil bruge den konstruktivt og se den som en vejviser frem for en rød klud.
Det er rimelig omfattende at lave en sådan liste, så når I nu læser den igennem hører jeg gerne fra folk, som har opsnappet fejl og mangler.

Men god læsning! Jeg håber folk kan blive lidt klogere af den.

Mads Gjødesen
Svar
#3
Flot stykke arbejde. Fantastisk reference.
Med Venlig Hilsen
Lars M
Svar
#4
Hej Mads

Rigtigt flot stykke arbejde. Tak fordi du deler det med os andre.
Med venlig hilsen
Klaus Bjerring
Svar
#5
Det er godt nok et flot stykke arbejde - det er lige præcis hvad jeg har savnet!

\Rasmus Knudsen
Svar
#6
det er virkelig læsning som er interessant!! Icon_cool Den er lagret under "Foretrukne" sammen med andre gode links!

UG med krydt og slange ..

Icon_e_biggrin leJ
Svar
#7
strålende tak
John H
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#8
Det er første gang jeg deltager eller kommenterer emner på dette bruger forum. Denne gennemgang af værkerne og deres oprindelse, kan jeg dog ikke holde mig tilbage med at kommenterer. Herfra skal der lyde den ellers lidt slidte frase RESPEKT !! Hilsner Bo Mølbak
Svar
#9
Det er sjældent, jeg får læst nok i brugerforumet på Vintageure i disse tider, men en artikel som Mads Gjødesens ”Hvor stammer værkerne oprindeligt fra?” fortjener efter min opfattelse mere end blot et almindeligt skulderklap. Sammen med Kurts Brøndums Navitimer artikel er det vel nok noget af det bedste research,
jeg erindrer at have set her på forumet. Respekt, Mads !

Det er glædeligt som du har skåret det ud i pap, at der næppe længere ville findes noget, der hed Audemars Piquet el. Vacheron Constatin, hvis det ikke var for JLCs værker. Denne historiske symbiose er helt overset blandt mange urfans. Det er naturligvis skæbnens ironi, at begge de sidstnævnte huse i disse år forsøger at profilere sig med egen in-house produktion, som måske med tiden vil få deres JLC-afhængighed til at gå i glemmebogen.

Et par korte kommentarer til din artikel: De legendariske AP 2001 og VC 1001 kalibre er faktisk baseret på JLCs kaliber 803 ebauche. Dette værk var i næsten et halvt århundrede det mindste (tyndeste) ultra-tynde værk i verden. JLC fraskrev sig selv rettighederne til kaliber 803, som de udviklede ekslusivt for AP og VC. JLC egen højt berømmede ultratynde kaliber 839/849 er en beslægtet og marginalt tykkere udgave af deres legendariske kaliber 803, som de altså ikke selv havde brugsretten til. Det samme gentog sig med den sagnomspunde JLC kaliber 920, der blev udviklet for Patek (første Nautilus), AP (førsteRoyal Oak, nu RO Jumbo) og VC. Men dette fabelagtige værk har du jo beskrevet alt rigeligt i din artikel.

Om JLCs kaliber 920 ligefrem kan udråbes til det bedste automatikværk nogensinde, kan man vel diskutere. Hele JLCs 88x serie af værker (der sluttede med den i din artikel velbeskrevne og næsten lige så legendariske kal. 889/2) har udgjort basisebaucherne for både AP og VC i næsten en menneskealder, så her har man med sikkerhed også at gøre med et superværk af de helt sjældne. Men hvad f. eks. med Omegas kaliber 56x familie, el. IWCs kal. 85 familie? Begge ekstremt elegante, driftsikre og legendariske, automatikværker fra ”the defining moment of Swiss horology” i 50rne.

Måske derfor synes jeg også du er en kende for hård ved IWCs nye automatikkaliber 80110. Snarere end at kalde dette værk for en IWC udgave af Valjoux/ETA 7750 synes jeg, man skulle kalde det en længe ventet hyldest til IWCs legendariske og helt enestående Pelleton selvoptræksmekanisme (oprindeligt lanceret i den klassiske kal. 85 familie af værker). Enhver der har ejet et 60er IWC ur med kaliber 8541B er med garanti aldrig stødt på et bedre selvoptræk - selv den mindste bevægelse sætter værket i gang, når uret er uoptrukket.

Alt dette kun til fremtidig inspiration - du har skrevet en enestående artkel, Mads.

TAK FOR DET !

De bedste hilsener

Anders Trojel
Svar
#10
Tak Mads,

Du tilhoerer du den uddoende race af stabile og vedholdende kvalitetsbidragsydere paa dette forum med dine altid velunderbyggede og ofte taalmodige kommentarer - uden at du tilsyneladende faar megen tak herfor.

Paa trods af det har du nu begaaet et hvad maa have vaeret et ekstremt tidskraevende referencevaerk par excellence, som jeg glaeder mig til at bruge skamloest fremover, smukt illustreret og med hjertet paa rette sted. Rendyrket fornoejelse.

Standing ovations, Mads
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)