Jeg har netop modtaget en lænke til min Sinn U1 SDR. Den ankom i en smuk sort æske, som ud over selve lænken, også indeholdt ekstra springbars, værktøj og "skrueholde-væske". Jeg har kun positivt at sige om købsoplevelsen med Sinn i Frankfurt
Lænken er sandblæst, så den står godt til resten af urets matte udtryk, og den er meget komfortabel, idet den ikke behøver at sidde stramt om håndleddet for at blive siddende. Lænken har kraftige led, og de er sat solidt sammen. Skal lænken afkortes, så skal man have fat i den lille medfølgende umbragonøgle, da yderleddene er skruet i på denne måde. Helhedsindtrykket er, at lænken er bundsolid, behagelig og totalt uden bling.
På negativ siden, der må jeg sige, at jeg er lidt skuffet over, at uret skal monteres med løse endlinks. Bevares, de er kraftige og velforarbejdede, men alligevel ikke helt godt nok i min optik. Låsen er en almindelig lås med safety clasp - ingen pushbutton her. Det er hverken komfortabelt eller praktisk at åbne og lukke lænken på denne måde. Det burde kunne gøres bedre til et ur i denne prisklasse ...
Alt i alt, der er jeg dog godt tilfreds, idet jeg med lænken har fået et helt nyt udtryk til uret - og så er lænken yderst komfortabel, og det er vel - når alt kommer til alt - hvad en lænke skal være ... (?)