Afstemning: Hvilket ur ville du foretrække?
Seiko Marinemaster 300
Omega Planet Ocean 42 mm
[Vis resultater]
Afstemningen lukkes på: 02-08-9108
 
Omega Planet Ocean 42 mm vs. Seiko Marinemaster 300
#47
Joepete Skrev:Marinemasteren har da bestemt mange små flotte detaljer - nogle funktionelle, og andre lidt mere i "pynte afdelingen". Stål viserne er smukt børstede og datobaggrunden er stålfarvet. Lynetten er fremstillet i ét helt stykke stål med en kraftig ION plating. Værket er et neddroslet Grand Seko Værk, hvor basen er det lækre 9S55, som så i Marinemasteren er "neddroslet" til 8L35 værket. Forskellen er, at 8L35 kun er justeret i to positioner og ikke for temperatur - i modsætning til 9S55 værkets 5 justeringer samt justering for temperatur. Uret er fremstillet i en monocoque urkasse, helium escape valve/hul i urkassen er ikke nødvendigt og indersiden af uret er fantastisk velforarbejdet, ligesom ydersiden er det. Lumen er super god, lynetten klikker rigtig lækkert og fast, og tiden aflæses super let i mange positioner og i forskellig belysning.

Jeg er også meget begejstret for PO´erne, men at hævde, at de har samme detaljegrad som Marinemasteren er vist at overgøre det en kende. Medgivet, PO´ens bagkasse er super smuk, men så begynder det også at halte i forhold til Marinemasteren: Almindelig sort datobaggrund, blanke stålvisere og en lynette, som Omega vist sagtens kunne have lavet bedre - især til prisen Icon_e_wink Tager du aflæsningen af PO´en, så opdager man hurtigt, at det let buede safirglas "vrider" markeringer og visere selv ved gode betragtningsvinkler, og det burde ikke være sådan konstrueret. Misforstå mig ikke: Jeg kan godt lide PO´en, og jeg synes, at det er et godt ur, men mange af detaljerne er altså, efter min mening, ikke så gennemtænkte som på Marinemasteren - hvis vi taler dykkerur Icon_e_wink

PO´en er rigtig behagelig på armen, da urkassen sidder tæt til håndleddet. Lænken er super velforarbejdet, men jeg savner micro justering.
İmage

Marinemasteren har en super funktionel ratchetterende diver ekstension, men læddene er til den tynde side. Bemærk den lækre lynette Icon_cool
İmage

Som det sikkert fremgår af ovenstående, så er vi i detalje-afdelingen med ovenstående, og det er jo nok tegn på, at begge ure er virkelig lækre Icon_e_wink Icon_cool


Hej joepete,

Jeg kender godt historien om 8L35. det er nok de færreste der bestiller en ny MarineMaster fra Japan uden at sætte sig grundigt ind i tingene <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Min PO er også købt fra ny og har den nye 2500D cal. Når jeg nævner detaljer, så må du ikke misforstå det sådan at jeg synes MarineMasteren mangler detaljer. Det jeg mener med detaljer er ting som f.eks. sekundviseren som ligner noget en grovsmed har skåret ud med en skærebrænder i forhold til den smukke time og minut viser (som jeg går stærkt ud fra er lavet af stål). Desuden synes jeg hele krone arangementet virker billigt på MarineMasteren og jeg ved at det har voldt en del problemer for MarieMaster ejere. En sidste men meget vigtig detalje for mig er urets nøjagtighed. Her er POeren bare i særklasse og MarineMasteren er i bedste fald acceptabel. Jeg vil faktisk sige at jeg er meget skuffet over min som går 10 sekunder for hurtigt hver dag (Dette er helt almindeligt for 8L35).

I forhold til Seiko kassen (monocoque urkassen), tror jeg mest den er lavet for at hylde den gamle 6159-7001. Hvis man skiller uret ad finder man nemlig ud af at det har akkurat ligeså mange tætnede åbninger som et hvilket som helst andet dykkerur. Dette er i kontrast til det gamle 6159-7001 som faktisk sparede en tætning ved at benytte monocoque urkassen. Dette gjorde den ved at glasset var skruet direkte ned i kassen i modsætning til MarineMasteren hvor glaset er skruet ned i et "låg" som igen er skruet ned i kassen. Slet ikke så elegant som i den gamle 6159-7001 og lignende konstruktioner som f.eks. Tuna kasserne.

Jeg ved ikke om der er forskel på den store PO og den lille som jeg har. Men jeg kan uanset hvordan jeg vender og drejer uret ikke se at det vrider markeringerne. Men nok om det. Jeg er ikke imod nogle af urene. Jeg er for dem begge, og jeg kommer ikke til at skille mig af med dem. Faktisk har jeg et lager af reservedel liggende så jeg kan få dem sat i stand om 30 år når der ikke længere er reservedele at købe Icon_smil Så kan de ligge med nye lynetter, visere og glas side om side med mine NOS 6309-7049 og 7002 dykkere Icon_e_biggrin
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Omega Planet Ocean 42 mm vs. Seiko Marinemaster 300 - af AL2O3 - 27-12-2011, 01:11 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)