15-10-2004, 10:46 AM
Hej Dan
Jeg tror vi forstår hinanden, men bliver nok aldrig helt enige. Det ville da også være kedeligt, for så gik vi jo alle sammen rundt med de samme ure. Jeg kender skam godt til x-faktoren, og den har skam medført at jeg har købt nogle ure, som på papiret ikke var den klogeste beslutning mht. "mest ur for pengene". Mit PAM 1 er købt på baggrund af denne faktor, og netop Panerai lever højt på det. Til deres forsvar skal det dog siges at de hører til blandt dem, som modificere deres ETA værker mest og finishen er også i top. Så Historic-modellernes priser er i mine øjne fair. SE-modellernes priser er opskruede. Jeg glæder mig nu meget til at de kommer med in-house værker. Et godt tiltag er at de er begyndt at benytte JLC-værker i deres nye PAM 190 (Radiomir SS 8-days).
Jeg er "desværre" nået til det punkt i min interesse for ure, hvor min begejstring ikke kan sættes i kog, hvis værket ikke er noget specielt. Det er muligt at uret kun er lavet i 300 stk., men hvis værket findes i 500.000 andre ure og det kun er skiven, som er anderledes fra grundmodellen, syntes jeg at charmen går lidt af det. Hvor meget skal der til for at et ur er en SE? Omega sprøjter glædeligt en Amerikas Cup eller 007 SE i 10.000 stk. på gaden. Er det SE bare fordi de kalder det SE og knalder et nr. på bagkassen? Audemars Piguet ROO Complete Calendar blev fremstillet over en periode på 8 år inden det blev discontinued. Der findes under 1000 eksemplar af denne model. Ingen SE, men alligevel meget sjælden. Vi deler vel alle den samme begejstring for at eje det sjældne og unikke. For mig ligger sporten i at finde disse sjældne og unikke ure hvor design, historie, værk og sjældenhed går op i en højere enhed. SE eller ej....
Det vigtigste er trods alt at vi køber uret fordi det begejstre os, og så kan det vel være irrelevant hvad der vækker denne begejstring.
Lige en afsluttende bemærkning Dan: Casio G-shock er verdens bedste ur, ikke Timex...
Mads Gjødesen
Jeg tror vi forstår hinanden, men bliver nok aldrig helt enige. Det ville da også være kedeligt, for så gik vi jo alle sammen rundt med de samme ure. Jeg kender skam godt til x-faktoren, og den har skam medført at jeg har købt nogle ure, som på papiret ikke var den klogeste beslutning mht. "mest ur for pengene". Mit PAM 1 er købt på baggrund af denne faktor, og netop Panerai lever højt på det. Til deres forsvar skal det dog siges at de hører til blandt dem, som modificere deres ETA værker mest og finishen er også i top. Så Historic-modellernes priser er i mine øjne fair. SE-modellernes priser er opskruede. Jeg glæder mig nu meget til at de kommer med in-house værker. Et godt tiltag er at de er begyndt at benytte JLC-værker i deres nye PAM 190 (Radiomir SS 8-days).
Jeg er "desværre" nået til det punkt i min interesse for ure, hvor min begejstring ikke kan sættes i kog, hvis værket ikke er noget specielt. Det er muligt at uret kun er lavet i 300 stk., men hvis værket findes i 500.000 andre ure og det kun er skiven, som er anderledes fra grundmodellen, syntes jeg at charmen går lidt af det. Hvor meget skal der til for at et ur er en SE? Omega sprøjter glædeligt en Amerikas Cup eller 007 SE i 10.000 stk. på gaden. Er det SE bare fordi de kalder det SE og knalder et nr. på bagkassen? Audemars Piguet ROO Complete Calendar blev fremstillet over en periode på 8 år inden det blev discontinued. Der findes under 1000 eksemplar af denne model. Ingen SE, men alligevel meget sjælden. Vi deler vel alle den samme begejstring for at eje det sjældne og unikke. For mig ligger sporten i at finde disse sjældne og unikke ure hvor design, historie, værk og sjældenhed går op i en højere enhed. SE eller ej....
Det vigtigste er trods alt at vi køber uret fordi det begejstre os, og så kan det vel være irrelevant hvad der vækker denne begejstring.
Lige en afsluttende bemærkning Dan: Casio G-shock er verdens bedste ur, ikke Timex...
Mads Gjødesen
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)