Royal Oak Jumbo (AP kal. 2121)
#9
JLC har ALDRIG benyttet ETA-værker og kommer ALDRIG til det. Jeg ved nogle af de ældre LeCoultre chronografer har det legendariske kolonnehjulsværk Valjoux 72. Men ikke ETA.

Pt. er alle JLC værker in-house. Også JLC 960 m. Dette værk er en modificeret udgave af JLC 960, som blev lanceret i 1995. Værket blev udviklet til JLC´s dameure og kan vel populært kaldes en damemodel af JLC 889/2. JLC 960 er derfor kun 21 mm. i diameter, højden er 3,95 mm, 28.800 v/h, 31 jewels, 221 dele. 44 timers power reserve.

Værket findes i bla. JLC Master Lady, Reverso Grand Sport (i en rektangulær udgave) og Master Compressor Automatic. Ebauchen benyttes i øvrigt også af Audemars Piguet under modelbetegnelsen AP 2140, som også blev introduceret i 1995.

Som altid har jeg kun positive ting at sige om JLC´s værker. Fantastisk finish, konstruktion og historie. Jeg har ikke hørt noget negativt om JLC 960.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at størrelsen på Master compressor automatic "kun" er 36,8 mm i diameter og er en unisex model. Uret er vandtæt til 200 m og meget robust. Jeg har kun erfaringer med Memovox-modellen fra Compressor-serien. Det er 42,5 mm og ekstremt lækkert i funktion og finish. Betydelig mere lækkert end et Sub, og prisen på brugtmarkedet er næsten den samme. Rolex er mere robuste end JLC, men dermed ikke sagt JLC ikke kan stå distancen. Værkerne er bare finere og konstruktionen mere kompliceret. JLC fokusere mere på at lave flotte værker med lang levetid frem for at lave robuste værker. Vi er tilbage med snakken om Rolex=Landrover og JLC=Mercedes.

Prisen på Master Com. Auto kender jeg ikke, men mail Ole Mathiesen. De er super hurtige med svar. Mit gæt vil være ca. 32-33 kkr. for rem-modellen og ca. 35 kkr. for lænke-modellen.

Jeg er ikke helt enig i at prisen er højere for JLC end Rolex. Nyprisen er måske en anelse højere, men brugtpriserne er ca. de sammen. Rolex holder prisen bedre hvis man køber fra ny. Man kan virkelig finde nogle lækre JLC til billige penge på brugtmarkedet.

Håber det var svar nok!?

Mads Gjødesen
Svar


Beskeder i denne tråd
Royal Oak Jumbo (AP kal. 2121) - af anders trojel - 31-05-2005, 10:37 AM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 31-05-2005, 01:52 PM
[Intet emne] - af Stefan Garvig - 31-05-2005, 04:01 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 31-05-2005, 04:39 PM
AP, JLC m.m. - af anders trojel - 31-05-2005, 10:37 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 01-06-2005, 10:27 AM
Skønt når talen falder på andet end Fortis >>>>& - af Jesper G - 02-06-2005, 07:35 AM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 02-06-2005, 11:19 AM
Mange tak for hjælpen Mads >>>>>>>>& - af Jesper G. - 02-06-2005, 12:05 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 02-06-2005, 12:37 PM
[Intet emne] - af Stefan Garvig - 05-06-2005, 04:59 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)