14-03-2006, 12:42 AM
Det er sjældent, jeg får læst nok i brugerforumet på Vintageure i disse tider, men en artikel som Mads Gjødesens ”Hvor stammer værkerne oprindeligt fra?” fortjener efter min opfattelse mere end blot et almindeligt skulderklap. Sammen med Kurts Brøndums Navitimer artikel er det vel nok noget af det bedste research,
jeg erindrer at have set her på forumet. Respekt, Mads !
Det er glædeligt som du har skåret det ud i pap, at der næppe længere ville findes noget, der hed Audemars Piquet el. Vacheron Constatin, hvis det ikke var for JLCs værker. Denne historiske symbiose er helt overset blandt mange urfans. Det er naturligvis skæbnens ironi, at begge de sidstnævnte huse i disse år forsøger at profilere sig med egen in-house produktion, som måske med tiden vil få deres JLC-afhængighed til at gå i glemmebogen.
Et par korte kommentarer til din artikel: De legendariske AP 2001 og VC 1001 kalibre er faktisk baseret på JLCs kaliber 803 ebauche. Dette værk var i næsten et halvt århundrede det mindste (tyndeste) ultra-tynde værk i verden. JLC fraskrev sig selv rettighederne til kaliber 803, som de udviklede ekslusivt for AP og VC. JLC egen højt berømmede ultratynde kaliber 839/849 er en beslægtet og marginalt tykkere udgave af deres legendariske kaliber 803, som de altså ikke selv havde brugsretten til. Det samme gentog sig med den sagnomspunde JLC kaliber 920, der blev udviklet for Patek (første Nautilus), AP (førsteRoyal Oak, nu RO Jumbo) og VC. Men dette fabelagtige værk har du jo beskrevet alt rigeligt i din artikel.
Om JLCs kaliber 920 ligefrem kan udråbes til det bedste automatikværk nogensinde, kan man vel diskutere. Hele JLCs 88x serie af værker (der sluttede med den i din artikel velbeskrevne og næsten lige så legendariske kal. 889/2) har udgjort basisebaucherne for både AP og VC i næsten en menneskealder, så her har man med sikkerhed også at gøre med et superværk af de helt sjældne. Men hvad f. eks. med Omegas kaliber 56x familie, el. IWCs kal. 85 familie? Begge ekstremt elegante, driftsikre og legendariske, automatikværker fra ”the defining moment of Swiss horology” i 50rne.
Måske derfor synes jeg også du er en kende for hård ved IWCs nye automatikkaliber 80110. Snarere end at kalde dette værk for en IWC udgave af Valjoux/ETA 7750 synes jeg, man skulle kalde det en længe ventet hyldest til IWCs legendariske og helt enestående Pelleton selvoptræksmekanisme (oprindeligt lanceret i den klassiske kal. 85 familie af værker). Enhver der har ejet et 60er IWC ur med kaliber 8541B er med garanti aldrig stødt på et bedre selvoptræk - selv den mindste bevægelse sætter værket i gang, når uret er uoptrukket.
Alt dette kun til fremtidig inspiration - du har skrevet en enestående artkel, Mads.
TAK FOR DET !
De bedste hilsener
Anders Trojel
jeg erindrer at have set her på forumet. Respekt, Mads !
Det er glædeligt som du har skåret det ud i pap, at der næppe længere ville findes noget, der hed Audemars Piquet el. Vacheron Constatin, hvis det ikke var for JLCs værker. Denne historiske symbiose er helt overset blandt mange urfans. Det er naturligvis skæbnens ironi, at begge de sidstnævnte huse i disse år forsøger at profilere sig med egen in-house produktion, som måske med tiden vil få deres JLC-afhængighed til at gå i glemmebogen.
Et par korte kommentarer til din artikel: De legendariske AP 2001 og VC 1001 kalibre er faktisk baseret på JLCs kaliber 803 ebauche. Dette værk var i næsten et halvt århundrede det mindste (tyndeste) ultra-tynde værk i verden. JLC fraskrev sig selv rettighederne til kaliber 803, som de udviklede ekslusivt for AP og VC. JLC egen højt berømmede ultratynde kaliber 839/849 er en beslægtet og marginalt tykkere udgave af deres legendariske kaliber 803, som de altså ikke selv havde brugsretten til. Det samme gentog sig med den sagnomspunde JLC kaliber 920, der blev udviklet for Patek (første Nautilus), AP (førsteRoyal Oak, nu RO Jumbo) og VC. Men dette fabelagtige værk har du jo beskrevet alt rigeligt i din artikel.
Om JLCs kaliber 920 ligefrem kan udråbes til det bedste automatikværk nogensinde, kan man vel diskutere. Hele JLCs 88x serie af værker (der sluttede med den i din artikel velbeskrevne og næsten lige så legendariske kal. 889/2) har udgjort basisebaucherne for både AP og VC i næsten en menneskealder, så her har man med sikkerhed også at gøre med et superværk af de helt sjældne. Men hvad f. eks. med Omegas kaliber 56x familie, el. IWCs kal. 85 familie? Begge ekstremt elegante, driftsikre og legendariske, automatikværker fra ”the defining moment of Swiss horology” i 50rne.
Måske derfor synes jeg også du er en kende for hård ved IWCs nye automatikkaliber 80110. Snarere end at kalde dette værk for en IWC udgave af Valjoux/ETA 7750 synes jeg, man skulle kalde det en længe ventet hyldest til IWCs legendariske og helt enestående Pelleton selvoptræksmekanisme (oprindeligt lanceret i den klassiske kal. 85 familie af værker). Enhver der har ejet et 60er IWC ur med kaliber 8541B er med garanti aldrig stødt på et bedre selvoptræk - selv den mindste bevægelse sætter værket i gang, når uret er uoptrukket.
Alt dette kun til fremtidig inspiration - du har skrevet en enestående artkel, Mads.
TAK FOR DET !
De bedste hilsener
Anders Trojel
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)