12-09-2006, 11:02 AM
Inden jeg rigtig begyndte at spekulere nærmere over det med ure, gik jeg stort set med alt hvad der bare tikkede. Jeg skulle jo bare se hvad klokken var, så jeg ikke kom for sent i skole eller på arbejde.
Men så i 80'erne skete der noget. Folk i reklamebranchen SKULLE gå med Rolex. Og hvis man var kreativ, viste man det ved at gå med stål. Guldmodellerne var for kontaktfolk og direktører. Kombinationen guld/stål var for wannabies!
Så det blev til et stål rolex Oyster Datejust.
Og det gik jeg lykkeligt rundt med, indtil jeg skulle have læsebriller på, for at se hvad klokken var på en lys skive med lyse visere.
Så var det - at jeg via min store interesse for fly (især fra WWII) faldt over de tyske luftwaffe ure og de amerikanske A11 Hackwatches. Og de havde jo en skive, hvor man også tydeligt kunne se hvad klokken var!!!
Mit store ønske om at eje et ægte Waltham A11 Hackwatch fra 1943 blev opfyldt, da min søde kone købte et til mig i USA i julegave.
Godt nok var det lille - i forhold til vore dages ure - men det havde HISTORIE!!!!
Og den blev ikke mindre af, at jeg endda fik sent et org. buet glas i en lille fin blikæske helt ude fra et nedlagt lager for den slags i New Mexico, da min søn - ved et uheld - var kommet til at slå hul på glasset.
Men med sådan et flyverur på armen, steg interesse jo for de andre - dyre - mærker.
Og via et par lookalike Hanhart endte jeg, der hvor jeg er nu - med et IWC Fliegerchronograf. Spitfire (selvfølgelig) fra den første produktion: Altså med sort skive - så jeg stadig kan se hvad klokken er. Uden briller.
Som det sikker kan aflæses af denne lille beretning, går jeg absolut efter historien. Dernæst funktion - og så kommer alt det andet (blæreeffekt, vandtæt, stødsikkert etc.) i een skøn pærevælling bagefter.
Herregud - der er jo ingen af os flyverur-afficionados der flyver.
Som John Malkowitch siger i IWC filmen Pilots: "There are no real pilots anymore. Only people in nifty uniforms, flying computers. Who has never touched an engine, heard the sound of a spitfire or taken the aeroplane out of a spin under 1000 ft. Real pilots lived in the old days!"
Men så i 80'erne skete der noget. Folk i reklamebranchen SKULLE gå med Rolex. Og hvis man var kreativ, viste man det ved at gå med stål. Guldmodellerne var for kontaktfolk og direktører. Kombinationen guld/stål var for wannabies!
Så det blev til et stål rolex Oyster Datejust.
Og det gik jeg lykkeligt rundt med, indtil jeg skulle have læsebriller på, for at se hvad klokken var på en lys skive med lyse visere.
Så var det - at jeg via min store interesse for fly (især fra WWII) faldt over de tyske luftwaffe ure og de amerikanske A11 Hackwatches. Og de havde jo en skive, hvor man også tydeligt kunne se hvad klokken var!!!
Mit store ønske om at eje et ægte Waltham A11 Hackwatch fra 1943 blev opfyldt, da min søde kone købte et til mig i USA i julegave.
Godt nok var det lille - i forhold til vore dages ure - men det havde HISTORIE!!!!
Og den blev ikke mindre af, at jeg endda fik sent et org. buet glas i en lille fin blikæske helt ude fra et nedlagt lager for den slags i New Mexico, da min søn - ved et uheld - var kommet til at slå hul på glasset.
Men med sådan et flyverur på armen, steg interesse jo for de andre - dyre - mærker.
Og via et par lookalike Hanhart endte jeg, der hvor jeg er nu - med et IWC Fliegerchronograf. Spitfire (selvfølgelig) fra den første produktion: Altså med sort skive - så jeg stadig kan se hvad klokken er. Uden briller.
Som det sikker kan aflæses af denne lille beretning, går jeg absolut efter historien. Dernæst funktion - og så kommer alt det andet (blæreeffekt, vandtæt, stødsikkert etc.) i een skøn pærevælling bagefter.
Herregud - der er jo ingen af os flyverur-afficionados der flyver.
Som John Malkowitch siger i IWC filmen Pilots: "There are no real pilots anymore. Only people in nifty uniforms, flying computers. Who has never touched an engine, heard the sound of a spitfire or taken the aeroplane out of a spin under 1000 ft. Real pilots lived in the old days!"
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)