13-09-2006, 09:40 PM
Mine urvalg er ikke hverken særlig teknisk eller faktuelt baserede, ligesom min interesse for ure startede ved en tilfældighed, som jeg dog ikke skal trætte jer med detaljerne om ved denne lejlighed.
Jeg har to ret forskellige ure: Et LeCoultre Memovox og et Panerai, som er mit daglige ur. Begge blev købt med hjertet.
Hvis de to ure har en fællesnævner, så er det, at de er usædvanlige. Panerai er nok blevet mindre usædvanligt det seneste par år, men det er stadig ikke et metervare-ur.
Memovox'en var et rent impulskøb, fordi der er charmerende, usædvanligt og engagerende. Det engagerende består primært i, at vække-funktionen skal holdes trukket op, hvis ikke skal "hammeren" klikke løst frem og tilbage, hver gang jeg bevæger hånden. Og glemmer jeg, hvornår vækkeren er stillet til, går alarmen igang til stor undren for dem, der er inden for hørevidde. Både kasse, skive og visere kunne godt trænge til en renovering, men det er en del af charmen. Samtidig er uret lidt af en ulv i fåreklæder - kvaliteten af et JLC værk fejler jo ikke noget.
Panerai blev købt på grund af urets pondus og STIL og i et vist omfang også fordi, jeg aldrig havde set nogen gå med det mærke. Første gang jeg så et billedet af et Panerai, tænkte jeg "hvad f..... er det for noget?", men vendte tilbage til mærket flere gange og kunne efterhånden godt se, der var noget særligt ved det. Sad nogle måneder senere hos Klarlund med en SD i den ene hånd og Pam'en i den anden hånd, og det blev Pam'en, der kom med hjem.
Ikke et ondt ord om Rolex! Jeg har en lumsk mistanke om, at jeg kommer til at købe et en dag. Det kunne fx være en GMT fra '68, hvor jeg blev født. Der skulle så sættes en rem på i stedet for lænken for at holde stilen med det lidt usædvanlige...
mvh
Per
Jeg har to ret forskellige ure: Et LeCoultre Memovox og et Panerai, som er mit daglige ur. Begge blev købt med hjertet.
Hvis de to ure har en fællesnævner, så er det, at de er usædvanlige. Panerai er nok blevet mindre usædvanligt det seneste par år, men det er stadig ikke et metervare-ur.
Memovox'en var et rent impulskøb, fordi der er charmerende, usædvanligt og engagerende. Det engagerende består primært i, at vække-funktionen skal holdes trukket op, hvis ikke skal "hammeren" klikke løst frem og tilbage, hver gang jeg bevæger hånden. Og glemmer jeg, hvornår vækkeren er stillet til, går alarmen igang til stor undren for dem, der er inden for hørevidde. Både kasse, skive og visere kunne godt trænge til en renovering, men det er en del af charmen. Samtidig er uret lidt af en ulv i fåreklæder - kvaliteten af et JLC værk fejler jo ikke noget.
Panerai blev købt på grund af urets pondus og STIL og i et vist omfang også fordi, jeg aldrig havde set nogen gå med det mærke. Første gang jeg så et billedet af et Panerai, tænkte jeg "hvad f..... er det for noget?", men vendte tilbage til mærket flere gange og kunne efterhånden godt se, der var noget særligt ved det. Sad nogle måneder senere hos Klarlund med en SD i den ene hånd og Pam'en i den anden hånd, og det blev Pam'en, der kom med hjem.
Ikke et ondt ord om Rolex! Jeg har en lumsk mistanke om, at jeg kommer til at købe et en dag. Det kunne fx være en GMT fra '68, hvor jeg blev født. Der skulle så sættes en rem på i stedet for lænken for at holde stilen med det lidt usædvanlige...
mvh
Per
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)