Investering eller ???

[Glatnakken]

Jeg har ikke købt nogen af mine ure som en investering - selvom de er købt økonomisk.
Ingen af dem er købt til vejl. pris - men hvad jeg kalder fornuftigt.

Men - de er alle købt fordi jeg synes om uret, enten fordi de bare tiltaler mig eller (for ikke automatik ure) har en teknisk funktion for et ur, som jeg synes om som (f.eks. radio eller bare hårdført til det grove) - og indtil videre også betinget af at det er et "godt køb"
At de er "et godt køb" betyder ikke at de er købt for at blive solgt, men blot at de ikke er impulskøb der ødelægger økonomien. Noget som jeg mener måske ikke er så dumt for en nybegynder som mig der først er blevet "aktiv" i år.

Naturligvis er der "drømmeurene" - men de lidt lidt ude i fremtiden både økonomisk og til jeg er sikker på det ur ikke bare er en dille.
Jeg ville hade at købe et ur jeg ikke synes om alligevel efter kort tid.

Jeg er dog endnu ikke den store ur samler, som kun køber ure i prisklassen +20K - indtil nu har jeg holdt mig til ure som jeg nok udskifter en dag til "det rigtige ur", uden dermed at lide et voldsomt tab som vil pine mig.
Men som udgangspunkt er der ingen planer om at sælge nogen af dem. Hvorfor - der er jo ingen dubletter

Jeg har dog et håb om at efter "fruen" har fået repareret hendes barndomsur (et automatik fra ca. 71) og suppleret med et par lidt dyrere ure, som hun er meget glad for - så er +20K købet af "drømmeuret" ikke noget der skal til familieråd