Lidt sjov til lørdagen

[Joepete]

Er inhouse nødvendigvis bedre end velforarbejdet ETA? Det finder jeg, er rimeligt at spørge om, nu hvor tråden drejer ind på dette emne.

Efter min mening, er der mange gode eksempler på, at velforarbejdede og godt modificerede ETA værker i praktisk brug har større værdi end visse inhouse værker. For nu at sige det lige ud, så er jeg personligt ikke imponeret over Omegas cal. 8500 eller Panerais P9000 (derfor kan jeg dog godt lide visse modellers design, og jeg har det fint med, at andre elsker værkerne, modellerne osv. - det er vigtigt for mig lige at understrege!). Mine kritikpunkter går på, at disse værker fx har dato "hurtig" skift ved at fremføre timeviseren, frem for at kunne gøre det via kronen Var værkerne GMT værker, kunne jeg forstå dette, men det er de altså ikke Efter min mening, er dette et tilbageskridt for producenterne og teknologien bag, ligesom det også i praktisk anvendelse er et tilbageskridt. Ydermere, så er værkerne konstrueret, så de er dyre at servicere og holde kørende (selv dygtige uafhængige urmagere råder til at få urene sendt til henholdsvis Omega og Panerai), og jeg har endnu til gode at blive overbevist om, at de på sigt vil være mere robuste og langtidsholdbare end de velforarbejdede og godt modificerede ETA værker. Husk på, at vi her taler om luksus segmentet, ikke high end! Er det virkelig nødvendigt, at gøre tingene både dyre og besværlige for ejeren? Det mener jeg ikke, er en kvalitet i sig selv - snarere tværtimod. Jeg er klar over, at mange ønsker sig inhouse værker, men kunne vi så ikke forlange, når producenterne nu kaster sig ud i denne "disciplin", at de så også på funktionalitet, ved daglig brug og omkring robusthed og service, overgik de værker, som de afløste? Det er vel i bund og grund det, der ligger i begrebet "fremskridt", at noget gøres bedre end det tidligere var...? Forbedres noget ikke, og lanceres det samtidig som værende verdens 8. vidunder siden skiveskåret brød, finder jeg det rimeligt, at man stiller sig kritisk overfor tingene. I visse tilfælde vil jeg hævde, at branding, marketing og signalværdi fylder mere for producenterne, end det, som de retteligt burde koncentrere sig om: at skabe bedre værker end de, som de tidligere anvendte