07-10-2009, 12:06 PM
Jeg er én af dem der er født på det forkerte tidspunkt sådan rent "horologisk". I 1979 da jeg blev konfirmeret lå der et Seiko Quarts på gavebordet - "gammeldags" ure var YT dengang. Jeg kan huske at "Seiko" mærket i min "kreds" blev opfattet som et kvalitetsur - kvarts skulle det være, og Seiko var blandt de bedste. Og så var det et urmærke man godt kunne være bekendt at give som gave på en stor dag. Det var mao "på mode"
Men på trods af god kvalitet og fremragende finish nåede det ikke ind til mit "hjerte". Selvom jeg var glad for uret og brugte det i en del år, aner jeg ikke hvad der blev af det sidenhen ... og er egentlig også ligeglad. Men det var jo self. også "kun" et kvartsur
Jeg tror de fine Seiko ure som er beskrevet her i tråden får en svær vej til folks hjerter. Hvor uretfærdigt det end er, kæmper Japanere (og andre fjernøstlige) stadig med imageproblemer. Man kan imponeres over de billeder af finish på urværk og kasse som kan ses overalt på nettet. Det er virkelig flot, men de fleste af dem der lovpriser det, har ikke et selv
Men på trods af god kvalitet og fremragende finish nåede det ikke ind til mit "hjerte". Selvom jeg var glad for uret og brugte det i en del år, aner jeg ikke hvad der blev af det sidenhen ... og er egentlig også ligeglad. Men det var jo self. også "kun" et kvartsur
Jeg tror de fine Seiko ure som er beskrevet her i tråden får en svær vej til folks hjerter. Hvor uretfærdigt det end er, kæmper Japanere (og andre fjernøstlige) stadig med imageproblemer. Man kan imponeres over de billeder af finish på urværk og kasse som kan ses overalt på nettet. Det er virkelig flot, men de fleste af dem der lovpriser det, har ikke et selv
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)