29-09-2010, 12:29 PM
alion Skrev:Hej alle
Da jeg købte mit Ploprof var anbefalingen fra MC Mortensen, at det blev serviceret ca. hvert 7. år. Overvejer nu at købe et brugt ur, hvor det er lidt uvist hvornår det sidst har fået service - bør det afholde en fra at købe et sådant ur eller skal man bare være opmærksom på at man køber et ur med potentielle problemer?
Hvordan ser I på det at få serviceret sit ur generelt? Er det som med en bil - det bør man gøre, delene skal smøres, bliver slidt og skal måske skiftes? Eller er det noget fis, som "sælgerne" overbeviser os om at man bør gøre, så De får penge i kassen? Bør man følge de anvisninger og "tommelfingerregler", som jeg mener at have kunnet læse mig til, at service hvert 5. år eller deromkring er anbefalelsesværdigt?
Handler det i bund og grund om personlig holdning, risikovillighed, personligt og fagligt ståsted?
Mange spørgsmål men jeg håber I vil kunne bidrage til at øge min foreløbigt relativt sparsomme urviden![]()
mvh
Det har været oppe nogle gange, og folk er generelt delt i to lejre: Dem der servicerer hver 5-8 år (alt efter hvor meget uret har været båret). Og dem der venter til det "trænger". Det kan være at det simpelthen går i stykker, eller at det holder tiden dårligt, eller gangreserven er blevet lav. Først når det sker får de det repareret og serviceret ...der går gerne over 10 år.
Personligt hører jeg til den sidste gruppe, dog tryktester jeg gerne mine ure årligt, hvis jeg forventer at de skal med i vandet...

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)