Vintage er pludselig blevet noget for mig >>>>>

[baun]

Jeg bidrager da gerne til harmonien.

Jeg kan godt lide nye ure. Jeg har været på mange GTG og nydt at holde dem i hånden - og også haft dem på armen. Jeg har også været til receptioner hvor nye modeller blev vist og behørrigt beundret. Og jeg er lige ved at købe et en gang imellem.

Jeg kan godt lide nye ure som bærer klassiske design traditioner, hvor man kan finde arven eller generne om man så må sige. Omega PO er vel et godt eksempel.

Jeg kan også godt lide nye ure som har været lavet siden 50 - eller 60'erne uden de store ændrínger... hvor man stadig ser ophavet klart i det nye ur. Omega Speedmaster er eksempel på dette.

Der hvor jeg bliver lidt skeptisk er ved "Retro urene" - altså der hvor man "kopierer" et gammelt design og bygger et nyt ur, som ganske vist er bedre på alle punkter (måske designet undtaget synes jeg ofte) men ikke "det rigtige" - det er en kopi af "det rigtige". Omend en original kopi!

Det har altså for mig intet at gøre med urets objektive kvaliteter. Det er udelukkende et spørgsmål om følelser.

Næste skridt på vejen er "Hommage". Uanset om den er lavet nok så pænt og bedre en "Det oprindelige" appelerer det til negative følelser i mig.

Det ultimative skridt, "kopi-uret" - er naturligvis (her er vi vis alle enige) helt uacceptabelt - og nærmest værre jo bedre og mere præcis kvalitet det har. Et kopi af Rolex Sub. som kun kan afsløres ved at kigge på visse dele af værket er ikke rart at bære...... men hvorfor ikke? Det er jo et super ur, med super udseende og høj kvalitet. Objektivt set er det jo perfekt - det er vores følelser der diskvalificerer uret. Og følelser er nok meget individuelle - og derfor skal vi naturligvis følge vore egne og ikke være enige!

vh baun