Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..!

[McAllan]

Nå, det vist tid til en lille briefing på broen

Jeg er jo som sagt ved at justere den gamle Golay og DDR Glashütten.
Resultatet er som følger:
Golay fra 1970: 3,0 sek/år siden 18. oktober.
Glashütte fra 1979: 7,9 sek/år siden 12. oktober.
Begge siden de sidst blev justeret, dvs. sidste gang trimmerne blev rørt var 12. hhv. 18. oktober.
Glashütten er da såmænd fin nok, men ville da klart ønske den var bedre. Det er dog også et spørgsmål om min tålmodighed da den trimmer er extrem følsom så det er langt hen af vejen held der afgør hvor tæt man rammer eller skyder over målet.
Golay'en derimod er jeg vild imponeret over dog med det forbehold jeg ikke kender temperaturfølsomheden. Jeg er overbevist om at jeg nemt kan justere den endnu bedre(!). Kvartz er vel det eneste den har tilfældes med et moderne chronometer - så godt som alt der kan være anderledes er anderledes. Diskret bipolar (idag CMOS (=FETs) IC), formentlig naturlig krystal (idag kunstig dyrket), kæmpe stor krystal med meget lav frekvens (i dag små og højere frekvens). Jeg har på fornemmelsen at den Golay i sin tid blev bygget for at vise det bedste man kunne lave. Ikke bare lave noget middelmådigt der opfyldte kravene, men simpelthen lave noget kunne sparke numse. Lige bortset fra jeg som sagt ikke kender temperaturfølsomheden så finder du ikke mange chronometre i dag der holder samme præcision og slet ingen der er lige så nemme at justere med mindre man selv har bygget elektronikken - rette trimmere så kan de nemlig laves rimeligt nemme at justere.


Et par ord om Mühle Glashutte fra midt 90'erne
Jeg har været så heldig at falde over en brochure af præcis det chronometer - min er kun ganske lidt nyere end det i brochuren som det ses af serienummeret. Så den har jeg da naturligvis scannet, så vi alle kan få glade af den:
http://peecee.dk/upload/download/336024
Og hvis første link ikke virker:
http://peecee.dk/uploads/112011/M%C3%BCh...e_1995.pdf
(ved ikke hvor længe de gemmer filen, så gem den på din harddisk inden den forsvinder!)

Så fik jeg også besvaret et par spørgsmål. Mit gæt på 5 minutters backuptid oprindeligt bekræftet. Undrede mig også over den gruppe af 6 SMD transistorer på bagsiden af printet der går til ubrugte pinde på connectoren. Tilsyneladende kunne man bestille chronometret med udtag til impulser til sekunder, minutter og timer! Den gamle DDR Glashütte har kun mekanisk aktueret minut-udtag (og måske den også kan klare sekund, det kunne godt tyde på det uden jeg har undersøgt det nøje).


Og et par ord om DDR Glashütten
Tilsyneladende, så er min udgave slet ikke den første revision (med det nummer skulle det også være mærkeligt). Men den første er alligevel ret langt fra min. 32 KHz kæmpe krystal i metalindkapsling. Og sekundviser med 2 steps pr. sekund og et værk der er noget flottere finisheret (hvis man da kan påstå værket i min fra 79 er finisheret <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->). Mine Glashütter, både den fra DDR og Mühle har sekundvisere med 1 step pr. sekund.
Interesserede kan se nærmere på det jeg gætter er første revision her:
http://www.glashuetteuhren.de/kaliberueb...ronometer/
PDF med nærmere beskrivelse samt billeder af værket er ca. 3/4 dele nede af siden let genkendt på PDF logoet.

En spændende detalje ved det gamle værk - tilsyneladende har det to trimmere! Noget som jeg har undret mig over at man ikke har proppet i min revision af Glashütten når nu trimmeren er så hysterisk sensitiv. Man vil kunne få en meget nem justering hvis man beholdte den følsomme til grov-justering (den behøver ikke have hul udefra) og så en noget finere med hul til justering udefra. Så kunne den have været lige så nem at justere som Golay'en. Dybest set er alt hvad det kræver én sølle komponent ekstra og den opnåelige præcision ville blive langt nemmere at opnå konsistent.

Men sådan er det åbenbart i dag - og det startede åbenbart så småt allerede dengang i slutningen af 70'erne. Selvom man kunne forbedre en ting temmelig meget med en meget lille indsats så vurderer man det åbenbart ikke vigtigt. Ikke mærkeligt at man ofte får fornemmelsen af at alt var meget bedre i gamle dage. Ikke fordi de komponenterne til rådighed var bedre (det er vist kun meget få undtagelser), men fordi man gjorde sig den ulejlighed at spare de rigtige steder samt tænkte sig om hvordan man optimerede performance til det yderste med de ting man havde til rådighed og ikke bare ville lave noget som opfyldte visse krav men helst ikke for meget mere end det og så sælge det i en flot indpakning. Dengang var det mindst i lige så høj grad det, der var inden i indpakningen der talte.