17-12-2011, 02:17 PM
I Biscayens dybe vand...
Faldt jeg over dette i meget fin stand...
Ja, formentlig har det aldrig nogen sinde været i brug...(!)
Seiko QM-20 quartz skibschronometer
En rigtig perle. Søster til den meget kendte Seiko QM-10. Men langt mindre udbredt - hvis ikke lige så sjælden som hønsetænder, så er det vist ret tæt på. Indtil nu er jeg kun faldet over små frimærker af billeder af den på nettet og selv på eBay er der intet spor af den. QM-10 er der derimod jævnligt spor af. Men ok, de to minder jo også meget om hinanden og QM-20 har måske været dyrere og da de nok primært har skullet bruges som værktøj dengang, så har man meget naturligt valgt den lidt billigere QM-10.
Ifølge den berømte og berygtede bog "The Ship's Chronometer" af Marvin E. Whitney blev QM-20 introduceret i 1985.
QM-20 minder på alle måder om dens søstre QM-10 og QM-11. Alt lige fra hvordan kassen er samlet i hjørnerne, træfinishen, visermonteringen, betjeningen, kort sagt ALT minder om hinanden.
Ja, selv den originale indpakning. 1985 og 26 år senere er det eneste, der har ændret sig lidt, trykket på papkassen.
Selv de originale batterier er der omend de er lækkede. Heldigvis var de ikke i chronometret. Desværre ingen manual. Gad vide om der nogen sinde har været én (vil jeg næsten tro da QM-10 har én) eller om nogen har fjernet den fra kassen for at "blive lagt et sikkert sted"
Altså, så længe man har kassen og chronometret opbevares deri, så skal manualen da også ligge i 
Nogen ejer åbenbart ikke ordenssans 
Et kig inden i. Af 2 årsager. Dels fordi jeg er hamrende nysgerrig som altid <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> og dels fordi jeg vidste at dette chronometer har et NiCd backup batteri. Og jeg ved også godt, at selvom man normalt siger at opladelige batterier ikke lækker, så ved jeg også godt at det passer ikke når vi snakker tidshorizonter over 10-15 år da gummiet i sikkerhedsventilerne bliver mørt med tiden. Det ses da også at det er meget heldigt at jeg kiggede i det. Havde jeg taget det i brug kunne trykket være steget i backupbatteriet og det kunne have lækket endnu mere med katastrofale følger. Heldigvis er det på nuværende tidspunkt ikke så slemt og jeg har muligheden for at få stoppet corrosionen i tide inden der sker uoprettelig skade. OK, det er der allerede sket, men inden det er beyond reasonable repair.
IC'erne er som følger:
4520, 3 stk. 4011, 4069, 4073 samt en oscillator hvor jeg er noget usikker på typebetegnelsen. Den ses på et senere billede med alt påtrykt tekst synlig.
Højst usædvanligt er 40XX IC'erne alle produceret i 70'erne. Gad vide om Seiko har købt lidt for stort ind dengang <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Det er usædvanligt at komponenter ligger så længe på lager før en fabrikant bruger dem. Det er noget andet hvis enkelte har været skiftet på et værksted, men det er de ikke.
Det ses da også af klistermærket - der er klistret på før det fik lak - at prinpladen er produceret i 1985 uge 34.
Et nærbillede af skaden. Som det ses har elektrolytten krøbet indeni ledningerne og til loddefligene og begyndt at korrodere printbanerne også. Det må så absolut standses! Jeg vil benytte lejligheden til at alle med et gammelt skibschronometer (eller anden elektronisk dims) med opladeligt backup-batteri at overveje at få det tjekket. Hvis ikke man kan selv, så få urmager eller en nøjsom radiomekaniker til det! Jeg har set tråde rundt omkring på nettet hvor folk har købt bl.a. en QM-10'er der ved første brug fungerer fint - præcis som denne QM-20. Og de skriver at de ikke har lyst til at kigge i det da det jo virker. "If it ain't broke don't fix it" holder desværre ikke her - præcis som så mange andre steder. Elektrolyt fra NiCd og NiMH er langt værre - extremt corrosivt - end lækkede superkondensatorer. Så enten skift eller bare fjern backuppen i tide. Den dag de har lækket så meget at chronometret holder op med at virke vil man rive sig selv i håret over man ikke var lidt på forkant, for så er det vitterligt næsten umuligt at reparere. Man kan sammenligne det med at skifte tandrem på bilen - det gør man (eller ens mekaniker) jo også før motoren holder op med at virke (tandremmen knækker) - gør man det efter er motoren jo totalt smadret
Sjovt nok så er der ikke lækket ret meget ved selve batteriet, kun lige en antydning. Men som sagt, det kunne nemt være sket hvis det havde været i brug eller blev taget i brug.
Sådan ser den mekaniske del af værket ud når beskyttelseskappen er afmonteret. Minder extremt meget om det i QM-11 selvom de da ikke er 100% ens. Vil næsten tro det er 100% magen til det i QM-10. Men det er i hvert fald noget mere støjsvagt end QM-11. Det kan måske nok også skyldes styrken i permanent-magneten og/eller strømstyrken til spolen. Kan være jeg leger lidt med at dæmpe motorkraften i QM-11'eren når jeg engang synes det er tid at fjerne backup-batteriet fra den - er jo så simpelt som en modstand i serie.
Sådan ser det ud fra siden. Svært at fotografere ordenligt. Funktionsprincippet er helt som QM-11'eren - og moderne ure - en "en-polet" stepmotor.
Så er backup-batteriet fjernet, printbanerne renset så godt jeg synes jeg kunne og fået et lag frisk tin. Derefter har det fået en god gang loddelak. Dels fordi det jo er sædvanen i skibschronometre der udsættes halvvej for havmiljø, dels for hvis der er noget "snask" jeg ikke har fået fjernet, så for at lukke det inde så det ikke korroderer yderligere.
Den fungerer ganske fint uden backup. Og i denne konstruktion lader det ikke til at backuppen er brugt som spændingsstabilisator. Og hvis kunne man jo bare montere en række dioder eller en passende zener som så dog ville brænde effekt af til "ingen" nytte. Kan være jeg monterer en super-kondensator i den lidt på samme vis som i Mühle Glashütte fra midt 90erne hvis ånden kommer over mig. Så kan man nemlig skifte batteri uden det går i stå. Og helt ærligt. Et par minutter er mere end rigeligt til skift af batterier. Tør ikke tænke på hvem der mon er 40 timer om at skifte 3 stk. D celler <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Til ære for kameraet har jeg nøjes med at sætte én loddeflig på de pinde jeg har monteret i stedet for de oprindelige loddeflige. De er magen til dem jeg monterede på 90er Mühle Glashütten.
Noget andet der kan ses på dette billede er oscillatoren - den med det røde/pink bånd. Af de gnidrede billeder jeg har set af indmaden af QM-10 på nettet troede jeg at det var et nøgen krystal. Man kan få "nøgne" krystaller indkapslet som en "tønde" omend de ikke er så almindelige. Den komponent med skruekærv er en trimmekondensator af en type, der er meget finjuster-bar. Langt mere end de trimmere vi har set på de andre med trimmekondensatorer i denne tråd. Så hvis ikke den går med en præcision som jeg er tilfreds med, så skal den nok komme til det. Hvis bare alle brugte denne vidunderlige type trimmere!
Så det lader altså til at QM-11'eren er endnu tættere på dens tidligere søstre end jeg troede i første omgang.
Så er det samlet igen. Dette billede er ikke så meget for at vise batterimåleren. Den ser lidt anderledes ud end på QM-10/11. Nej, det jeg vil vise er nylon-skiven. Der var oprindeligt ikke én, men jeg synes der bør være én - og skader gør den i hvert fald ikke. For ikke at ridse forpladen når man sådan skiller det ad. Skruerne er ikke let sænkede kan således give en ring af mærker hvor de sidder. Jeg har også proppet en nylon-skive i låsemekanismen til låget, da det er samme princip. Og så går skruen til låsen også mere gliden ved spænd/løsne når der er en skive i fremfor metal der glider mod hinanden. Djævlen er i detaljen - som man siger
Vi skal da også lige have et billede af bagsiden. Hullet med det fine gitter er højttaleren, som bipper én gang hvert sekund når man tjekker batteri-status. Denne funktionalitet findes ikke på QM-10/11. Den bipper når viseren går på et helt sekund og lyder præcis som når man får målt EKG.
Modsat QM-10/11 så når man trykker på knappen til batterimåling, så måles der indtil der trykkes igen. Det er altså ikke nok bare at slippe knappen for at stoppe målingen - måske pga. bip-funktionen. Hvorfor bip-funktionen er der kan jeg kun gætte på. Havde været rart at kunne læse det i manualen.
Og lige et kig ind til batterierne. Pt. fødes den fra 3 stk. adaptor med hver 2 stk. AA i parallel. Knappen til at justere viserne med fungerer og er helt magen til QM-10/11.
Faldt jeg over dette i meget fin stand...
Ja, formentlig har det aldrig nogen sinde været i brug...(!)
Seiko QM-20 quartz skibschronometer
En rigtig perle. Søster til den meget kendte Seiko QM-10. Men langt mindre udbredt - hvis ikke lige så sjælden som hønsetænder, så er det vist ret tæt på. Indtil nu er jeg kun faldet over små frimærker af billeder af den på nettet og selv på eBay er der intet spor af den. QM-10 er der derimod jævnligt spor af. Men ok, de to minder jo også meget om hinanden og QM-20 har måske været dyrere og da de nok primært har skullet bruges som værktøj dengang, så har man meget naturligt valgt den lidt billigere QM-10.
Ifølge den berømte og berygtede bog "The Ship's Chronometer" af Marvin E. Whitney blev QM-20 introduceret i 1985.
QM-20 minder på alle måder om dens søstre QM-10 og QM-11. Alt lige fra hvordan kassen er samlet i hjørnerne, træfinishen, visermonteringen, betjeningen, kort sagt ALT minder om hinanden.
Ja, selv den originale indpakning. 1985 og 26 år senere er det eneste, der har ændret sig lidt, trykket på papkassen.
Selv de originale batterier er der omend de er lækkede. Heldigvis var de ikke i chronometret. Desværre ingen manual. Gad vide om der nogen sinde har været én (vil jeg næsten tro da QM-10 har én) eller om nogen har fjernet den fra kassen for at "blive lagt et sikkert sted"
Altså, så længe man har kassen og chronometret opbevares deri, så skal manualen da også ligge i Nogen ejer åbenbart ikke ordenssans Et kig inden i. Af 2 årsager. Dels fordi jeg er hamrende nysgerrig som altid <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> og dels fordi jeg vidste at dette chronometer har et NiCd backup batteri. Og jeg ved også godt, at selvom man normalt siger at opladelige batterier ikke lækker, så ved jeg også godt at det passer ikke når vi snakker tidshorizonter over 10-15 år da gummiet i sikkerhedsventilerne bliver mørt med tiden. Det ses da også at det er meget heldigt at jeg kiggede i det. Havde jeg taget det i brug kunne trykket være steget i backupbatteriet og det kunne have lækket endnu mere med katastrofale følger. Heldigvis er det på nuværende tidspunkt ikke så slemt og jeg har muligheden for at få stoppet corrosionen i tide inden der sker uoprettelig skade. OK, det er der allerede sket, men inden det er beyond reasonable repair.
IC'erne er som følger:
4520, 3 stk. 4011, 4069, 4073 samt en oscillator hvor jeg er noget usikker på typebetegnelsen. Den ses på et senere billede med alt påtrykt tekst synlig.
Højst usædvanligt er 40XX IC'erne alle produceret i 70'erne. Gad vide om Seiko har købt lidt for stort ind dengang <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Det er usædvanligt at komponenter ligger så længe på lager før en fabrikant bruger dem. Det er noget andet hvis enkelte har været skiftet på et værksted, men det er de ikke.
Det ses da også af klistermærket - der er klistret på før det fik lak - at prinpladen er produceret i 1985 uge 34.
Et nærbillede af skaden. Som det ses har elektrolytten krøbet indeni ledningerne og til loddefligene og begyndt at korrodere printbanerne også. Det må så absolut standses! Jeg vil benytte lejligheden til at alle med et gammelt skibschronometer (eller anden elektronisk dims) med opladeligt backup-batteri at overveje at få det tjekket. Hvis ikke man kan selv, så få urmager eller en nøjsom radiomekaniker til det! Jeg har set tråde rundt omkring på nettet hvor folk har købt bl.a. en QM-10'er der ved første brug fungerer fint - præcis som denne QM-20. Og de skriver at de ikke har lyst til at kigge i det da det jo virker. "If it ain't broke don't fix it" holder desværre ikke her - præcis som så mange andre steder. Elektrolyt fra NiCd og NiMH er langt værre - extremt corrosivt - end lækkede superkondensatorer. Så enten skift eller bare fjern backuppen i tide. Den dag de har lækket så meget at chronometret holder op med at virke vil man rive sig selv i håret over man ikke var lidt på forkant, for så er det vitterligt næsten umuligt at reparere. Man kan sammenligne det med at skifte tandrem på bilen - det gør man (eller ens mekaniker) jo også før motoren holder op med at virke (tandremmen knækker) - gør man det efter er motoren jo totalt smadret
Sjovt nok så er der ikke lækket ret meget ved selve batteriet, kun lige en antydning. Men som sagt, det kunne nemt være sket hvis det havde været i brug eller blev taget i brug.
Sådan ser den mekaniske del af værket ud når beskyttelseskappen er afmonteret. Minder extremt meget om det i QM-11 selvom de da ikke er 100% ens. Vil næsten tro det er 100% magen til det i QM-10. Men det er i hvert fald noget mere støjsvagt end QM-11. Det kan måske nok også skyldes styrken i permanent-magneten og/eller strømstyrken til spolen. Kan være jeg leger lidt med at dæmpe motorkraften i QM-11'eren når jeg engang synes det er tid at fjerne backup-batteriet fra den - er jo så simpelt som en modstand i serie.
Sådan ser det ud fra siden. Svært at fotografere ordenligt. Funktionsprincippet er helt som QM-11'eren - og moderne ure - en "en-polet" stepmotor.
Så er backup-batteriet fjernet, printbanerne renset så godt jeg synes jeg kunne og fået et lag frisk tin. Derefter har det fået en god gang loddelak. Dels fordi det jo er sædvanen i skibschronometre der udsættes halvvej for havmiljø, dels for hvis der er noget "snask" jeg ikke har fået fjernet, så for at lukke det inde så det ikke korroderer yderligere.
Den fungerer ganske fint uden backup. Og i denne konstruktion lader det ikke til at backuppen er brugt som spændingsstabilisator. Og hvis kunne man jo bare montere en række dioder eller en passende zener som så dog ville brænde effekt af til "ingen" nytte. Kan være jeg monterer en super-kondensator i den lidt på samme vis som i Mühle Glashütte fra midt 90erne hvis ånden kommer over mig. Så kan man nemlig skifte batteri uden det går i stå. Og helt ærligt. Et par minutter er mere end rigeligt til skift af batterier. Tør ikke tænke på hvem der mon er 40 timer om at skifte 3 stk. D celler <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Til ære for kameraet har jeg nøjes med at sætte én loddeflig på de pinde jeg har monteret i stedet for de oprindelige loddeflige. De er magen til dem jeg monterede på 90er Mühle Glashütten.
Noget andet der kan ses på dette billede er oscillatoren - den med det røde/pink bånd. Af de gnidrede billeder jeg har set af indmaden af QM-10 på nettet troede jeg at det var et nøgen krystal. Man kan få "nøgne" krystaller indkapslet som en "tønde" omend de ikke er så almindelige. Den komponent med skruekærv er en trimmekondensator af en type, der er meget finjuster-bar. Langt mere end de trimmere vi har set på de andre med trimmekondensatorer i denne tråd. Så hvis ikke den går med en præcision som jeg er tilfreds med, så skal den nok komme til det. Hvis bare alle brugte denne vidunderlige type trimmere!
Så det lader altså til at QM-11'eren er endnu tættere på dens tidligere søstre end jeg troede i første omgang.
Så er det samlet igen. Dette billede er ikke så meget for at vise batterimåleren. Den ser lidt anderledes ud end på QM-10/11. Nej, det jeg vil vise er nylon-skiven. Der var oprindeligt ikke én, men jeg synes der bør være én - og skader gør den i hvert fald ikke. For ikke at ridse forpladen når man sådan skiller det ad. Skruerne er ikke let sænkede kan således give en ring af mærker hvor de sidder. Jeg har også proppet en nylon-skive i låsemekanismen til låget, da det er samme princip. Og så går skruen til låsen også mere gliden ved spænd/løsne når der er en skive i fremfor metal der glider mod hinanden. Djævlen er i detaljen - som man siger
Vi skal da også lige have et billede af bagsiden. Hullet med det fine gitter er højttaleren, som bipper én gang hvert sekund når man tjekker batteri-status. Denne funktionalitet findes ikke på QM-10/11. Den bipper når viseren går på et helt sekund og lyder præcis som når man får målt EKG.
Modsat QM-10/11 så når man trykker på knappen til batterimåling, så måles der indtil der trykkes igen. Det er altså ikke nok bare at slippe knappen for at stoppe målingen - måske pga. bip-funktionen. Hvorfor bip-funktionen er der kan jeg kun gætte på. Havde været rart at kunne læse det i manualen.
Og lige et kig ind til batterierne. Pt. fødes den fra 3 stk. adaptor med hver 2 stk. AA i parallel. Knappen til at justere viserne med fungerer og er helt magen til QM-10/11.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)