Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..!

[McAllan]

Ohøj. Tid til en briefing fra broen.

Først lige en rettelse. Jeg var overbevist om at denne var produceret i uge 34, 1985. Det er den ikke. Jeg har set billeder af en QM-10, som ifølge den teori skulle være produceret i 30'erne eller noget i den stil. Så det klistermærke må være en form for serienummer på printpladen, men altså ikke det samme nummer som på forsiden (heller ikke tilfældet med den QM-10 jeg har set). Så den er nok nærmere fra slutningen af 70'erne eller starten af 80'erne at dømme ud fra datoerne på IC'erne. Så kan jeg bare ikke få bogens påstand om at den var "for nyligt introduceret" til at passe når bogen er udgivet i '85. Med mindre man da havde en noget anderledes opfattelse af "for nyligt" dengang end man har i dag.

Ja, chonometermæssigt er der ikke sket noget siden QM-20'eren, men tænkte om ikke den skulle have backup-funktionen til at fungere igen.

Jeg så det som udelukket at erstatte cellerne med 3 nye(re?) NiCd celler. Disse vil også lække skadelig elektrolyt med tiden. NiMH i samme størrelse som de gamle celler er ikke en mulighed da den lader cellerne med meget lille strøm og dermed meget tvivlsomt om den kan holde alm. NiMH med deres lave selvafladning opladt og NiMH knapceller vil dø for hurtigt og som med NiCd indeholder de også en meget aggressiv elektrolytvæske. Low Self Discharge NiMH er en mulighed omend de ikke fås i så mange størrelser, så kunne der sagtens laves noget med en holder til 3 stk. AAA. Men da det er ret besværlig at skille ad uden at sætte mærker i trækassen - det er noget med at skrue frontpladeskruerne ud, holde sammen på det hele mens man vipper bunden i vejret på det hele og får frontpladen balanceret over på en toiletrulle eller andet blødt og ud over en bordkant for at lågen kan være der. Meget besværligt og kræver en rolig hånd. Så valgte jeg i stedet samme løsning som til Mühle Glashütten. En 0,47 F (igen ja, Farad) backup kondensator. Den kan også svede med tiden. Meget udsandsynligt den lægger enorme mængder og slet ikke en elektrolytvæske der dels er så agressiv som NiCd/NiMH dels har samme kravlende egenskab.
Og den skal vise sig at være særdeles egnet. Ja, undrer mig over de ikke tog det valg fra start, men det har måske noget med designtidspunktet at gøre at man ikke havde sådanne kondensatorer dengang. Men så kunne man jo have brugt muligheden i QM-11'eren. Men der var det måske meget vigtigt at bibeholde "40 timers backup" for dels at den ikke skal fremstå ringere end forgængeren, dels for at have ét punkt på specifikationslisten der tydeligt overtrumfer Mühle Glashütte's og Wempe's nuværende modeller, der begge ligeledes har superkondensator-backup.

Nå, men jeg valgte som sagt at erstatte batterierne med samme superkondensator som jeg også kom i Mühle'n - lad os se nogle billeder af resultet:


Hullerne til de kabelbindere, der holdte de originale backup-batterier på plads er genbrugt. Monteringen af backup-kondensatoren er 100% reversibel hvis man af uransagelige årsager ønsker den væk igen. Det synes jeg betyder utroligt meget når man reparerer klenodier af denne kaliber. Det kan godt være man vælger en mere moderne tilgang til tingene, men det skal gøres med respekt dvs. om muligt så der ikke foretages ændringer, der er (så godt som) permanente. Og det er jo netop opfyldt her, da jeg kun udnytter den mulighed for montering, som findes i forvejen. Havde de huller ikke været der havde jeg dog blot brugt nogle af de andre skruer, evt. monteret længere skruer og gemt i de oprindelige i en lille pose inden i chronometret.


Det ser ud som om skruen rører kondensatoren. Det gør den nu ikke.
Jeg har ikke lavet nogle billeder undervejs. Dybest set er det jo blot en gentagelse af hvad jeg lavede på Mühle Glashütten fra midt 90'erne.
Der er plastic-skive (til at beskytte printbanerne med), alm. skive samt en fjederskive på undersiden af det store print. Normalt ville jeg sætte en fjederskive på møtriksiden, men det kunne ikke lade sig gøre. Men en fjederskive hører sig til så det ikke pludseligt rasler fra hinanden


Det slog mig lige at der ikke var et billede hvor man bedre kan se komponenterne, så det tog jeg lige et af ved samme lejlighed.


Et billede af hvordan der ser ud i kassen og forbindelsen til bipper og batterier har jeg heller ikke vist. Så det tog jeg også lige ét af. Misfarvningen inde i kassen er fra elektrolyt, der har dryppet ned fra de originale backup-batterier.

En anden fordel ved kondensator-backup fremfor NiCd er at NiCd batterier til stabilisere sig på en bestemt spænding mens en kondensator spændingsmæssigt nærmer sig opladningsspændingen asymtodisk og således at også den strøm, der lades med går asymtodisk mod nul (ja, i en perfekt verden, men en elektroly har meget lav selvafladning sammenlignet med NiCd). Dvs. at der ikke hele tiden går en forholdvis stor strøm fra hovedbatteriet til backup'en og resultatet siger jo sig selv - længere gang tid eller hvis man ser sådan på det, så lavere spændingsfald mellem batteriskift hvis man alligevel skifter dem med faste intervaller (jeg anbefaler en gang om året så man ikke pludseligt har lækkede hovedbatterier).

Og hvordan performer det så? Jo, aldeles fremragende! Hvor et par minutters backuptid vil være mere end rigeligt, så viser det sig at et par minutter skal vise sig at være noget af en underdrivelse.
Ladestrømmen er ret lav. Maximalt omkring 1 mA og den falder hurtigt. Efter 12 timers opladning har backupppen nået en spænding på 4,27 V (hovedbatterierne er på ~4,5). Jeg lader den kører og den kører, kører, kører og bliver ved med at køre. Efter 40 minutter synes jeg at bemærke at den ikke tikker helt så kraftigt længere og der er spændingen på kondensatoren faldet til 3,47 V. Vil gerne have den samlet så, jeg samler den. Efter 1 time og 45 min tikker den stadig! Og ved 2 timer og 15 min. kører den stadig omend det er tydeligt at det ikke varer længe før den ikke tikker kraftigt nok til at bevæge viserne. Jeg mister tålmodigheden og sætter hovedbatterierne i igen.

Klart at den nok ikke vil nå helt samme flotte resultat hvis man tager hovedbatterierne ud pga. de skal skiftes, men man skal nok nok lade dem køre meget langt ned hvis ikke der bare skal være 30 min. backup i den. Så jeg er da vildt imponeret over resultatet.

Og nå ja, behøver jeg sige at loddesiden af backup-kondensatoren har fået en gang lak. Igen præcist som med Mühle'n - nemlig med det formål at reparationen naturligvis skal være sådan, at den fint kan klare miljøet ombord på et skib såfremt man måtte ønske. Igen fordi når det drejer sig om et sådan klenodie, så skal det ikke bare skal ordnes så der virker - det er noget man vil gøre med køkkenradioen - men at det skal laves mindst lige så godt som oprindeligt.