Hvordan fik du interessen for ure?

[RURA]

Jah, hvordan startede det egentlig??

Jo det startede egentlig med, at den bedre halvdel havde forelsket sig dybt i et ur. Det var jo selvfølgelig et Rolex. Jeg har som sådan altid været lidt fascineret af ure, men så har det bare været pæne ure, nogle der umiddelbart ”bare” var flotte, havde kigget lidt på Maurice Lacroix og noget i den dur, men syntes stadig de var lidt pebrede. Rolex kendte man jo, men det var noget der bare var fuldstændig ude af den menige mands rækkevidde, forbeholdt direktører og præsidenter

Men havde ikke gjort så meget i ure, da det ikke fyldte mere end som så. Men fruen havde som sagt forelsket sig i det her Rolex og jeg tænkte at det bliver en dyr fornøjelse at have hende i mit liv men hun var egentlig besluttet på selv at købe det. Men da jeg så stoppede med at arbejde for at læse videre, syntes jeg det ville være på sin plads og købe en rimelig lækker gave til den dejligere pige der gjorde det muligt for mig at læse igen. Jeg havde pengene og gik virkelig og spekulere om det ville være klogt at gøre. (Man er vel lidt skadet af at man skulle læse finans økonomi ) Så jeg gik og kiggede efter ure og var stadig betænksom.

Men en da på strøget faldt jeg så over ”uret” hos Edmund Arnold. Jeg havde ikke tænkt over at købe det, men når det nu var der og til den helt rigtige pris, så kunne jeg bare ikke lade være. Det var en total surrealistisk oplevelse at købe et Rolex som et halvt impulskøb. Og så den glæde som det medførte ved fruen var ubeskrivelig.

Efter denne oplevelse kom der for alvor brænde på passionen med ure. Rolex var ikke længere uopnåeligt og man fandt et hav af ure man ville have

• - Omega Seamaster el. Speedmaster eller begge
  - IWC
  - Rolex
  - Tag Heuer
  - Panerai
  - og mange mange flere

Listen på ure der skulle i kassen kunne ikke tage nogen ende i starten.
I løbet at studiet kom der en masse ure på listen og ud igen og man kunne simpelthen blive ved. Vidste dog at det første ”rigtige” ur skulle være Rolex Milgauss. Som nu endelig er en realitet.

Årene med lidt mindre penge har heldigvis fået urbesættelsen ned på et noget mere realistisk niveau og lige nu er der ”kun” 2-3 ure mere som jeg virkelig kunne se mig bruge penge på. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Men en lidt længere historie om hvordan fruens ønske om et Rolex kickstartede passionen hos mig.