Værk erfaringer?

[baun]

Mine erfaringer er jo mest relateret til Omegas værker fra 1945 og frem til først i 70'erne.

Groft kan man dele dem i de automatiske og de manuelle.

Hvis vi starter med de manuelle i herreure er 30 mm'erne jo absolut altoverskyggende.

De sidder i stort set alle Omegas manuelle herreure fra 1950 og frem til 1962-63. Hvis de har lille sekundviser hedder de 26x (fx. 265) og hvis de har stor sekundviser hedder de 28x (fx 284). Det er ualmindelig hårdfore og præcise værker. Omega har satset på gode materialer og præsition i fremstillingen af delene - og det betyder at urene bare går og går. Jeg har set ure fra 50'erne som har været brugt meget og hvor værket står og går som nyt på trods af at det aldrig har været åbnet. Det er let at skaffe reservedele - og jeg har endnu aldrig måttet kasere et værk - og jeg har da nok ejet mere end 50 af disse. Efter dem (i ca 196) kom 6xx serien som tilbyder dato og også med QS, men ellers er samme kvalitetsniveau som 30 mm'erne. Dog mindre og som sagt med dato.

På automatik siden er det lidt andreledes. De tidlige værker op til ca 1955 var hammerautomatik værker. De har samlermæssig interesse og er også ganske pålidelige til daglig brug, men der kan være problemer med at skaffe visse reservedele - og de er heller ikke så robuste som den senere 5xx serie med fuld rotor wind.

Disse kom i 1955 med 49x først - og der var vist lidt børnesygdomme med dette værk og de er også ret sjældne. Igen mest samlermæssig interesse. Herefter kom 5xx værkerne (49x regnes faktisk med i 5xx serien, men jeg skiller dem nu alligevel ad) - disse værker 501, 503,504 og 505 var og er supergode værker. Robuste, præcise og særdeles pålidelige. Og indtil nu har jeg altid kunnet få reservedele uden problemer.

Efter dem kom 55x og 56x værkerne som grundliggende er samme værker med og uden dato. Nogle er COSC og andre er ikke, men alle er vellavede, robuste og jeg tror verden stadig har tilgode at se masseproduserede, automatiske urværker af bedre kvalitet end disse værker. Kun Rolex kan forsøge at konkurere.

Tallene fra 60'erne omkring COSC certificeringer og præcisions test taler sit tydelige sprog. Man kan få flottere og mere sofistikerede værker, men ikke bedre.

Jeg vil vove den påstand at en caliber Omega 564 (fra 1965) er fuldt på højde mht. holdbarhed, robusthed og præcision, som de bedste værker det ligger i ure man idag køber i ure til 10 - 75 K Hvad enten der står Rolex, Omega IWC, Breitling eller Seiko på dem. De kan laves flottere, men ikke bedre.

vh Baun