Audemars Piguet Royal Oak Jubilæumsbog
#1
Som mange vil vide, er det 40 år siden, AP lavede det første Royal Oak sportsur i rustfrit stål designet af geniet Gerald Genta. Jubilæet fejres med en udstilling og en bog. Jeg har netop fået bogen leveret. Det er et flot værk på over 300 sider i stort format. Der er noget om AP's historie og så selvfølgelig en masse om tilblivelsen af RO. Dagen før Baselmessen begyndte i 1971 ringede dir. Georges Golay fra AP til Gerald Genta og bad ham komme til et møde. Især det italienske marked ønskede sig noget nyt fra AP.
Den aften og nat slog Genta de berømte streger, som reddede AP og ændrede urverdenens holdning til materialet rustfrit stål. AP's forhandlere på messen i 1971 var positive overfor design-idéen om et RO sportsur, så produktionen blev sat i gang, og i 1972 kunne man så se det første RO.
Et afsnit om reklamerne for uret er morsomt at læse. Jeg holder stadigvæk meget af de to gentlemen, som står ved rælingen på krydstogtskibet. Den ene siger (frit oversat): " Man skulle tro, at de kunne have skjult skruerne på et ur, som koster 13.200 DM".
Det er masser af læsestof og naturligvis en stribe flotte billeder af mange af RO urene gennem de 40 år. En samling fyndige udtalelser fra en række ambassadører og samlere fylder også godt.
Det er en smuk bog, som jeg gerne betaler prisen på de 100 Euro for.
Jens-Kristian

İmage
İmage
İmage
İmage
Svar


Beskeder i denne tråd
Audemars Piguet Royal Oak Jubilæumsbog - af jk_phpbb3_import15746 - 14-05-2012, 10:29 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)