11-06-2012, 12:06 AM
Et indlæg, som man stort set ikke kan være uenig om. - Og iøvrigt at vove, at være uenig med Willy har jo hidtil kun bevirket dirt track op og ned ad rabalderstræde.
At jeg således tør oplade min røst, er kun fordi jeg stort set er enig med Willy; og blot vil søge, at tilføre emnet et supplerende perspektiv.
Willy skriver: "I want some soul in my watches." og videre.... "I want some human skill and feeling put into them."
At kræve, at uret (urene) skal have (noget) sjæl, er vel hovedessensen af, at samle eller interessere sig for ure.
Vi vil vel(?) alle sammen gerne have noget særligt, der løfter uret over det almene og trivielle brugsur.
At kræve, at uret skal indeholde noget menneskeligt håndværk og særlig fingerspids fornemmelse - er ligeledes et udsagn, der er let at følge/forstå.
Vinklingen er hovedsageligt i retningen: ...is still a wonderfull sight that calls for admiration of the human skill involved., med fremhævelse af visse mærkers ultimative finishering.
Denne vinkling fører direkte mod de aller ædleste ure, som vi naturligvis beundrer med ærbødighed; men som ofte ligger langt ud over hvad økonomien tillader at eje.
Det er dette, jeg vil søge at lægge en supplerende vinkling på; idet jeg selvfølgelig ikke vil erklære mig uenig med Willy - det tør jeg simpelthen ikke.
Omega's 30T2 RG er et godt eksempel på et ur med sjæl, som ikke nødvendigvis er resultatet af elaboreret finishering.
Som det ses, er 30T2 RG ikke en gennemfinisheret og elaboreret horologisk skønhedsåbenbaring.
Værket har sjælen gemt i detaljen med lettede og affasede eger i tandhjulene, hvor fortandingen er ekstra dyb.
Ankeret er et lille poleret kunstværk, hvor halsen er lettet, afrundet og poleret ligesom palleteholderne.
Det ligger skjult for øjet, at urværkets gearing er særligt velvalgt, og at den enkle konstruktion medfører en kollosal modtagelighed for regulering, og evne til at holde den.
I kronometer konkurrencernes tid, rådede Omega over nogle af verdens bedste regulateurs.
Disse kunne, med indsigt og indføling i værket, trimme dem til præcisionsmæssigt at sætte langt fornemmere konkurrenter eftertrykkeligt til vægs.
Hermed blev der lagt menneskelig snilde, talent og håndværk i uret; men uden at det fremstod som forfinet polering og finishering.
Et andet eksempel på et ur, der i hvert fald på en vis måde - kan siges at have lidt sjæl, er Kirova 6MX
Der er få ure, der som skibs kronometre har en funktionsmæssig sjæl.
Det er summen af menneskelig snilde, at fremstille et præcist gående ur, der måske efter uger i søen sammen med lidt sfærisk geometri svarer på på det livsvigtige spørgsmål:
.... hvor er vi egentligt henne?
Sammenligner man Glashüttes skibskronometer (herover) med Kirova 6MX, vil man bemærke en stor; men ikke tilfældig lighed.
I forbindelse med den tyske krigsskades erstatning efter verdenskrig II - lagde sovjetunionen en tung hånd på den tyske urindustri.
Beskeden til de tyske urmagere hos Glashütte lød: "Lav os et skibskronometer..... ellers så ......
Foruden skibskronometerets særlige anvendelsesmæssige sjæl, ligger noget af sjælen i det smukke Kirova 6MX også skjult i denne barske historie.
Et andet ur, der bærer på masser af "besjælende" historie er:
Kun få... nej ingen andre ure er så tydelig eksponent for de euforiske dage efter den første månelanding, hvor verden havde en troskyldig tro på, at "nu kan vi alt".
.... herunder også rejse til månens bagside med et termostabiliseret ur, der nok skal vise hvad klokken er slået.
Nedenfor er et par "præcisions nørder"
X-33 har en enestående udviklingshistorie, og er uret, der som prototype har opholdt sig længst tid (kontinuert) i rummet, ombord på Mir.
Marine Chronometers værk er et glimrende eksempel på menneskelig snilde, stædig og højprofileret udvikling.
I quarz urenes barndom, kæmpede ingeniører, udviklere og teknikere med den egentligt lidt præmature teknologi, og måtte ofte implementere usædvanlige løsninger.
Blokdiagrammet viser forskellen mellem kaliber 1511 og 1516, hvor en skilletrafo er udfaset.
i den første udgave (1511) kunne teknologien kun med det yderste af neglene følge med op i højfrekvensområdet.
I praksis betød det, at transistorernes funktion led af overshot og ringning, hvilket medførte dubiøs signalbehandling.
Ambitionerne fejlede imidlertid ikke noget, så det allermest anstrengte led, nemlig den første neddeling fra 2,4 MHz foregik analogt med en skilletrafo.
Allerede i næste generation var denne udeladt på grund af mere pålidelig højfrekvens logik.
I min vinkling på ure med sjæl, er dette et udtryk for både menneskelig opfindsomhed, og et lille Columbus æg, der kan give (selv) et quartz ur (en vis form for) sjæl.
Ambitionsniveauet for udviklingen af uret var sat til intet mindre end, at skabe verdens mest præcise armbåndsur.
Det er det stadig i sin klasse af termostabiliserede; men ukompenserede quartz ure - her 38 år senere. Overliggeren var i hvert fald ikke sat lavt.
Et ur, der for mig har masser af sjæl - er min farfars lommeur.
Billedet er optaget d. 19/06-1902 på Refshaleøens kobbersmedie, og delene er til en kejserlig russisk panserkrydser, der afleveredes i 1905.
Her ses Axel som nummer 6 fra venstre i tredie række (med et samtalerør i kobber).
Axel var kobbersmed på Burmeister og Wain, og modtog på sin 25 års fødselsdag lommeuret med inskriptionen, "Erindring fra kolleger 1893".
Foruden historien, bidrager det til urets sjæl, at det 119 år senere stadig går aldeles fremragende, og er et lille stykke tidshistorik med sin sølvkapsel og forsirede visere.
Foruden at jeg naturligvis ikke tør andet end at være enig med Willy, håber jeg at have bidraget til en vinkling på, at ure besjælet af menneskeligt snilde og håndværk...
... ikke (nødvendigvis) behøver være de ædle elaborerede horologiske "uopnåeligheder". - som vi naturligvis attrår og beundrer.
Det var såmænd blot det min supplerende vinkling gik ud på.
Med venlig hilsen - Geodoc
At jeg således tør oplade min røst, er kun fordi jeg stort set er enig med Willy; og blot vil søge, at tilføre emnet et supplerende perspektiv.
Willy skriver: "I want some soul in my watches." og videre.... "I want some human skill and feeling put into them."
At kræve, at uret (urene) skal have (noget) sjæl, er vel hovedessensen af, at samle eller interessere sig for ure.
Vi vil vel(?) alle sammen gerne have noget særligt, der løfter uret over det almene og trivielle brugsur.
At kræve, at uret skal indeholde noget menneskeligt håndværk og særlig fingerspids fornemmelse - er ligeledes et udsagn, der er let at følge/forstå.
Vinklingen er hovedsageligt i retningen: ...is still a wonderfull sight that calls for admiration of the human skill involved., med fremhævelse af visse mærkers ultimative finishering.
Denne vinkling fører direkte mod de aller ædleste ure, som vi naturligvis beundrer med ærbødighed; men som ofte ligger langt ud over hvad økonomien tillader at eje.
Det er dette, jeg vil søge at lægge en supplerende vinkling på; idet jeg selvfølgelig ikke vil erklære mig uenig med Willy - det tør jeg simpelthen ikke.
Omega's 30T2 RG er et godt eksempel på et ur med sjæl, som ikke nødvendigvis er resultatet af elaboreret finishering.
Som det ses, er 30T2 RG ikke en gennemfinisheret og elaboreret horologisk skønhedsåbenbaring.
Værket har sjælen gemt i detaljen med lettede og affasede eger i tandhjulene, hvor fortandingen er ekstra dyb.
Ankeret er et lille poleret kunstværk, hvor halsen er lettet, afrundet og poleret ligesom palleteholderne.
Det ligger skjult for øjet, at urværkets gearing er særligt velvalgt, og at den enkle konstruktion medfører en kollosal modtagelighed for regulering, og evne til at holde den.
I kronometer konkurrencernes tid, rådede Omega over nogle af verdens bedste regulateurs.
Disse kunne, med indsigt og indføling i værket, trimme dem til præcisionsmæssigt at sætte langt fornemmere konkurrenter eftertrykkeligt til vægs.
Hermed blev der lagt menneskelig snilde, talent og håndværk i uret; men uden at det fremstod som forfinet polering og finishering.
Et andet eksempel på et ur, der i hvert fald på en vis måde - kan siges at have lidt sjæl, er Kirova 6MX
Der er få ure, der som skibs kronometre har en funktionsmæssig sjæl.
Det er summen af menneskelig snilde, at fremstille et præcist gående ur, der måske efter uger i søen sammen med lidt sfærisk geometri svarer på på det livsvigtige spørgsmål:
.... hvor er vi egentligt henne?
Sammenligner man Glashüttes skibskronometer (herover) med Kirova 6MX, vil man bemærke en stor; men ikke tilfældig lighed.
I forbindelse med den tyske krigsskades erstatning efter verdenskrig II - lagde sovjetunionen en tung hånd på den tyske urindustri.
Beskeden til de tyske urmagere hos Glashütte lød: "Lav os et skibskronometer..... ellers så ......
Foruden skibskronometerets særlige anvendelsesmæssige sjæl, ligger noget af sjælen i det smukke Kirova 6MX også skjult i denne barske historie.
Et andet ur, der bærer på masser af "besjælende" historie er:
Kun få... nej ingen andre ure er så tydelig eksponent for de euforiske dage efter den første månelanding, hvor verden havde en troskyldig tro på, at "nu kan vi alt".
.... herunder også rejse til månens bagside med et termostabiliseret ur, der nok skal vise hvad klokken er slået.
Nedenfor er et par "præcisions nørder"
X-33 har en enestående udviklingshistorie, og er uret, der som prototype har opholdt sig længst tid (kontinuert) i rummet, ombord på Mir.
Marine Chronometers værk er et glimrende eksempel på menneskelig snilde, stædig og højprofileret udvikling.
I quarz urenes barndom, kæmpede ingeniører, udviklere og teknikere med den egentligt lidt præmature teknologi, og måtte ofte implementere usædvanlige løsninger.
Blokdiagrammet viser forskellen mellem kaliber 1511 og 1516, hvor en skilletrafo er udfaset.
i den første udgave (1511) kunne teknologien kun med det yderste af neglene følge med op i højfrekvensområdet.
I praksis betød det, at transistorernes funktion led af overshot og ringning, hvilket medførte dubiøs signalbehandling.
Ambitionerne fejlede imidlertid ikke noget, så det allermest anstrengte led, nemlig den første neddeling fra 2,4 MHz foregik analogt med en skilletrafo.
Allerede i næste generation var denne udeladt på grund af mere pålidelig højfrekvens logik.
I min vinkling på ure med sjæl, er dette et udtryk for både menneskelig opfindsomhed, og et lille Columbus æg, der kan give (selv) et quartz ur (en vis form for) sjæl.
Ambitionsniveauet for udviklingen af uret var sat til intet mindre end, at skabe verdens mest præcise armbåndsur.
Det er det stadig i sin klasse af termostabiliserede; men ukompenserede quartz ure - her 38 år senere. Overliggeren var i hvert fald ikke sat lavt.
Et ur, der for mig har masser af sjæl - er min farfars lommeur.
Billedet er optaget d. 19/06-1902 på Refshaleøens kobbersmedie, og delene er til en kejserlig russisk panserkrydser, der afleveredes i 1905.
Her ses Axel som nummer 6 fra venstre i tredie række (med et samtalerør i kobber).
Axel var kobbersmed på Burmeister og Wain, og modtog på sin 25 års fødselsdag lommeuret med inskriptionen, "Erindring fra kolleger 1893".
Foruden historien, bidrager det til urets sjæl, at det 119 år senere stadig går aldeles fremragende, og er et lille stykke tidshistorik med sin sølvkapsel og forsirede visere.
Foruden at jeg naturligvis ikke tør andet end at være enig med Willy, håber jeg at have bidraget til en vinkling på, at ure besjælet af menneskeligt snilde og håndværk...
... ikke (nødvendigvis) behøver være de ædle elaborerede horologiske "uopnåeligheder". - som vi naturligvis attrår og beundrer.
Det var såmænd blot det min supplerende vinkling gik ud på.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)