20-08-2012, 06:32 PM
Farmanden havde et job, som garanterede at man fik set verden & lærdt mange sprog halvdårligt. Som konsulatansat boede vi - som regel - 6 til 8 måneder i et sted.
1959 var far og familien stationeret i Paris og jeg havde startet min første klasse på den Internationale Skole. (Jo, jo... i skoleblazer og med hvis skjorte og slips. Den lærde jeg at binde selv som seksårigt...- børneværnet i Frankrig var ikke så aktiv i 50´ne.)
En dag, på vej hjem fra skolen som var meget tæt på vores bopæl, fandt jeg en åbnet lotteriseddel fra gaden. Mine franskekundskeber var lidt begrænsede den gang og jeg tog seddelen med, mest fordi den så spændende ud.
Hjemme oversatte mor den til mig og fortalte at det var en lodderiseddel som vinder et ægte guldur... Og, at lotteriet var arrangeret af PCF, den Franske Kommunistparti.
Og hvordan en åbnet lotteriseddel havde havnet på gaden var så usansynligt, at min far mistankte mig årvis for at have købt seddelen med lommepengene - som jeg ikke havde...
Uret skulle hentes fra PCF hovedkontoret i Paris. Min far nægtede blankt at hente det. Hans tro for proletariatets diktatur lå i et meget lille sted hen og mere, han påstod at hvis han som konsulatansat besøger den lokale kommunistpartiets hovedkontor, kan han komme i vanskeligheder (jo, der var en gang noget som hedde "den kolde krig"...).
Men, no mercy.
Far skulle hente klokken for mig, mine argumenter var at jeg intet ejede endnu på trods af at jeg kunne uret og hvad med at nå skolen om morgenen og alt andet i skolen ? Delvis en røverhistorie pga. at jeg blev kørt mig som regel til skolen om morgenen. Men hvad gør man ikke, hvis der er et ægte guldur i spillet og man er seks år gammel...?
Dybt fortvivlet klædte min gode far sig i noget som - hvis jeg husker rigtigt - fik ham at ligne Humphrey Bogardt i "Casablanca", tilføjet skildpaddeframmede solbriller og gik under cover i gang med sin landforræderisk gerning for at besøge PCF hovedkvarteret med min lotteriseddel.
Han blev hverken anklaget for spionage eller andet lyssky aktivitet, men kom hjem med en Soviet produceret skinnende nyt Poljot guldur, i 18kt rødguld, manuelt optræk og hvis jeg husker rigtigt, med subsekunder. En ægte Kreml-partilederur !
Og den gode Poljot klarede ærterne (for min fars stort irritation - han påstod at folk vil tro at jeg - dvs. han - kommer fra Soviet eller en af de østeuropæiske satelitstater... yes, vi var i 50´ne <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ).
Jeg tror stadigvæg at min fars finger var i spillet når jeg fik en Datejust ref. 6605 som Bar Mitzvah gave fra min farfar (hans syv - otte år gammel ur).
Poljot tikkede nemligen lystigt videre - den var tydeligt nok ikke en mandagseksemplar....
Desværre, jeg kan ikke huske, hvad der skete med den gode soviet-producerede skoleur af 18 kt rødguld, ville gerne finde uret fra en kasse af gamle legetøj etc...
6605´en er i bankboks og efterset for nogle år siden.
Hilsen John
1959 var far og familien stationeret i Paris og jeg havde startet min første klasse på den Internationale Skole. (Jo, jo... i skoleblazer og med hvis skjorte og slips. Den lærde jeg at binde selv som seksårigt...- børneværnet i Frankrig var ikke så aktiv i 50´ne.)
En dag, på vej hjem fra skolen som var meget tæt på vores bopæl, fandt jeg en åbnet lotteriseddel fra gaden. Mine franskekundskeber var lidt begrænsede den gang og jeg tog seddelen med, mest fordi den så spændende ud.
Hjemme oversatte mor den til mig og fortalte at det var en lodderiseddel som vinder et ægte guldur... Og, at lotteriet var arrangeret af PCF, den Franske Kommunistparti.
Og hvordan en åbnet lotteriseddel havde havnet på gaden var så usansynligt, at min far mistankte mig årvis for at have købt seddelen med lommepengene - som jeg ikke havde...
Uret skulle hentes fra PCF hovedkontoret i Paris. Min far nægtede blankt at hente det. Hans tro for proletariatets diktatur lå i et meget lille sted hen og mere, han påstod at hvis han som konsulatansat besøger den lokale kommunistpartiets hovedkontor, kan han komme i vanskeligheder (jo, der var en gang noget som hedde "den kolde krig"...).
Men, no mercy.
Far skulle hente klokken for mig, mine argumenter var at jeg intet ejede endnu på trods af at jeg kunne uret og hvad med at nå skolen om morgenen og alt andet i skolen ? Delvis en røverhistorie pga. at jeg blev kørt mig som regel til skolen om morgenen. Men hvad gør man ikke, hvis der er et ægte guldur i spillet og man er seks år gammel...?
Dybt fortvivlet klædte min gode far sig i noget som - hvis jeg husker rigtigt - fik ham at ligne Humphrey Bogardt i "Casablanca", tilføjet skildpaddeframmede solbriller og gik under cover i gang med sin landforræderisk gerning for at besøge PCF hovedkvarteret med min lotteriseddel.
Han blev hverken anklaget for spionage eller andet lyssky aktivitet, men kom hjem med en Soviet produceret skinnende nyt Poljot guldur, i 18kt rødguld, manuelt optræk og hvis jeg husker rigtigt, med subsekunder. En ægte Kreml-partilederur !
Og den gode Poljot klarede ærterne (for min fars stort irritation - han påstod at folk vil tro at jeg - dvs. han - kommer fra Soviet eller en af de østeuropæiske satelitstater... yes, vi var i 50´ne <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ).
Jeg tror stadigvæg at min fars finger var i spillet når jeg fik en Datejust ref. 6605 som Bar Mitzvah gave fra min farfar (hans syv - otte år gammel ur).
Poljot tikkede nemligen lystigt videre - den var tydeligt nok ikke en mandagseksemplar....
Desværre, jeg kan ikke huske, hvad der skete med den gode soviet-producerede skoleur af 18 kt rødguld, ville gerne finde uret fra en kasse af gamle legetøj etc...
6605´en er i bankboks og efterset for nogle år siden.
Hilsen John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !
)
(*Jolly Roger, ikke IS !
)
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)