Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..!

[McAllan]

To Golay's ude på dybt vand
Reparation af hannover_dk's Golay skibschronometre

Således begynder fortællingen om de to Golay Marine CM2 skibschronometre, som forum-medlem hannover_dk købte af et andet forum-medlems, Speedy's, kammerat. Langt ude hva'? <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Grunden til at jeg vælger at fortsætte skibschronometer tråden i det her tilfælde er fordi her repareres originale chronometre - ikke en hjemmebygget konstruktion fra bunden (undtagen kassen) som mit hjemmebyggede. Således at det ligger i fin tråd med denne tråds tema - billeder, diskussion, reparation og vedligeholdelsestips af originale chronometre.

Desværre, så var begge defekte, men stakkels Hannover havde fået helt kuller efter et Golay så han måtte bare have dem og tænkte at de måtte kunne ordnes - og elektronikken var sikkert en opgave for mig. Hannover's ældste fra '71 tabte 10 sekunder pr. døgn - hed det sig. Den nyeste fra '74 og så godt som identisk med min fra '74 havde et spøjst problem. Det gik dobbelt så hurtigt som det skulle ved normal og 4 gange så hurtigt som realtime ved double speed - og med 1/2 sekunders spring var der godt nok Speedy på Lød næsten som et helt lille maskingevær!

Hannover spurgte mig om jeg ville tage et kig på elektronikken i dem - og selvfølgelig vil jeg da det! Desværre så skulle det vise sig, at elektronikken i 71'eren slet ikke var problemet - den har det aldeles glimrende på trods af sine over 40 år på bagen. Derimod, så er mekanikken i 71'eren extrem slidt. Den har desværre nok aldrig set et tiltrængt service... Og reservedele er desværre nok heller ikke at skaffe længere med mindre det da også er noget af Swatch-gruppen der står bag de værker (det er jo positivt Longines i mit fra '70). Så der skal nok laves noget specialarbejde.
Ja, man kan ligefrem se når det går at hvert slag med sekundviseren ikke er lige langt - uhh det tegner ikke godt. Jeg drejede lidt på viserindstillingen og observerede så at ved forskellige tidpunkter kunne den finde på at springe slag over - av av heller ikke så godt. Så 71'eren, der fejler elektronikken ikke noget. Den må videre til en urmager for reparation af mekanikken.
Dvs. det skal de nu begge, Hannover's 74'er skal også have et service i mekanikken hos en urmager, men elektronikken skulle lige ordnes først. 74'eren kom til at virke og med service af mekanikken kan det forhåbentlig se frem til mange års tro tjeneste som "kælder-chronometer" hjemme hos Hannover.

Nu da jeg havde begge chronometre i min varetægt kunne jeg ikke dy mig for lige at tage nogle grundigere billeder af dem og sammenligne med mine egne.

Lad os starte med at sammenligne Hannover's med mine
Mine er altid til venstre og Hannover's altid til højre.


Sjove forskelle. Kassen på Hannover's minder om min 70'er. Min 74'ers kasse er grovere i samlingen, har grøn filt på bunden i stedet for rød og låsemekanismen er lidt anderledes og åbner modsat af de 3 andre.


Hannover's 71'er er med det grovere værk også kendt fra 74'erne.
Min til venstre er med det finere og langt mere stilfærdige værk fra Longines. De grovere værk er ret så højlydte når de går.
Læg også mærke til hængslet. Mit går ikke til kant og giver således en lidt lækrere fremtoning af kassen når den er lukket. Men ok, det er jo tidskrævende at lave, så det droppede de allerede mellem '70 og '71.
Hannover efterlod dækpladen hjemme, så den har jeg desværre ikke billede af. Så den må vi bede Hannover om at fotografere så vi kan se forskellen til min 70'er.


Elektronikken i Hannover's 71'er.


Nærbillede så man kan læse hvad de har skrevet i Hannover's 71'er. Om den plade er original fra fabrikken eller en evt. leverandør/distributør har sat den i må stå hen i det uvisse.


Her ses mn 74'er ved siden af Hannover's Meget mystisk ser det ud som om de har glemt(?) at anodisere ringen i Hannover's. I hvert fald fremstår den i rå aluminium - ikke engang naturanodiseret.
Som med mine, så er teksten på 71'eren meget robust og går nærmest i ét med anodiseringen hvorimod på 74'eren er det som om det malet på efter pladen er anodiseret. Og resultatet ses jo tydeligt - 74'eren's tekst er langt mindre slidstærk.


Lige for at sammenligne de to 74'ere. Umiddelbart ingen forskel ud over Hannover's har messingskiver. Om de er orignale ved jeg ikke. Havde den ikke messingskiver i bundpladen havde jeg givet den nogle nylonskiver som jeg gav min egen da der ingen var.


Printpladens bagside i Hannover's 71'er.
Chronométre Electronique
"Marine" 060 C
d


Krystallet i Hannover's 71'er taget fra siden af printpladen.


Krystallet i Hannover's 71'er.


Et close-up af samme. Her ses tydeligt to af de i alt 4 (guld eller forgyldte?) tråde, der holder selve krystallet. Krystallet er skåret ikke som en stemmegaffel som i moderne ure, men som en "lille" pind.


Dette er ikke Hannover's. Det er min 70'er. Lige for at vise endnu en forskel - min 70'er har jeg original kasse til. Dog har somaliske pirater hugget skumgummiet (blevet mørt med tiden). Har overvejet at komme noget frisk i, men pt nøjes jeg bare med nogle løse stykker til at holde styr på det - som da jeg købte det i sin tid.


Kassen i lukket tilstand.

Herfter kan vi så kaste os over reparationen af Hannover's 74'er


Her ses printpladen i Hannover's 74'er. Det ses ret tydeligt nogen har haft fat i den efter den forlod fabrikken. De har tydeligvis troet problemet var en dårlig lodning. Så de har gen"opfrisket" de fleste af lodningerne. Hverken særlig pænt eller gjort sig nogen besværligheder for at fjerne flusmidlet eller give det ny lak. Der har vist været lige lovlig meget radiomekanikker over vedkommende og troet det var moster Inga's klock-radio han repararede og ikke et fint gammelt skibschronometer.

Jeg kan godt se hvorfor vedkommen har troet at fejlen var en dårlig lodning, for jeg var også lidt mystificeret over hvad fejlen kunne være efter jeg havde målt diverse komponenter og fundet at de umiddelbart så ganske fine ud i værdierne. Men ved opvarmning af den ene 4000 serie CMOS kreds begyndte chronometre at gå korrekt - nej, stadig ikke lodningerne dem tjekkede jeg også. Men når den så kølede af fik den igen problemet.
Guderne må vide om problemet skyldes en mindre fabrikationsfejl, en bruger der ved fejl vendt batterierne forkert eller statisk elektricitet. Umiddelbart kunne jeg godt hælde mest til det første. At én af de små guldtråde til benforbindelserne inde i IC'en har vristet sig løs fra selve chippen eller benet. Det kan godt ske med tiden hvis der er en lille fabrikationsfejl og der kommer fugt ind til kredsen.


Hold da helt op, hva' behar'?
Så er CD4007 kredsen nærmest krystallet skiftet, de grimme lodninger på printpladen gjort om. Flusmiddel fjernet og det har fået en ny gang loddelak. Sikke et smukt syn!
Det er vigtigt at fjerne flusmidlet da det kan give krybestrømme med tiden - det kan være særlig kritisk nær krystallet da det jo kan påvirke stabilitet og præcision. Og lakken skal den selvfølgelige have både fordi at det har haft lak oprindeligt - og fordi skal det til søs så gør lakken at printpladen ikke får en fin pels af ir og whiskers i det hårde miljø. Altså, en reparation gjort med respekt for den måde det oprindeligt var lavet - mindre kan ikke gøre det. Igen er det jo ikke moster Inga's klock-radio, men et fint gammelt chronometer.


Oversiden af printpladen. Den kreds der er skiftet er den nederst til venstre i billedet.
Selvfølgelig har det også fået en frisk gang lak på oversiden - fordi sådan var det også originalt og den oprindelige forsvandt også i badet sammen med de rå mængder af flusmiddel forrige reparatør(?) efterlod. (Loddelak opløses nemt i alm. sprit.)

Efter at have læst lidt i bogen "The Ship's Chronometer" af Marvin E. Whitney, de få sider der nu er om quartz - men der er nu faktisk et par interessante historiske detaljer i den selvom der mildest talt er mangel på beskrivelse af mange modeller. Men der er netop beskrevet krystallet for et andet chronometer også med et mindre krystal end de gamle fra '70 og '71. Det krystal er også 32 KHz, men ikke skåret som stemmegaffel som man ville gøre i dag, men som lille pind med tværsnit på ca. 1mm^2. Og det kunne jo godt passe med at det er sådan en lille pind, der ligger i 74'erne. I hvert fald så er krystalhuset jo lidt større end et nymodens stemmegaffel ville være. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på om snittet er mindre temperaturfølsomt end det (imho ret elendige i hvert fald hvis ukompenseret) stemmegaffelkrystal man ville bruge i dag. For som det ses, så er der ingenting der kan give temperaturkompensering i elektronikken. Men jeg vil næsten tro det, for jeg synes ikke forskellen i gangafvigelsen ved sommer hhv. vinter (ret mærkbar temperaturforskel) ved mine er så stor som den ville være ved et nymodens ukompenseret stemmegaffel. Øv, hvorfor bruger ingen så det snit i dag? - ej heller lige at finde hos elektronikpusherne. De har kun 32 KHz som dødsyg stemmegaffel.


Således. Elektronikken i 74'eren nu reparet og igen monteret i sin kasse. Det ser jo smukt ud! - komponenterne glimter som små juveler med den friske lak. Så flot som den dag det forlod fabrikken i tidernedes morgen i de glade 70'ere!

Således. 74'eren ordnet og afventer nu afhentning af Hannover.
Hannover kan så aflevere den til urmager for en service, rensning og smøring, af mekanikken. Og han kan derefter gå og hygge sig med at få det finjusteret hjemme i kælderen (det er for højlydt til at det må være i stuen - ej stuerent <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->). Som sagt omkring min egen, finjusteringen i de Golay er extrem nem. Det burde være en smal sag med lidt tålmodighed at få den justeret komfortabelt indenfor en afvigelse af 5 sek/år. Det værste er ikke trimmerens følsomhed, men ventetiden for at se om man har justeret for meget eller for lidt. Tip: Brug stopursmetoden og et frisksynkroniseret radiostyret ur.

Og vi krydser naturligvis fingre for 71'eren. Selvfølgelig kan det laves, men spørgsmålet er hvad det kræver. Jeg kunne godt forestille mig vi er ude i noget specialfremstilling af dele. Og selvfølgelig kan en rigtig urmager jo det! (/mager/ det ligger jo i ordet at lave fra bunden - ikke bare reparere ved at skifte dele) Spørgsmålet er bare hvor tidskrævende det vil være - og dermed prisen.

Håber I har nydt læsningen og jeg håber at Hannover bliver super glad for sine chronometre. Ja, i hvert fal 74'eren bliver han stensikkert glad for, jeg er mere spændt på 71'eren. Jeg håber Hannover vil følge op her i tråden når han har haft dem til service og ligeledes lader høre fra sig ved den efterfølgende finjustering.