26-03-2013, 07:39 PM
Hejsan, jeg er på Rolexafvenning. En dag slog det mig (igen) at jeg altid tonser rundt med en Sub på armen, ikke kun uge efter uge men årti efter årti...
Der skulle gøres noget ved sagen, nye boller på suppen USW.
Jeg kan ikke løbe fra det at jeg har store hænder og kraftige håndlede, så, på trods af at jeg har hånet Panerai-folk for at de løber rund med en sardindåse tapet omkring håndleden, valgte jeg netop en PAM. En PAM 104 af lidt nyere dato i primo-primo-dobbel-zero stand.
Det tog sin tid, før jeg fandt klokken; det sjove er at alle entry level Paneraier bliver solgt meget hurtigt (= dem mellem 20 og 30K) og for at finde en med automatværk og dato under 30K skal man være hurtig. Dem fra 30K til mange-penge, dem er der nok af, men jeg kan ikke få mig selv at ryste 40 > 50 > 60K > og endnu mere penge for de her monstrer (det er, hvad jeg synes om Panerai-design - fra anden side synes jeg at de ser OK ud. Det hele beror på, hvordan jeg har det ellers...).
Det er, for at være ærlig, tredje gang, jeg prøver at skifte til Panerai. Unødvendigt at fortælle, hvordan det gik med de to tidligere forsøg...
Hvad kan jeg så lide i min tung og funklende sardindåse ?
Jo, værket er COSC og klokken har dato og er nyserviceret og trykprøvet og har rimmelig luminans.
Hvad jeg måske ikke er helt overbevist om, endnu (?), er at jeg har betalt alt for mange penge for et ur med Valjoux 7750 i maven. Nej den gode gamle Val fejler ikke noget, men skal man betale sig fordærvet bare fordi den har blåmalede skruer og (måske) "PANERAI" indgraveret i værket...
Jeg kan ikke hellere abstrahere fra alle de bommerter, fabrikken har lavet i tidens løb; at slippe en specieludgave med ufinisheret billigt værk på markedet (Brooklyn Bridge), at lave skrivefejl i deres ny models bagkasse (STAINLES STEEEL, her er det nok den kinesisk kasseproducent, som ikke mestrede de fremmede sprog...) og at generelt at øversprøjte markedet med "limited editions", langt over grænsen mellem pinligt og direkte latterligt.
Altså, noget billigt juks (bortset fra - måske - deres nye inhouse kalibrer, dem kender jeg ikke personligt endnu) og samtidigt super konsept, branded lige i tidsånden, med sympatiske B-skuespillere som konsulenter og med et flot COSC certifikat (lige til at ramme og hænge på væggen ved siden af ens studenterbillede og den broderede bibelcitat "Syndens sold er døden" - rom. 6:23 ), tjecket credit card, stregekode, en skruetrækker og værktøj for at skifte remmen med (jo, vi taler her om et tool watch... hvem så end hopper på den...).
Lidt på samme stil som det var at flashe sin Mac-book på café 10 år siden.
Jeg spåede 2002 en hurtig død for Paneraiens sejersmarch... og tog grusomt fejl. Faktiskt, Kristian H. som narrede mig med i galskabet fik ret; priserne er stiget (dog ikke i samme takt som Rolex´) og konceptet er adopteret af urnørdter: 64 stk til salg i dag (på "den anden urside") mod 189 Rolex...
Har brugt eftermiddagen for at (prøve) synkronisere minut- og sekundviseren og bestille passende aftermarketremmer fra nettet (OK, jeg er ikke helt derhen endnu, hvor man ofrer ca. 2K for originalremme eller gå på jagt efter gennemsvedte gamle remmer for kun en plovmand per stk...).
Problemet er bare det, at jeg synes at høre nogen at grine bag min ryg.
Måske er det folk fra Panerais salgsafdeling på vej til bank ?
Holder den denne gang ? Jeg ved ikke selv endnu, men hvis det bliver et tilbagefald til Rolex, skal jeg nok krybe på korset (passer for helligdagenes tema, eh... ?) offentligt her.
John
Der skulle gøres noget ved sagen, nye boller på suppen USW.
Jeg kan ikke løbe fra det at jeg har store hænder og kraftige håndlede, så, på trods af at jeg har hånet Panerai-folk for at de løber rund med en sardindåse tapet omkring håndleden, valgte jeg netop en PAM. En PAM 104 af lidt nyere dato i primo-primo-dobbel-zero stand.
Det tog sin tid, før jeg fandt klokken; det sjove er at alle entry level Paneraier bliver solgt meget hurtigt (= dem mellem 20 og 30K) og for at finde en med automatværk og dato under 30K skal man være hurtig. Dem fra 30K til mange-penge, dem er der nok af, men jeg kan ikke få mig selv at ryste 40 > 50 > 60K > og endnu mere penge for de her monstrer (det er, hvad jeg synes om Panerai-design - fra anden side synes jeg at de ser OK ud. Det hele beror på, hvordan jeg har det ellers...).
Det er, for at være ærlig, tredje gang, jeg prøver at skifte til Panerai. Unødvendigt at fortælle, hvordan det gik med de to tidligere forsøg...
Hvad kan jeg så lide i min tung og funklende sardindåse ?
Jo, værket er COSC og klokken har dato og er nyserviceret og trykprøvet og har rimmelig luminans.
Hvad jeg måske ikke er helt overbevist om, endnu (?), er at jeg har betalt alt for mange penge for et ur med Valjoux 7750 i maven. Nej den gode gamle Val fejler ikke noget, men skal man betale sig fordærvet bare fordi den har blåmalede skruer og (måske) "PANERAI" indgraveret i værket...
Jeg kan ikke hellere abstrahere fra alle de bommerter, fabrikken har lavet i tidens løb; at slippe en specieludgave med ufinisheret billigt værk på markedet (Brooklyn Bridge), at lave skrivefejl i deres ny models bagkasse (STAINLES STEEEL, her er det nok den kinesisk kasseproducent, som ikke mestrede de fremmede sprog...) og at generelt at øversprøjte markedet med "limited editions", langt over grænsen mellem pinligt og direkte latterligt.
Altså, noget billigt juks (bortset fra - måske - deres nye inhouse kalibrer, dem kender jeg ikke personligt endnu) og samtidigt super konsept, branded lige i tidsånden, med sympatiske B-skuespillere som konsulenter og med et flot COSC certifikat (lige til at ramme og hænge på væggen ved siden af ens studenterbillede og den broderede bibelcitat "Syndens sold er døden" - rom. 6:23 ), tjecket credit card, stregekode, en skruetrækker og værktøj for at skifte remmen med (jo, vi taler her om et tool watch... hvem så end hopper på den...).
Lidt på samme stil som det var at flashe sin Mac-book på café 10 år siden.
Jeg spåede 2002 en hurtig død for Paneraiens sejersmarch... og tog grusomt fejl. Faktiskt, Kristian H. som narrede mig med i galskabet fik ret; priserne er stiget (dog ikke i samme takt som Rolex´) og konceptet er adopteret af urnørdter: 64 stk til salg i dag (på "den anden urside") mod 189 Rolex...
Har brugt eftermiddagen for at (prøve) synkronisere minut- og sekundviseren og bestille passende aftermarketremmer fra nettet (OK, jeg er ikke helt derhen endnu, hvor man ofrer ca. 2K for originalremme eller gå på jagt efter gennemsvedte gamle remmer for kun en plovmand per stk...).
Problemet er bare det, at jeg synes at høre nogen at grine bag min ryg.
Måske er det folk fra Panerais salgsafdeling på vej til bank ?
Holder den denne gang ? Jeg ved ikke selv endnu, men hvis det bliver et tilbagefald til Rolex, skal jeg nok krybe på korset (passer for helligdagenes tema, eh... ?) offentligt her.
John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !
)
(*Jolly Roger, ikke IS !
)
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)