Following the footsteps of the Explorers ! ;-)
#1
På denne dag, hvor jeg på én gang har taget afsked med min Red Sub, der nu formentlig er nået frem til sin fremtidige ejermand og tillige har taget imod et nyt ur, som skal være mit primære ur, vil jeg opfylde løftet om at bringe billeder af den nyankomne ! Icon_smil

Der er tale om et spritnyt Rolex Explorer II ref. 216570 med sort skive, som jeg har købt af Mads Gjødesen fra Timetowatch.dk Icon_smil Jeg har ikke købt fabriksnyt ur siden mit famøse Rolex Deepsea, der måtte lide det nederlag at være uegnet til Afghanistans sand og varme, når det kom til bærekomfort.

Men dette ur taler til mig og derfor syntes jeg også, at det kunne være fedt, igen at få et ur, hvor det er mig selv, der har pillet plastikken af og taget uret i brug !!

Værket, der sidder i uret, er Rolex´s nyeste caliber 3187. Det er med dato, GMT viser og uafhængig indstillelig timeviser og er en videreudvikling af caliber 3186, der sidder i de nye GMT Master II. Forskellen består i, at foruden den nye Parachrome Blue balancefjeder, som begge urene deler, så har Exploreren tillige Rolex´s seneste inhouse stødsikring, som de kalder Paraflex. Man kan se værket og læse mere om det, på dette link ---> http://beckertime.com/blog/2012/rolex-3187-movement/

Jeg har før haft den "gamle" Explorer II ref. 16570, som jeg også synes er et dejligt ur. Men desværre synede det alt alt for lille på min arm - meget mindre end en Submariner på trods af, at de har samme dimensioner med 40mm kassediameter. Det nye Explorer har en kassediameter på 42mm og syner langt større på armen, både når vi snakker kasse og skivestørrelse. Samtidig har den nye Explorer fået endlinks på 21mm, så lænken er meget mere harmonisk med kassen, uden at virke voldsom, idet den bliver gradvist smallere mod låsen, hvilket gør at den sammen med de lidt mere diskret dimensionerede horn (i forhold til de nye Subs) ser meget mere harmonisk ud.

Lænken er med massive led og endlinks og i den nye supergode Rolex kvalitet, hvilket også gælder låsen, der foruden det nye "Easylink" system, hvor man hurtigt kan øge længden med 5mm, også har 3 forskellige faste monteringer i låsen, der virker på samme måde som hullerne i de gamle låse.

Urets øgede størrelse, sammen med den faste lynette, der skråner ned mod kassen og det forhold, at uret ikke sidder særligt højt på håndleddet, gør det meget behageligt at bære og velegnet til skjortemanchetter Icon_smil

Alt i alt et super all round Rolex, der med sin GMT funktion passer supergodt til mine behov !!

Jeg har aldrig været vild med de hvide skiver, hverken på de gamle modeller eller de nye - de virker imho meget "blege" og jeg bryder mig heller ikke om de sortlakerede visere og kanter på timemarkeringerne. Derimod synes jeg at den sorte satinfinisherede skive med hvidguldsvisere og timemarkeringer er spot on !!! Icon_smil

Den store orange GMT viser er en direkte parallel til den første Explorer 1655 "Freccione" (italiensk for "pil") og bibringer på den måde også uret lidt af "historiens vingesus" ! Icon_smil Samtidig er glasset lidt højere end lynetten, hvilket også er med til at give uret lidt "old school" udtryk, som jeg godt kan lide !

Det er mine umiddelbare tanker om uret - jeg glæder mig til at suge flere indtryk af uret til mig, efterhånden som det får lov til at leve på mit håndled og jeg skal nok vende tilbage med mere skrift herom ! Icon_smil

Her kommer så de første billeder af uret, som jeg skyndte mig at tage, før lyset forsvandt helt ............ der skal nok komme MANGE flere i dagene der kommer !! Icon_e_wink


İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage


Og så lige for fuldstændighedens skyld igen det iPhone wristshot fra køreturen hjem fra Mads Gjødesen, som jeg allerede har vist tidligere Icon_smil

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar


Beskeder i denne tråd
Following the footsteps of the Explorers ! ;-) - af pbr - 05-09-2014, 07:59 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)