Patek and the blind worshippers
#3
Hej Willy

Jeg har ikke noget grundlag for at betvivle det, du siger; men uanset hvad er det jo et faktum, at Patek har et marked, hvor prisen holdes højt. De mennesker, der køber et Patek, vil uanset hvad have mange penge til rådighed, og næsten alle med mange penge til rådighed har det jo bl.a. fordi de tænker investering i stedet for forbrug. Jeg tror, det er de færreste, der køber et Patek, som tænker rent forbrug og derfor er ligeglade med, om det kan sælges igen. Om det hele er baseret på myter og manglende forståelse for horologi er vel derfor underordnet (altså for den typiske køber). Hvor Patek udgør en minimal del af det totale marked for armbåndsure, er det tilsvarende formentlig også en ganske lille del af Patek-ejerne, der er egentlige horologiske nørder. Prisen på en vare er jo 100% afhængig af, hvad køber og sælger bliver enige om, og er derfor uafhængig af, hvad den reelle kostpris er eller hvad det reelle indhold i varen er.

Hvis hovedsigten med dit indlæg er at fortælle den flok rigtige nørder, som læser med her, at vi skal overveje det en gang til inden vi køber et Patek, så er dit indlæg ganske givet helt på sin plads. Det er præcis sådanne indlæg, der kan sætte en nørdet debat igang. Hvis hovedsigten med dit indlæg er at få hovedparten af Patek købere til at overveje noget andet, så tror jeg, du taler for døve øren (hvis det overhovedet bliver læst). Jeg tror, den typiske Patek køber har et filter, der gør at kritisk information slet ikke bliver opfattet. Det er vel også det, du siger mellem linierne!

Et rigtig godt eksempel på det med prissætning kontra "reelt indhold" har vi vel i Peters (pbr's) historie om sin hellige gral - den røde sub - som han kun beholdt i nogle måneder, fordi han indså at prisen var helt ude af trit med værdien. Og det er da en lærerig historie, både om os nørder, og om prisdannelse, der som nævnt afhænger af, hvad køber og sælger finder ud af.

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
Patek and the blind worshippers - af willy - 14-09-2014, 06:19 PM
Re: Patek and the blind worshippers - af bjorn_e58 - 15-09-2014, 02:07 PM
Re: Patek and the blind worshippers - af willy - 15-09-2014, 02:43 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)