30-12-2015, 10:20 PM
(30-12-2015, 07:29 PM)P.N. Skrev: Fabrikken med det lange navn "Fabrique d'Horlogerie de Fontainemelon" du henviser til, er i min tid som urmager
(udlært 1966, det er sgu da jubilæumsår i 16)
gået under navnet "FHF" og producerede tusindvis af værker til urgrossister/fabrikker der gav dem forskellige skivenavne. De kunne så sælges videre til detailhandlere som mig hvor det var muligt at bestille mit firmanavn på skiven. Er der nogen der ligger inde med ure med skivemærke J.P. Nielsen er jeg interesseret![]()
Om dit ur er et FHF værk kræver en nærmere undersøgelse.
Visere er ikke et problem det er lagervare, om det er muligt at finde den korrekte størrelse i rigtig glas kan komme an´ på en prøve men plexiglas er ikke et problem. Egentlige reservedele, tandhjul m.m. er ikke nemt at finde fordi det ofte er svært nøjagtigt at bestemme kaliber og ikke ret mange urmagere vil bruge tid på at opmåle de stumper der kan være brug for, mange dele kan dog fremstilles, balanceaksler, optræksaksler, tirette m.m.
Om det er 14 eller 18Kt. guld skal der som Tio Malo siger være stempler indvendig i for eller bagkasse, et tal 585 eller 750 ofte med en krone over.
Mvh.
P.N.
Tillykke med de 50 år
Hvorden kan visere være lagervare? Det er umuligt at finde visere til en bare 20 år gammel Seiko.
Jeg kan se på kassen at det er 14 karat. Er der nogen kommentarer til værket, jeg mener er det et standard værk, eller er det af højere grade?
Jeg synes det ville være synd at sætte plexiglas i, det hører ikke hjemme i et ur fra 1870. Jeg har også konstateret at kassen har en revne og at kronen ingen ordentlig forbindelse har til værket. Der skal altså laves lidt af hvert. Måske man bare skal overlade problemet til de kommende generationer

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)