Oplysninger om urmager Jens Thomsen
#2
Hej.
Jeg har kunnet finde lidt info om Jens Thomsen, Vejle.
Død før 1959
Lært i Vejle fra 1896 hos Nicolaj Jensen. Svend 2 år i Holstebro hos Niels Jørgen Melgaard og 7 år i Hannover (Tyskland).
Etableret i Vejle 12.10.1909 Vissingsgade 7, nævnt 1914 Torvegade 17

Det var jo ikke det store... Icon_blink
Uret er nok efter 1914, eller der omkring...

Den kasse du har uden om uret, er en kasse kunderne kunne købe og lægge uret ind i for at passe lidt ekstra på det.
Det stykke papir med Jens Thomsens navn og adr. er lidt sjov. Jeg har mødt flere af den slags, men sjældent i så fin stand som her, så pas lidt på det stykke. Det var en simpel reklame for urmagerne og de brugte dem netop til at lægge ind i beskyttelses-kassen, hvor uret så ikke blev så ridset, som hvis det manglede.
Tallene 22½ går jeg ud fra, sidder på ydersiden af den yderste kasse. I så fald er det et mål for størrelsen på uret der passer i kassen, målt i Schweiziske Lignes, hvor 22''' svarer til 49,63 mm

Skal jeg sige noget om værket er du nødt til at få uret lukket op.
Der er sandsynligvis en revne - åbning - lille vinge/flig på baglåget af kassen omkring kl 1, bagpå kassen. Der kan man sætte sin kassekniv ind og give et lille forsigtigt vrid, så burde kassen springe op, der er sandsynligvis et låg længere inde som skal have samme tur.
Da du er kommet ind til urmagernes reparations-numre, så skal du bare længere ind, så mangler jeg et billede af værket, gerne et af hele værket og et af området med balancen. Balancen er det store "hjul" der bevæger sig hvis du forsigtigt ryster med uret, så burde den dreje, såfremt balanceakslen ikke er knækket... Icon_cry
Når jeg kan se værket, kan jeg nok sige lidt om værket også.
Værdi ikke særlig høj, det er nok mest affektionsværdien der er højst.... Icon_blink

Mvh
Lars
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Oplysninger om urmager Jens Thomsen - af Lars - 22-04-2016, 03:57 PM
RE: Oplysninger om urmager Jens Thomsen - af Lars - 24-04-2016, 07:55 AM
RE: Oplysninger om urmager Jens Thomsen - af Lars - 24-04-2016, 10:43 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)